Vegetar, pescetar, flexitar og alle de andre kasser

Afslører din hals, hvor gammel du er?

Det er typisk sådan, at det første, vi kigger på, når vi møder en person, er ansigtet. Mere specifikt ofte øjnene. Men hvad ser vi så, når vi kigger lidt mod syd? Halsen!

Og faktisk siges det, at man altid kan bedømme en kvindes alder på hendes hals. Det er altså lidt ligegyldigt, hvor ung og spændstig hun ser ud i ansigtet, hvis halsen hænger i tunge rynkegardiner ned i rullekraven.

Det til trods så er de fleste af os utroligt dårlige til at pleje vores hals.

Vi pøser på med alskens vidundermidler i ansigtet, lægger masker, bruger dyr serum og en god creme morgen og aften. Men halsen glemmer vi.

Så ikke nok med at vi glemmer at pleje halsen. Vi skaber faktisk på den måde også en meget tydelig kontrast mellem det velplejede ansigt og den tørre, måske endda rynkede, hals, som kan få halsen til at se endnu mindre velplejet ud.

Samtidigt ældes huden på halsen hurtigt, fordi huden på halsen er tynd og har svært ved at fastholde fugt. Desuden bevæger vi huden på halsen rigtigt meget, hvilket gør, at den hurtigere bliver slap.

Vi burde med andre ord næsten pleje huden på vores hals endnu mere, end vi gør huden i ansigtet. Det gør de fleste af os bare ikke, men det er heldigvis aldrig for sent at gå i gang.

pleje af halshus hudpleje hals rynker hals urbannotes.dk phformula

// pHformula er et af flere mærker, der bl.a. har et serum specifikt til halsområdet (N.E.C.K. Recovery). Men ofte bruger jeg også bare mit vanlige serum på halsen og efterfølgende min ansigtscreme.

5 tips til pleje af din hud på halsen
1) Sørg for det første for at holde huden på halsen ren men uden, at den udtørrer. Brug en mild ansigtsvask i ny og næ.

2) Hiv aldrig i huden på halsen. Brug altid cirkelbevægelser, så du ikke trækker i den tynde hud.

3) Sørg for masser af fugt til halsen. Jeg bruger som regel blot en ekstra sjat serum og creme, når jeg alligevel smører ansigtet ind morgen og aften, og fordeler det samme på halsen. Men man kan også få specifikke cremer, der er udviklet til at pleje halsområdet.

4) Sov med en fugtgivende maske på halsen (og i ansigtet, nu du er i gang) med jævne mellemrum for at få huden godt fugtet.

5) Husk også altid solcreme på halsen. Du kender godt de der rosintyper, der sidder og suger solen til sig på stranden, ikk? Dem vil du ikke være …

Hvis du tænker: Jamen, det gør jeg jo allerede, men min hals rynker alligevel, så kan sådan noget som vægttab også ofte ses på halsen, desuden spiller kost naturligvis også ind, og, ligesom med så meget andet, så kan vi ikke helt slå genetikken blot ved at påføre et ekstra creme (fx skal jeg nok bare gå og vente i spænding på at få den der kalkunhage, som min mor sikkert er så rar at lade mig arve … suk!)

Vi kan dog gøre vores for at holde de værste alderstegn i ave, så vores hals i det mindste ikke får os til at se ældre ud, end vi er!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetar, pescetar, flexitar og alle de andre kasser