[ Opskrift ] One pot pasta - vegetarisk, naturligvis

Cointreau Fizz: Den letteste og lækreste sommerdrink

[ Reklame – indeholder produkter, der er modtaget til test ]

På det seneste har jeg lært en del om Cointreau.

Bl.a. at Cointreau udtales ContrÅ og ikke ContrØ, som vi ellers ynder at kalde den franske drik i lille Danmark, at Cointreau på ingen måde er spor mormor, og så at Cointreau faktisk har sin helt egen cocktail, der hedder en Cointreau Fizz. Bare for at nævne nogle ting …

Jeg husker selv bedst Cointreau fra dengang mine forældre yndede at invitere familie og venner forbi i parcelhuset i 80’erne. Den brune flaske blev hevet frem som likør til kaffen, og jeg fik lov til at være hende, der, trods en meget ung alder, arrangerede cigaretfadet med alskens cigaretter, cerutter og cigarer, som blev budt rundt til gæsterne.

Men siden er der ikke så mange cigaretfade til festerne længere, og Cointreau er blevet langt mere parisian chic og langt mindre hessian – og smager jo faktisk utroligt godt!

Jeg er bl.a. ret vild med Cointreau i en Cosmopolitan, som Carrie og damerne fra SATC virkeligt åbnede mine øjne for back in the days. Men det er mere noget, jeg bestiller på en restaurant før maden.

cointreau-fizz-opskrift-miniflasker-le-petit-urbannotes-dk

Herhjemme må det gerne være lidt mere simpelt og ligetil, og det er her, Cointreau Fizz kommer ind i billedet.

Selvom en Cointreau Fizz er helt enkel, så kan drinken faktisk varieres i det uendelige. Så tænk friske bær, æbler, appelsiner, æggehvider, passionsfrugt, mynte, basilikum … Ja, der er faktisk ingen grænser for, hvordan man kan variere en Cointreau Fizz og dermed lave sin helt egen signaturdrink. Eller lade gæsterne lege med ingredienser selv?!

Min, helt enkle, favorit må nok være basisopskriften med knuste hindbær. Det bliver ikke meget simplere og friskere.

Du får basisopskriften på en Cointreau Fizz nedenfor, og så kan du jo evt. selv lege videre. I hvert tilfælde er en Cointreau Fizz en oplagt velkomstdrink eller sommerdrink i al sin lette friskhed.

cointreau-fizz-med-jordbaer-og-aeggehvide-opskrift-urbannotes-dk

Opskrift på Cointreau Fizz
Fyld et glas med is. Kom dernæst følgende i:

5 cl Cointreau
2 cl limesaft (svarer cirka til en halv lime)
10 cl danskvand

Ingredienserne hælder du i glasset i ovenstående rækkefølge, så din fizz toppes med danskvand.

Frugt, grønt og andet fylder du i til allersidst og rører let rundt, så det hele blandes.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] One pot pasta - vegetarisk, naturligvis