[ Opskrift ] De vildeste nemme koldhævede surdejsboller

12 idéer til gode julegaveønsker + en advents-vinder

Der var engang, hvor ønskesedlen altid var længere, end at den kunne være på et stykke brevpapir med duft. Der var faktisk ikke det i verden, som man ikke ønskede sig, og det var magisk at sidde juleaften og se det ene brændende ønske efter det andet tikke ind.

Sådan er det naturligvis også med Lillemanden lige nu. Han skriver godt nok ikke sine ønsker ned på duftbrevpapir, men siger pænt til sin mor, at hun gerne lige må notere det og det som ønske på telefonen. Så lige nu har jeg verdens længste note liggende på min telefon med hans liste over juleønsker.

Jeg har også en note med mine egne ønsker. Den fylder sådan cirka fire linjer. For jeg er ganske enkelt nået til den alder, hvor jeg nærmest ikke ønsker mig noget. Altså jo, det gør jeg jo. Men det ender ofte med, at det er noget, jeg ønsker så meget, at jeg ikke kan vente, og så køber jeg det bare til mig selv.

Derfor er det også ofte en kraftanstrengelse, når jeg bliver bedt om en ønskeseddel. For der står ikke rigtigt så meget – heller ikke selvom dokumentet ligger på min telefon hele året rundt, og jeg rent faktisk kun får gaver halvårligt, idet min fødselsdag ligger i juni.

Står du selv i samme situation, og har du virkeligt svært ved at finde ud af, hvad du skal nedfælde på din liste med juleønsker, så tag et kig nedenfor, hvor jeg deler nogle af de ting, jeg ville ønske – hvis jeg ikke allerede havde dem.

Det er med andre ord en liste med afprøvede julegaver (+ et par, som jeg har set i levende live, der er utroligt lækre), som du roligt kan ønske dig.

julegaveønsker urbannotes.dk

12 tips til julegaveønsker

Oral-B eltandbørste
Jeg har børstet med el i et år til halvanden, og det er seriøst det bedste, jeg nogensinde har gjort for mine tænder! Ja, det er en lidt dyrere anskaffelse, og ja, børstehoveder koster mange penge sammenlignet med en almindelig tandbørste. Men følelsen af renhed på tænderne (og den utroligt glade tandlæge, ikke at forglemme) opvejer virkeligt den lille ekstra investering.
Se mere om Oral-B eltandbørster her.

Femilet uldnattøj
Uld er fantastisk, og man burde have det på fra top til tå og døgnet rundt, når man bor i kolde Danmark. Og det har jeg så! Uldnattøj er nemlig intet mindre end fantastisk! Jeg er varm fra ankel til hals under dynen – men helt uden at svede. Var det ikke, fordi det sidder tæt til kroppen, så var jeg også gået på gaden i sættet.
Se mere om Femilet uldnattøj/homewear her.

Avène Trixera showergel
Tør hud bakser de fleste af os vist med i denne tid. Det er koldt, vi tager lange varme bade for at få varmen, og skiftet mellem varme indenfor og kulde udenfor er alt sammen noget, der dræner huden for fugt. Det gør almindelig sæbe også nemt. Og derfor elsker jeg at gå glad i bad med en showergel, der ikke indeholder sæbe, men som istedet tilfører fugt til huden allerede i badet. Genialt!
Se mere om Avène Trixera Nutri-fluid Cleanser her.

Eyeko mascara
I et land som Danmark skal man være forberedt på lidt af hvert. Nogle gange skinner solen, så regner det, så blæser og regner det, og så sner det. En mascara skal altså kunne holde til en del. Derfor er det også næsten nødvendigt med en mascara, som er tåre- og regnfast. Mange af de vandfaste mascaraer er dog ret dårlige og giver et fesent resultat. Derfor er en almindelig mascara, der kan tages nemt af med lunt vand, men som holder til tårer og regn, genial. Og når den så ovenikøbet giver et fantastisk resultat på vipperne, så er den uvurderlig.
Se mere om Eyeko Black Magic Mascara her.

How To Be An Overnight Success bog
Succesfulde mennesker er altid inspirerende – uanset, hvordan de er nået til deres succes. Historien er nemlig altid forskellig, og opskriften til succes er ikke given. Når en bog kan inspirere til at gøre det lille ekstra, tage de chancer og bare gå all in, så er jeg solgt. Når den så desuden er skrevet af en indehaver og grundlægger af et af de mest hypede beauty-brands i verden, Rodial, så er det endnu sjovere – også selvom man arbejder i en helt anden branche.
Se mere om ‘How To Be An Overnight Success’ af Maria Hatzistefanis her.

Sensai læbepleje
Ligesom tør hud, så er tørre læber noget af det værste ved vinteren. Der er mange læbepomader derude, men nogle er bare mere effektive end andre, fugter bedre og får endda de fine linjer omkring munden til at forsvinde som dug fra solen – særligt dem, der indeholder silke og (åbenbart) er lidt dyrere end gennemsnittet. Til gengæld er Sensai Total Lip Treatment en gave, der vil vække glæde året rundt, hver dag og længe. Den er alle pengene værd.
Se mere om Sensai Tital Tip Treatment her.

Exuviance fugtmaske
Og apropos fugt så kan en maske, der bobler sjovt og kildende altså gøre underværker på den kedelige, grå og tørre vinterhud. Den kan bruges hver dag, tilfører fugt med det samme, og holder huden fugtet, smidig og detoxet, så den lige kan klare to-tre måneders vinter mere.
Se mere om Exuviance Bionic Oxygen Facial Mask her.

Ilse Jacobsen velourstøvler
Velour er et fantastisk materiale med liv, som jeg altid har holdt meget af. Lige nu er jeg oven i købet så heldig, at velour er hot, hvilket jeg har udnyttet skamløst. Et par gode støvler med rundt snude og en tilpas høj hæl kan man jo faktisk heller ikke undvære, og når de støvler så er velour, så er det kun endnu bedre. Desuden er prisen formidabel – og det samme er komforten. Selvom de har hæl, kan man nemlig gå utroligt mange kilometer i dem uden at få ondt i fødderne.
Se mere om Ilse Jacobsen Velvet ankelstøvler her.

About Vintage ur
I en verden, hvor alle render rundt med en smartphone, er ure jo faktisk overflødige. Men de er blevet smykker, der viser, hvem vi er. Og går vi op i kvalitet, godt og klassisk design samt i at købe dansk, så er et af de nye unisex ure fra About Vintage, som normalt kun laver ure til herrer, et ret godt bud. Jeg synes, urene er meget smukke og dejligt klassiske.
Se evt. mere om About Vintage unisex ure her.

FDB Møbler pude
En god sofapude skal helst være en, man kan holde ud at se på i mange år fremover. Derfor skal den være pæn, lidt klassisk og, ikke mindst, af en god kvalitet. FDB Møbler er for alvor vakt til live igen og er ikke kun møbler men også fantastiske tekstiler, der har det helt rette klassiske, danske udtryk. Bl.a. i puderne, der er designet af Bettina Juul Eilersen.
Se mere om FDB Møbler her.

Le Mini Macaron neglelak
Det er de færreste, der har tid og lyst til at lægge frisk neglelak 1-2 gange om ugen, og det er derfor, gellak-agtige løsninger er så smarte. Når man dog så heller ikke rigtigt føler, man har tiden og energien til at bevæge sig ned i en neglesalon et par gange om måneden, så er det rart at kunne klare lak-neglelakken derhjemme i ro og mag, når man har tiden og lysten til det. På mig holder en Le Mini Macaron neglelak i cirka halvanden til to uger, og jeg klarer bare lakken, når jeg lige har 15-20 minutter i overskud.
Se mere om Le Mini Macaron her.

Chantelle t-shirt BH
Når man er træt af for fancy BH’er, helst ikke vil have alt for meget løft og ikke gider for meget padding, men gerne vil have en bøjle og godt med hold, er en t-shirt BH genial. Det er den gode mellemting mellem BH’en, der holder det hele på plads, og den BH, som man ikke mærker, man har på. Og så gør det jo ikke noget, at BH’en også er rigtigt pæn.
Se evt. mere om Chantelle Festivite BH her.

Hvis du i øvrigt skulle være nysgerrig på, hvad jeg går og ønsker mig til jul, så er det: Denne halskæde fra Jane Kønig, disse øreringe fra Jane Kønig, et enkelt sort bælte med guldspænde (fx dette fra Ralph Lauren) samt bogen ‘Til forsvar mod dyrene’, som jeg har hørt, skulle være helt fantastisk.

Og så til trommehvirvlen …

Til slut må jeg naturligvis ikke glemme lige at nævne vinderen af den første adventskonkurrence.

Den heldige vinder af den skønne nytårkalender fra The Body Shop blev (ta-da-da-da):

** Maria Seidelin **

Jeg sender dig en mail.

Og husk så lige at tjekke ind på bloggen igen i morgen, hvor næste adventskonkurrence bliver offentliggjort.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] De vildeste nemme koldhævede surdejsboller