Et lille tip til (andre) fans af CND Vinylyx - nye effekt top coats

Boligdrømme fra den store verden (+ en rabatkode til Desenio)

Soveværelse desenio plakater urbannotes.dk
Rabatkode desenio plakater urbannotes.dk
* Rabatkode til Desenio *
Få 25 pct. rabat* hos Desenio i perioden 26. til 28. marts 2019.
Brug koden:
urbannotesdk_25

Følg @Desenio på instagram for mere inspiration.
*Koden gælder ikke på handpicked/collaboration/personalized posters eller rammer. 

Siden vi kom hjem fra vores rejse, har jeg haft et brændende ønske om at ændre noget i vores hjem. Ikke bare sådan noget med at købe en ny potteplante og lidt dims. Nej faktisk er der en hel del, jeg går og overvejer, om vi skal sætte i gang i boligen.

Vi har egentligt ikke gjort det store ved hjemmet, siden vi i sin tid flyttede ind i vores lejlighed, dengang Lillemanden kun var ti måneder gammel. Men når man sådan får inspiration ude i verden, bor på de vildeste hoteller og i virkeligt lækre nyindrettede lejligheder (bl.a. boede vi på 44. etage i det helt nye Brisbane Skytower – uf, der kunne jeg godt flytte ind for evigt!) og så kommer hjem til sin lille Frederiksberg-lejlighed med alle de skæve hjørner, savsmuldstapetet og de løsninger, vi syntes var vildt fede, da vi flyttede ind, men som bare ikke er det længere, så er det bare som om, man får lyst til, at der skal ske noget.

Eftersom vi skal have lavet vinduer i hele ejendommen om blot få måneder, kan vi dog ikke gå i gang med de helt store og gennemgribende projekter lige nu. Derfor er vi startet i det små. Vi har købt et lækkert nyt tæppe, et par friske planter og, ikke mindst, en lille stribe plakater og rammer, der kan skabe lidt nyt liv på væggene (som altså også trænger grusomt til at blive tapetseret snart!)

Der er derfor kommet nye fine plakater og rammer op i soveværelset, i stuen og på Lillemandens værelse, hvor der pludseligt ikke længere bor en lille dreng, der vil have søde dyr på væggene. Nej, nu bor der en næsten-tween, som har nogle helt andre ønsker til, hvad han og vennerne skal kigge på, når de sidder og sludrer, hører musik, spiller spil eller Playstation på drengeværelset.

Desenio plakat københavn cykel dualism lampe urbannotes.dk soveværelse

// Soveværelset: Plakat med cykel, Dualism plakat og Copenhagen 66 plakat. Plakatskinnerne er er også fundet på Desenio og ret nemme at have med at gøre, når man lige finder ud af, hvordan man sætter dem sammen og op.

Plakaterne har vi fundet på Desenio. De har et stort og overskueligt udvalg og rigtigt mange fede rammer og plakatskinner, som kan få plakaterne til at poppe lidt ekstra.

Lillemanden, der, ligesom sine forældre, er meget optaget af Banksy, har selv fået lov til at vælge, hvad der skulle op på væggen over hans seng. Det blev naturligvis et par klassiske Banksy værker i plakatform i klassiske sorte rammer samt et verdenskort, som er kommet i den plakatskinne, han havde i forvejen.

Desenio plakat børneværelse banksy tween værelse urbannotes.dk

plakat desenio verdenskort tween værelse børneværelse urbannotes.dk

// Børneværelset (eller skal vi kalde det tween-værelse?): Banksy Girl with Love Balloon plakat, Banksy Thankful plakat og et lille verdenskort i plakatform, så han kan drømme sig ud i verden.

I soveværelset har vi prøvet noget helt nyt. Det har vi for at skabe lidt ro i rummet og samtidigt få lidt farve ind på den væg, som vi ellers aldrig helt har kunnet få til at fungere.

Det er blevet til to enkle og stilrene plakater i flotte farver (en med et vaskeægte klassisk Københavner-twist og en mere abstrakt) samt, fordi vi jo er Københavnere, en matchende og helt enkel plakat med en cykel. Vi synes selv, den skaber ret god kontrast til de to øvrige uden, at det larmer. Og samtidigt giver det lidt tiltrængt farve på væggen, hvilket skaber hygge og noget at se på.

Derudover har vi skabt et lille hjørne i stuen over den lidt grimme gamle radiator, hvor jeg har lavet et lille IKEA hack med en hyldeknægt ud fra en idé, jeg så på Instagram for nogle måneder siden, og som har summet i hovedet lige siden samt en smuk og mere abstrakt plakat i rolige nuancer. Og faktisk er jeg kommet til at holde helt af det hjørne – trods radiatoren, som vi drømmer om at udskifte.

Desenio plakat abstrakt ikea hack urbannotes.dk stue

// Stue: Vontrueba plakat i skønne farver og mit lille ikea hack, som jeg også tillod mig at kaste mig over, nu vi var i gang med de små forskønnelser.

Jeg synes selv, det gør underværker. Og endnu bedre, så gør det, at jeg godt kan overskue, at der går nogle måneder endnu, inden vi kan kaste os over de større projekter herhjemme.

Lige nu overvejer jeg dog også at klikke nogle plakater hjem fra Desenios Studio Collection til nogle af hjemmets øvrige vægge. Det er en serie, som er skabt af Desenios medarbejdere med deres egne billeder og kreationer.

Der er nogle ret særlige fotomotiver imellem, som jeg godt kan lide, og så er der plakater med billeder fra nogle af vores yndlingsbyer i verden såsom London og fine fine Los Angeles (men også Berlin, New York og mange andre byer er fotograferet fra de fineste vinkler). Det er dog et projekt, som vi lige må kigge på, når vi har fået resten på plads. Boligdrømme er der i hvert tilfælde nok af. Nu må vi se, hvornår vi får kastet os over nogle af de større ting.

desenio studi collection los angeles venice beach LA plakat urbannotes.dk

// Desenio Studio Collection indeholder bl.a. plakater fra nogle af vores yndlingssteder i Los Angeles. Heriblandt billeder fra Santa Monica Pier, Venice Beach, de smukke LA palmer, som jeg aldrig bliver træt af og den skønneste udsigt ud over LA. Måske der bliver plads til et par nye plakater med favorit destinationerne, når vi når længere i lejlighedsprocessen.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille tip til (andre) fans af CND Vinylyx - nye effekt top coats

Conni Lagergreen Schmidt
Et lille drys sundhed, en tsk hverdag, en knsp rejser og verden, en hel liter plantebaseret københavner-familieliv tilsat lidt sko-kærlighed og et drys god læbepomade, og så har du Urban Notes. Der bliver altid sat mange ord på, og læserne skal gerne tage en virtuel goodie bag med sig, som enten har gjort dem klogere, nysgerrige eller underholdt.
urbannotesdk@gmail.com