En elsket klassiker vender tilbage

Årets sidste sommerdag, årets (måske) sidste sommerdrink: Lynchburg Lemonade

[ Indeholder reklame ]

Denne sommer vil muligvis blive husket som den vådeste i mands minde. Faktisk skulle det have været den dårligste sommer i knap 30 år, hvilket jo ikke siger så lidt.

Alligevel vil sommeren blive savnet, når vi står der i regn, slud og mørke midt i november og tænker tilbage på de (trods alt) lyse sommeraftner, hvor der godt nok skulle findes tæpper og mygespray frem. Men alligevel.

Jeg vil bl.a. huske denne sommer for netop de lyse aftner, hvor solen har braget ind i ansigtet fra den anden side af ruden (altanen er nemlig blevet brugt irriterende lidt i år), for alt regnen, for utroligt hyggelige aftner i godt selskab og så faktisk også for at have fået udvidet min horisont, når det kommer til gode sommerdrinks.

Jeg delte opskriften til en ny favorit her. Men jeg har bl.a. også lært at holde af en anden utroligt god, læskende og syrlig sommerdrink, som man heldigvis også sagtens kan nyde resten af året for på den måde at forlænge sommeren lidt.

Den er virkeligt værd at smage, for den smager meget bedre, end man lige forventer. Og så er den enkel og nem at lave – helt uden, at man behøver at tømme sin lokale Føtex for diverse underlige ingredienser, som man aldrig kommer til overhovedet at kigge på igen.

Derudover kender jeg faktisk ikke en eneste, som ikke har elsket den, når den er blevet serveret! Så den er oplagt også at servere for gæster.

Resten af din Jack Daniel’s kan du iøvrigt passende bruge til eksempelvis at marinere dine grillretter, mens du står under parasolen og hører regnen tromme ned. Den lidt røgede smag passer forbløffende godt til grillmad – i glasset ved siden af tallerkenen eller i en marinade.

lynchburg lemonade opskrift urbannotes.dk

Opskrift på Lynchburg Lemonade
Lynchburg Lemonade kan både mikses i glas eller kande. Forholdet mellem de forskellige ingredienser ganges bare op, hvis I er flere, der skal dele en kandefuld.

Hæld følgende i et (stort) glas:
3 cl Jack Daniel’s
1 cl Grand Marnier
8 cl Faxe Kondi eller Sprite
Saften fra 1/2 citron

Fyld til sidst glasset op med masser af is. En Lynchburg Lemonade skal være iskold ligesom en klassisk lemonade, som drinken er inspireret af.

Hvis du i øvrigt i forvejen har en flaske Cointreau stående, kan du erstatte Grand Marnier med Cointreau og lige skrue lidt op for det syrlige med yderligere en halv lime.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En elsket klassiker vender tilbage