Nanoneedling Power Treatment: Ren kærlighedsbehandling til den corona-trætte hud

Brombærjagt på Hven

[ Indeholder reklame ]

Måske du har det ligesom jeg. At du er lidt i tvivl om, hvor Hven egentligt ligger. Om øen er dansk eller svensk. Og at du aldrig rigtigt har haft Hven i tankerne som en destination, du overvejede at besøge.

Nu har jeg allerede afsløret, at jeg var pænt uvidende omkring Hven – i hvert tilfælde indtil for få uger siden. Der fik familien og jeg nemlig en invitation til at besøge Hven. Hvis vi da havde lyst.

I første omgang havde jeg ingen forventninger til Hven. Den slags sker tit, når man har sådan cirka nul viden om et emne. Men på bare én enkelt dag i august blev jeg stor Hven-fan. Faktisk så meget fan af Hven, at min lille familie og jeg allerede planlægger en ny tur til den fantastisk fine ø lige ud for den sjællandske kyst.

Turen går til Hven Urbannotes.dk
Turen går til Hven Urbannotes.dk
Turen går til Hven Urbannotes.dk

Turen går til Hven
Det hele startede en lørdag i august. Vi havde pakket cyklerne for at køre ud til Toldboden, hvor vi skulle møde det stolte skib MS Jeppe, som måske nok havde set yngre dage, men som sikkert skulle fragte os til Bäckviken på Hven (eller Ven/Venn afhængigt af, om man er svensker eller dansker).

Jeg havde fundet billetter frem til boarding. Men det skulle vise sig, at de på båden allerede kendte navnene på alle, som skulle med, der også alle blev budt varmt velkommen. Og de af os, som havde taget cykler med, fik parkeret cyklerne i frontenden af skibet, så vi ikke skulle tænke på dem heller.

Efter en kort sejlads i gråvejr og regn, tonede solen frem forude og under den Hven. En vaskeægte solskinsø.

Vi steg af båden med vores cykler og landede midt i naturen og midt i lidt af en svensk tidslomme med små fiskerhytter, en lille isbod og en restaurant. Og så en hulens masse brombærbuske, som vi skyndte os at fouragere fra. Jeg mener, hvor tit har man lige som bybo mulighed for at plukke friske brombær uden risiko for at indtage partikler fra bilos?

Og så cyklede vi ellers bare derudaf. Langs marker, langs kysten, langs flere strande, blomsterenge, forbi et par golfvogne og andre cyklister (man kan nemt leje cykler, når man ankommer til øen), vilde kaniner eller harer, der legede på markerne, flere marker og mange mange flere brombærbuske, som vi kunne smage på.

Turen går til Hven Urbannotes.dk
Turen går til Hven Urbannotes.dk
Turen går til Hven Urbannotes.dk
Turen går til Hven Urbannotes.dk brombær

Lokale specialiteter
Vi måtte dog også smage på brødet hos Hven Durum, som er det lokale bageri, der udnytter den lokalt dyrkede Hven durummel på fineste vis. Bare en focaccia og en kardemommesnurre, tak! Der var dog også mulighed for at købe drikkevarer, en hel pose mel (vi overvejede det, men var nervøse for, om regnen skulle nå til øen senere på dagen, hvilket nok ikke ville gøre noget godt for en pose mel … Det gjorde regnen ikke) samt andre lækkerier, som kunne nydes i Hven Durums baghave.

Efter besøget her gik vi en tur omkring Tycho Brahe Museet. Den nok mest kendte beboer, Hven har haft, er nemlig dansker, og Tycho Brahe har naturligvis sit helt eget museum på øen med mulighed for at besøge det underjordiske observatorium, Stjärneborg, samt for at gå på opdagelse i en lille gift shop og en restaurant med en hyggelig gårdhave.

I restauranten så det dog ud til, at de ikke havde andet end suppe på menuen for planteædere, hvilket ingen af os lige havde lyst til den dag. Så vi cyklede videre på jagt efter en vegansk frokost på Hven.

Turen går til Hven Urbannotes.dk Hven Durum
Turen går til Hven Urbannotes.dk

Nemt at spise vegansk på Hven
Det skulle dog vise sig at være ret ukompliceret at finde plantemad på øen. Den slags er svenskerne nemlig ret gode til, og på plantemadsområdet er de altså bare flere hoveder foran Danmark.

Vi endte på Pausa Hos Oss, som var en lille restaurant med udsigt til vandet på Kyrkbackens havn, hvor vi fik en vegansk udgave af en, tilsyneladende, svensk specialitet: Gråärtsbiffar med linser, rødløg, salat og, naturligvis, tyttebær!

Det smagte dejligt, og vi var nu klar til at indtage den anden side af øen.

Trods en tilpas mængde sol gennem hele vores formiddag på øen, havde det været en anelse blæsende og ikke helt varmt. Men da vi ramte området omkring Kyrkbacken havn, der, sammen med området ved Norreborgs havn, er en af de to strande, som anbefales til børnefamilier på Hven, var her pludseligt så lunt, at det nærmest indbød til en tur i vandet.

Trods gråvejr i København havde vi heldigvis pakket badetøjet og et par håndklæder til turen, så vi hoppede i det kølige og klare vand til en frisk dukkert. Det var friskt, bevares, og der var ikke andre i vandet end os, da vi først kastede os i bølgen blå fra badebroen. Men da vi kom op for at tørre os og cykle videre, begyndte det at vrimle ud i vandet med andre børn og voksne, der havde brug for en forfriskende dukkert.

Turen går til Hven Urbannotes.dk vegansk mad
Turen går til Hven Urbannotes.dk vegansk frokost
Turen går til Hven Urbannotes.dk strandliv outdoor
Turen går til Hven Urbannotes.dk outdoor liv

Glamping på Hven-typerne
På vejen tilbage mod Bäckviken Havn gjorde vi stop på den skønneste lille camping-/glampingplads for at spise en is og drikke en kaffe (med havredrik, naturligvis, fordi … Sverige).

Og mens vi sad der, lidt trætte i vores kroppe efter en hel dag på cyklen op og ned ad bakke og med hhv. is og kaffe i vores hænder, blev vi enige om, at vi altså skulle afsted til Hven igen, og næste gang skulle vi have en overnatning eller to lige her på campingpladsen Camp Ven. Vi skulle morgenbade i det skønne vand lige nedenfor campingpladsen, gå lange ture og nyde øens skønne og helt særlige stemning! Omend vi nok ville komme til at savne brombærrene, hvis vores tur skulle ligge tidligere på sommeren til næste år …

Inden vi så os om, stod vi tilbage på Bäckviken Havn. Vi havde lige lidt tid til at spise (endnu en) is. Denne gang fra Hvens Glassfabrik, som brillerede med at have flere slags vegansk is OG veganske isvafler! Kokosisen var muligvis den bedste kokosis, jeg har smagt, og det siger ikke så lidt, da jeg stort set altid vælger kokosis, når jeg kan.

Trætte, mætte og lidt stramme i maskerne af sol, vind, vand og frisk luft gik vi igen ombord på MS Jeppe, som skulle sejle os hjem til København efter den skønneste dag på Hven, hvor vi havde spist flere brombær, end vores maver burde kunne rumme, havde hygget os på alle tænkelige måder, og hvor Hven pludseligt havde fået en plads i alle vores hjerter.

Men læs meget mere om Hven her, hvis du er nysgerrig.

Turen går til Hven Urbannotes.dk Hven Glassfabrik
Turen går til Hven Urbannotes.dk

Synes du i øvrigt endnu ikke helt, du har fået svar på spørgsmålene i starten af indlægget, så kan jeg afsløre, at Hven ligger cirka halvanden times sejlads fra København og midt i Øresund mellem den danske og svenske kyst. Øen er svensk, så sproget derude er også svensk. Men vi forstår jo hinanden heroppe i det kolde og våde nord, så for os var der ingen sprogbarriere.

Sidst men ikke mindst: Jo, Hven er bestemt en destination, man bør overveje at besøge! I hvert tilfælde hvis man er til natur, højt til loftet, strandliv og hyggelige små lokale restauranter, caféer og butikker. Men mest af alt bare naturskønhed, når det er bedst.

Vi kom forresten til Hven med Sundbusserne.

Turen går til Hven Urbannotes.dk
Turen går til Hven Urbannotes.dk
Turen går til Hven Urbannotes.dk
Turen går til Hven Urbannotes.dk

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nanoneedling Power Treatment: Ren kærlighedsbehandling til den corona-trætte hud