Et lille snert af hjemve og en video fra Taupo, New Zealand

25 år med minilakken

[ Indeholder reklame ]

Jeg husker ikke helt, hvornår jeg fik min første Depend Minilak. Jeg husker heller ikke, hvilken farve den havde. Desværre, for det kunne sikkert være ganske underholdende at se den igen. Der er trods alt sket en del med neglelaktrenden over årene – og til det bedre, hvis du spørger mig.

Der var engang, hvor neglelak helst skulle være så diskret som muligt, eller hvor man havde så kunstige negle som overhovedet muligt. I dag skal neglelakken helst kunne ses og bemærkes på lang afstand. Men den må gerne virke som et naturligt supplement til det, man har på.

Jeg er personligt ret tosset med, når nogen komplimenterer på mine farve på neglene, spørger hvor lakken er fra eller på anden måde viser interesse for den farve, man lige har valgt til neglene den specifikke dag.

Men der var engang, hvor jeg slet ikke gik med neglelak. I dag kan jeg slet ikke være foruden. De seneste mange år har jeg derfor også konstant haft en farve på neglene. Den kan være mere eller mindre vild. Men neglelak har jeg altid på, og faktisk føler jeg mig også både lidt nøgen og uplejet uden.

depend minilak jubilæumskollektion urbannotes.dk

Over alle årene har jeg med jævne mellemrum hevet en Depend Minilak frem. Og det giver god mening, at jeg kan huske Depend Minilak lige fra starten. Den lille fine Minilak, som de fleste af os vist på et eller andet tidspunkt har haft stående i skabet eller liggende i den store rodekasse med neglelakker i alle regnbuens farver, fylder nemlig 25 år i år.

Det fejrer de med to små jubilæumskollektioner, som jeg bare lige ville tippe om. De er nemlig ikke bare billige, nemme at arbejde med og hurtigttørrende. De er også ret så fine, festlige og oplagte at varme op til foråret med.

depend minilak jubilæumskollektion urbannotes.dk

Den ene Depend Minilak jubilæumskollektion består af i alt 12 milde pasteller i mere kølige toner, og hvor farverne mest af alt ligner noget, der er fundet i en lækker bland-selv-slik butik. Denne kollektion forhandles i Bilka.

Den anden jubilæumskollektion indeholder ligeledes 12 små lakker, som også er holdt i et fint pastelunivers, men som har lidt mere kulør, og som desuden indeholder flere halvdækkende perlemorsnuancer, som komplimenterer de mere matte farver. De er altså ret oplagte at lave fin og matchende nail art med, hvis man er til den slags. Kollektionen kan findes i bl.a. Matas.

Når du står ude i butikken eller sidder med snuden i computeren og browser rundt på webshoppen for at finde frem til de fine nye farver i jubilæumskollektionerne, så kig efter hætten på de små Minilak. Alle lakkerne fra jubilæumskollektionerne er nemlig markeret med en ekstra festlig jubilæumshætte med holografisk tryk og små prikker.

Jeg bliver personligt i helt godt humør af de fine nye kollektioner, så jeg synes bestemt, de er værd at kigge nærmere på, hvis du får chancen.

Som sædvanlig er prisen på de små Depend Minilak helt uovertruffen. Hver lak koster nemlig hhv. 24,95 kr. eller 29,95 kr.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille snert af hjemve og en video fra Taupo, New Zealand