Siden sidst …

[ Indeholder reklame ]

Undertegnede skal være den første til at indrømme, at bloggen er blevet frygteligt forsømt på det seneste.

Det har ikke været, fordi jeg ikke har haft lyst til at kaste mig glubsk over at skrive det ene indlæg efter det andet, for det har jeg, og den indre notesbog bugner af indlæg, der står i kø for at blive skrevet. Men de fleste voksne mennesker kender vist til de der perioder, hvor man må prioritere. Prioritere sine penge, prioritere sin tid, prioritere de små og store ting i livet.

Det er sådan en prioriteringsperiode, jeg har været inde i. Jeg har prioriteret at passe min PR-butik, som trods alt er mit primære levebrød, mit familieliv, de sunde vaner med træning flere gange om ugen (som jeg i øvrigt er begyndt at holde ufatteligt meget af), og så har jeg simpelthen prioriteret at slå hjernen fra nogle aftner med en serie på Netflix eller hayu, lidt chokolade og en håndmaske.

På den måde er tiden fløjet afsted, som den jo har en tendens til at gøre, når man lever et travlt liv (og når man har det sjovt, naturligvis). Dog skal det nævnes, at der har været travlt på en god måde, og jeg har sjældent været så tilfreds med tingene, som jeg har været på det seneste – trods en fyldt kalender.

Følger du dog med på fx Instagram, så vil du da også vide, at jeg stadig er i mere end i live – trods alt!

Men jeg har savnet at blogge lidt mere, end jeg har gjort på det seneste, så jeg vil gøre mit for at komme ind i vanen med at skrive nogle strøtanker her på bloggen lidt oftere. Jeg mangler jo også at opdatere på vores sommerferie i Portugal, som flere har efterlyst tips til, og som jeg bestemt ikke har glemt. De skal nok drysse ind – snarest!

Normalt skriver jeg sjældent den her type indlæg, fordi jeg altid har haft den filosofi, at man skal tage noget med sig fra mine blogindlæg. Du, der læser med, skal gerne føle, at du lærer noget, undres, fylder din mentale goodie bag. På den måde handler bloggen ikke nødvendigvis om mig, men om min lyst til at formidle, hvad der optager mig – og som derfor måske også optager dig.

Men i dag vil jeg alligevel dele, hvad der er sket siden sidst. Eller i hvert tilfælde noget af det, da du nok ikke finder det så relevant, at jeg spiste kokosyoghurt med mysli og frugt til morgenmad, eller at vi skal have skiftet samtlige vinduer i hytten i morgen (men nu ved du det så altså alligevel …)

Siden sidst …

… har vi besluttet at rejse til Mexico til vinter
Vi har jo som, efterhånden, ret fast tradition, at vi flygter fra regn, slud og sne i Danmark om vinteren. Sidste år tog vi den helt store tur med en rundrejse i New Zealand og Australien i to måneder. Denne gang har vi besluttet at rejse tilbage til Mexico. Vi blev alle tre ret glade for Mexico, da vi for et par år siden tilbragte nogen tid på Isla Mujeres (fantastisk sted!), så nu tænker vi, at vi skal udforske området omkring Cancun lidt.

Flybilletterne er endnu ikke købt, men det gør vi snart, og så skal vi bare finde ud af, hvad vi skal opleve, mens vi er der. Så kom endelig med tips, hvis du har været i området omkring Cancun. De vil blive taget imod med kyshånd.

… har jeg fået et tiltrængt brynløft
Apropos rejse, så har jeg, hver gang vi har været i fx Australien eller USA, kigget med stor misundelse på de brynbarer, som de typisk har i stormagasinernes beautyafdelinger. Så kan man lige gå ind, få et hurtigt lille brynløft, en brynfarve eller -tilretning, og så kan man ellers valse videre tilbage til job eller kaffeaftalen med veninden. Desværre har drengene aldrig gidet at vente på mig, når jeg med bedende øjne har spurgt, om vi lige kan tage en halv times time-out, hvor jeg får smukkeseret bryn, så det er aldrig blevet til noget.

Men … nu har vi også fået sådan et fantastisk koncept til København. Kenny Anker Brows har nemlig åbnet en lille stand i Magasin på Kongens Nytorv, hvor man kan få ordnet sine bryn i fx frokostpausen, eller når man alligevel er på shopping i stormagasinet.

Jeg var selv inviteret forbi til et Signature Bror Lift forleden, og jeg blev både forbløffet og virkeligt glad for resultatet. Tænk, at man kan gøre så meget med så skamplukkede 90’er bryn på bare 35-45 minutters tid! Nu skal resultatet bare holdes vedlige, så jeg skal lige ude og investere i et par nye serum til de gode gamle bryn, så de kan få endnu mere fylde til næste gang, jeg lægger vejen forbi Kenny Anker i Magasin.

… er vores hamster død
Som du måske husker, fik Lillemanden lov til at få en hamster for cirka halvandet års tid siden. Den lille dværghamster har fyldt vanvittigt meget i vores hverdag siden, men til sidst var hun en gammel dame. Det kunne man mærke på mængden af søvn, hun pludseligt skulle have, og på energiniveauet generelt. Men hun lod alligevel til at have det godt, motionerede og spiste godt.

En aften for et par uger siden havde vi hende, som vi altid har haft før sengetid, ude af buret. Hun virkede lidt omtumlet og sagde underlige lyde. Vi blev derfor enige om, at hun måtte have en godnatsnack og så ind i buret igen, så hun kunne slappe lidt af. Da jeg dog sætter hende ind i buret, går hun rundt, som om hun pludseligt har svært ved at bruge bagbenene, så jeg tager hende straks op igen for at se, hvad der er galt, og der lægger hun sig ned i mine hænder, trækker vejret dybt – og dør!

Er du gal, en aften vi havde derfra! Vi tudbrølede alle sammen. Mest Lillemanden, som næsten havde svært ved at trække vejret af bare sorg og tyktflydende tårer.

Da vi lige var kommet til os selv igen, besluttede vi os for at finde en fin æske og gå ned i haven for at begrave lille Alba. Ideelt set ville vi gerne have ventet til dagen efter, men det var bare en temmeligt varm aften og nat, så vi valgte at gøre det med det samme og tage en tudetur mere. Sikke noget!

… har vi købt en lille kanin
Da efterdønningerne og den værste sorg efter at have sagt farvel til vores lille hamster Alba havde lagt sig, fandt vi hurtigt ud af, at vi skal have et lille pelset væsen i vores liv igen. Og Lillemanden besluttede sig for, at det skulle være en kanin.

Jeg har personligt ikke haft kanin, siden jeg var barn, men vi fandt en kaninopdrætter udenfor København, som har en lille flok kaniner, hvoraf en del af ungerne sælges løbende.

I weekenden var vi så på besøg derude, og selvom vi havde udset os en hermelin kanin, så blev det istedet til en dværgvædder, da de nemmere bliver tamme og derfor er oplagte kælekaniner, fik vi at vide. Lillemanden forelskede sig i en lille han, som vi fluks skyndte os at reservere, og om et par uger kan vi så hente vores lille Felix, som kaninen indtil videre er blevet opkaldt.

Det kan godt være, at barnet glæder sig så meget til at blive kaninejer, at han næsten ikke kan sove om aftenen, men jeg glæder mig faktisk nok næsten lige så meget. Jeg tror simpelthen, det bliver mega hyggeligt!

… har vi samlet skrald på Frederiksberg
Siden sidst har vi også ryddet op efter andre i bogstavelig forstand. Lillemanden og jeg havde længe talt om, at vi skulle hive et par timer ud ad kalenderen for at samle noget af alt det skrald, der ligger smidt på gaden her på Frederiksberg. Vi havde aftalt, at jeg bare lige skulle købe nogle handsker, og så kunne vi tage en formiddag og samle skrald, til vi ikke orkede mere.

Men så kom Lillemanden en dag hjem og fortalte, at han havde set en plakat med affaldsindsamling på Frederiksberg, som man bare kunne dukke op til og få udleveret alt, hvad man skulle bruge. Så det gjorde vi for 14 dages tid siden, hvor vi dukkede op, fik udleveret pose, handsker og en fancy vest, og så gik vi ellers i krig med at samle cigaretskodder, hundelortsposer og tomme to-go kopper på gaderne omkring os.

Og for pokker, hvor er folk nogle svin på det punkt! Vi samlede flere tusinde cigaretskodder, adskillige hundelortsposer, der bare var smidt på gaden (med indhold) og virkeligt mange tomme bægre fra McDonald’s (plus naturligvis absurde mængder slikpapir, sugerør og tomme juicebrikker), og vi blev enige om, at rygere, hundejere og dem, der spiser McDonald’s mad, må være de værste til at smide deres skrald på jorden. Forhåbentligt har det virket bare en smule forebyggende, at der for en stund var nærmest pinligt rent og støvsuget for skrald på lige netop de gader, som vi nåede at samle skrald på.

… er jeg begyndt til pilates igen
Og nå ja, så er jeg siden sidst også begyndt at gå til pilates igen. Det har jeg ikke gjort, siden jeg var gravid med Lillemanden (som fyldte 9 år i sommer), men jeg kom pludseligt i tanker om, hvor glad jeg var for pilates dengang, så jeg besluttede mig for at prøve det af igen, og nu er jeg blevet helt bidt af det! Det er jo fantastisk core-træning og i øvrigt noget, som gør mig både stærk og glad, og som derudover giver masser af virkeligt god energi.

Lillemanden og jeg løber naturligvis stadig sammen et par gange om ugen, og efterhånden kan det også mærkes på hans humør, at han har fået faste træningsvaner. Han er generelt i væsentligt bedre humør og forfalder desuden mindre til den der sk*de iPad.

… er jeg blevet ambassadør for en madspildskampagne for Folkekirkens Nødhjælp
Sidst, men bestemt ikke mindst, er jeg blevet ambassadør for en kampagne, som Folkekirkens Nødhjælp kører.

Madspild er noget af det, der altid har optaget mig meget, fordi jeg har vanvittigt svært ved at forstå, at så meget mad skal ende i skraldespanden, når nu vi bruger så mange af planetens ressourcer på at producere det. Det vil Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver, gøre noget ved med deres Wefood butikker, som de gerne vil åbne endnu flere af.

Så hvis du lige skulle have en skilling til overs, så hop ind, og støt kampen mod madspild her, hvor du også kan møde både mig og de øvrige ambassadører.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.