At give, at tage og det, som julemåneden også handler om

Det er ikke så mange nissedrillerier, vi har været udsat for i år. Først og fremmest, fordi det primært er mig, der har tjansen som nisse herhjemme (manden glemmer det lidt …), og jeg har smidt mig helt flad i sofaen stort set hver eneste aften og har ikke kunnet hive mig op fra min dejligt varme plads igen. Juleferie er så tiltrængt lige nu!

Men faktisk er det også, fordi Lillemanden godt kan være så optaget af nissen, at han går og tænker meget på, hvad han laver, ham nissen, hvem han er, hvordan han ser ud, og hvad han mon kommer med næste gang – hvis han da kommer!

Og hvis så nissen laver så meget andet end blot at lægge en lille gave om dagen i sokken, så kan han faktisk godt få hen og blive så spændt, at han vågner utroligt tidligt eller midt på natten (og det selvom han påstår, at han udmærket godt ved, det er mig, der er nissen … hmmm …)

Da Lillemanden var yngre, var vi decideret nødt til at lade nissen komme om eftermiddagen, når vi kom hjem fra børnehave og job, fordi han ellers stod op midt om natten for at se, om der var gevinst i sokken. Det blev lidt af et logistisk puslespil, fordi den ene af os var nødt til at blive hjemme, til han var smuttet ud ad døren, hvis nissen ubemærket skulle snige en lille pakke i nissesokken.

Set i bakspejlet var det måske lidt drastisk, og vi kunne sikkert bare have sendt nissen på pension og istedet have hængt 24 gaver op på en snor, som Lillemanden så kunne hapse af hver morgen. Men det var det, vi gjorde.

Nu er han heldigvis større, og nissepuslerierne fylder knap så meget. Men han er stadig spændt som en bue, når han står op.

I det hele taget er december jo en lidt vild måned.

Barnet vågner op til nissegaver, tømmer et utal af julekalendre med legetøj (han har udråbt julekalenderen fra Playmobil som årets helt store hit, hvilket jeg lige skal huske til næste år, når der skal købes julekalender), spiser søde sager stort set hver dag i skolen og kommer også til at vælte sig i julegaver om mindre end en uges tid.

Det er jo alt sammen rigtigt hyggeligt. Det synes både han og vi (måske knap så meget alt sukkeret i skolen, men det har de nu engang besluttet …) Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at det også er meget priviligeret og forkælet, og jeg forudser lidt, at han skal på både gave- og sukkerdetox den 25. december!

Jeg var selv et forkælet efternøler-barn, og jeg har alligevel lært mådehold og at tænke på andre. Men for at statuere et eksempel har jeg også indlagt et par velgørende aktiviteter nu her i december, som Lillemanden har taget del i. Bare sådan for at sætte tingene i perspektiv for ham og for, at han får en fornemmelse af, at det faktisk ikke er alle i Danmark, der har det så godt, som vi har det.

Først og fremmest har han hjulpet mig med at sortere varmt tøj fra til hjemløse og andre, som savner varme støvler, strik, sokker og tørklæder i julen.

Det krævede en gedigen oprydning i garderoben og tog nogen tid. Men vi hyggede os med det og endte med at sortere en kæmpe sæk fra, som vi kunne aflevere. Det var i øvrigt på flere måder en befrielse og ganske tiltrængt i en overfyldt garderobe!

Desuden gik vi, som vi så ofte har gjort tidligere, en tur i vores lokale shoppingcenter, hvor de hvert år har dekoreret et stort juletræ med pynt og små papirskugler med ønsker fra børn, som ikke mærker julen i lige så høj grad som så mange andre børn, og som man derfor kan indfri et ønske for, som det enkelte barn så får til jul.

Lillemanden og jeg har flere gange kigget på træet, og vi har gået rundt og læst, hvad børnene ønskede sig, og vi har også talt om, hvorfor børnene ikke ‘bare’ fik en stor bunke julegaver af deres mor og far.

Egentligt har jeg syntes, at mange af gaveønskerne var lidt for store og dyre til, at jeg selv lige ville punge ud. Men nu hvor vi stod der midt i vores forkælethed, spurgte jeg alligevel Lillemanden, om vi skulle opfylde et af ønskerne på Ønsketræet, som det hedder.

Den var han helt med på, og da han fik lov til at vælge et ønske fra træet (det krævede nøje overvejelse, skal jeg love for!), valgte han en pige på 12 år, som ønskede sig varmt tøj i H&M. Det købte vi med stor iver og lang tids funderen for hver enkelt del, fik det hele pakket ind og afleverede det i kundeservice i centeret, så pigen på 12 år kunne få sin ønskede julegave.

Jeg ved ikke, om mine små forsøg på at vise, at juletiden ikke kun handler om at tage, men at man også bør give (særligt til dem, der har mindre end en selv), har båret frugt, og om han har taget det til sig, at det også er vigtigt at tænke på andre uanset, om man selv har meget eller lidt. Det vil jo vise sig.

Men jeg kunne bare mærke, at det også var noget, jeg selv havde brug for at gøre for at gøre en smule bod på den overflod, som december nemt bringer med sig – både når det handler om gaver, sukker, mad i det hele taget og alt det andet, som for mange bliver det, vi forbinder med julen.

Hav en dejlig en af slagsen – uanset, hvad den bringer med sig!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.