Sommerferie i Montenegro

11 rutiner, der plejer hud og hår i en kold tid

Nu hjælper det naturligvis ikke, at jeg for nyligt har været nede i varmen, har fået masser af sol og og har nedsunket kroppen i vand adskillige gange dagligt.

Men jeg synes nu altid, at vinterens kulde udenfor og radiatorvarmen indenfor giver utroligt tør og tørstig hud og hår.

Det kan faktisk næsten være svært at følge med med at smøre creme på den tørre krop. Og håret bliver helt levende og uregerligt af det konstante skift mellem kulde og varme.

Har du det på samme måde, så har jeg her samlet 11 favoritter, som er mine redninger, når det kommer til at holde fugtbalancen intakt over de mørke og kolde vintermåneder.

hudplejerutiner-til-slidt-haar-og-hud-vinterhud-urbannotes-dk

11 gode hud- og hårplejerutiner til vinteren

Shampoo og balsam
Ligesom det kan være en god idé at skifte hudplejerutine fra sommer til vinter, så kan det også være nødvendigt at skifte hårplejerutine. En velplejet hårbund, er en sund hårbund og et rigtig godt fundament for et sundt hår.

En shampoo og balsam, der kan pleje en potentiel vintertør og sensitiv hovedbund, er derfor en god idé om vinteren (eller hele året, hvis man har tendens til tør og kløende hovedbund).

De økologiske Sensitive Scalp produkter fra Björn Axén er rigtigt gode bud på lækre, økologiske produkter, der plejer og sensitiv hårbund.

Fugtgivende hårolie
Vasker man hår ofte, er en hårolie efter shampoo og balsam også en god idé – særligt om vinteren. Det tæmmer for det første krus i håret, men sørger også for fugt til evt. tørre spidser.

Jeg kan bedst lide, når hårolien kan bruges direkte efter hårvask i det våde hår. Så slipper jeg nemlig for at vente på, at lokkerne skal tørre, inden jeg kan komme videre i dagens hårprogram.

En favorit her i vintermånederne er bl.a. OGX Beauty Nourishing Coconut Oil. Olien tynger nemlig slet ikke håret, og så dufter den dejligt af sol og sommer, strand og varme.

Tørbørstning og olie
Døde hudceller kan give ekstra sensitiv og tør hud, der bliver mere modtagelig over for kulden. Derfor skal den døde hud bare fjernes, og blodomløbet i de kolde kinder sættes i gang.

Til det formål er tørbørstning ideelt, fordi de døde hudceller fjernes skånsomt, og de cirkulerende bevægelser sætter gang i cellefornyelsen.

Jeg er vild med Avedas tørbørste, som jeg bruger stort set hver morgen. Den efterfølgende olie, som arbejdes ind i huden og skylles af igen i badet, når desuden knap nok at ramme huden lige pt, inden den er næsten absorberet af den tørre hud på kinderne kinder.

Ansigtsscrub
En til to gange om ugen synes jeg desuden, det er rart at fjerne de døde hudceller med en mild scrub. Jeg bruger den i badet i fx weekenden, arbejder den nænsomt ind i huden og skyller efterfølgende af. Det giver en god glød efter badet og en rar og ren fornemmelse på huden.

Ligesom med så meget andet bør en ansigtsscrub naturligvis være fri for mikroplast. Her kan jeg bl.a. anbefale Morgenfrue Face Scrub fra Badeanstalten.

At den dufter dejligt, skrubber ganske mildt med små korn og ikke koster en herregård, gør bestemt heller ikke noget.

Mist
Så længe jeg nærmest kan huske, har jeg brug en ansigtsmist som det allerførste i min daglige hudplejerutine – således også om vinteren, hvor huden har endnu mere brug for en fugtgivende opkvikker.

Bare lige et enkelt sprøjt i ansigtet efter det varme bad, og energien strømmer igennem en samtidigt med, at huden fugtes helt naturligt.

Jeg er rigtig glad for Avène Eau Thermale, som er min trofaste følgesvend på badeværelset. Den køler dejligt og sprayer fint og jævnt i ansigtet. Man bliver hurtigt afhængig!

Tonic
For lige at booste cellefornyelsen yderligere kan jeg godt lide også at bruge en tonic hver morgen. Det eksfolierer huden og beskytter den desuden mod fugttab.

Huden føles efterfølgende både ren, fugtet og helt blød!

Min favorit i denne kolde tid er pHformulas super tonic: pHformula P.O.W.E.R essence tonic. som indeholder hudvenlige syrer, der gør noget godt for det kedelige vinterfjæs.

Fugtgivende serum
Ingen morgen uden serum! Om sommeren er mit serum let, om vinteren er det mere fugtboostende.

Favoritten denne vinter er Exuviance Vespera Bionic Serum, som bl.a. er spækket med antioxidanter samt et marine botaniske ekstrakt, som lindrer stresset hud, hvilket huden hurtigt kan blive om vinteren.

Exuviance Vespera Bionic serummet er et godt eksempel på et produkt, som slet ikke ville fungere til min hud om sommeren, men som om vinteren gør noget rigtig godt for mig, den tørre ansigtshud og de små fine linjer omkring øjne og mund.

Fugtgivende ansigtsmaske
En til to gange om ugen synes jeg desuden, det er rart at sove med en fugtgivende ansigtsmaske. Så vågner jeg op med en helt gennemfugtet hud, som kan klare den stive vind i ansigtet på de københavnske cykelstier.

Når man skal sove med en maske, skal man naturligvis vælge en, som er spækket med fugt og ikke så meget andet.

En af mine favoritter er Avène Soothing Moisture Mask, som giver fugt helt ind til knoglen, hvis man giver den 7-8 timer på huden kombineret med en rigtig god nats søvn.

Body Lotion
Det er ikke kun ansigtet, der har tendens til tørhed om vinteren. Kroppen er naturligvis også noget udsat i det kolde vintervejr, selvom den for det meste har tøj på.

Jeg oplever, at min hud på bl.a. ben er nærmest skællet, når jeg træder ud af badet om morgenen, hvis jeg er kommet til at springe min daglige fugt på kroppen over bare en enkelt dag.

Så fugt skal der til!

Jeg sværger til flere forskellige body lotions og kropsolier, men jeg kan jo godt lide at dele med resten af familien, så det er ofte A-Derma Exomega Emolient Lotion, der bliver hevet frem.

Den er mild, utroligt fugtgivende og god til hele banden.

Og så har jeg fået et omend endnu bedre forhold til Exomega-cremen efter, at de har lanceret fluid-udgaven, der, som navnet afslører, er mere flydende i konsistensen og dermed nemmere at smøre ud på de travle vintermorgener.

Håndcreme
Handsker af og på, kulde og varme. Vinter er lig med utroligt tørre hænder!

Jeg er meget taknemmelig for, at vi har huset fuld af gode håndcremer, for i denne tid har mine hænder brug for fugt adskillige gange i døgnet.

Min go-to håndcreme pt står heldigvis lige ved siden af håndvasken i køkkenet, så når jeg er færdig med at lave mad, får hænderne lige en ordenlig omgang med Humdakin Hand Lotion. Udover at den er praktisk, når den sådan står lige der, så dufter den også mildt og dejligt af kamille og havtorn og fugter rigtig godt!

Søvn
Sidst men ikke mindst, så er søvn jo alfa-omega for kroppen og dermed også for huden! Huden regenererer bedst om natten, hvor kroppen efter sigende i smug reparerer kroppens celler.

Otte timers søvn hver nat er en god tommelfingerregel, selvom nogle har brug for mindre og andre mere. Men om vinteren kan man godt opleve, at man har brug for lidt ekstra – bare fordi livet om vinteren er en lille smule hårdere, tror jeg 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferie i Montenegro