Dengang barndommen fik masser af røg

[ Annonce for Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen ]

Min barndom var fyldt med familiefester, fløderande, citronfromage, festsange, rejecocktails og, som det var dengang, masser af røg!

Når vi skulle have familie og venner på besøg, fik jeg altid opgaven med at arrangere et cigaretfad, så gæsterne havde frit valg mellem cigaretter med og uden filter, cerutter, cigarer og også lidt forskelligt med menthol.

Og sørme om ikke også fødselaren sommetider fik cigaretter i gave af de allerbedste venner.

Jeg mindes også, at mine jævnaldrende fætre og kusiner og jeg legede på gulvet i tåger af røg, fordi det var mere reglen end undtagelsen, at vel 75 pct. af de deltagende i festerne krydrede festmiddagen med et glas vin og et stykke tobak.

Ingen blinkede. Sådan var det dengang. De voksne var alle vokset op med formentligt at have røget Cecil uden filter, siden de var børn.

Den kultur, som mine forældres generation dyrkede dengang i mine glade barndomsår, betyder også, at jeg i dag har ganske mange tæt inde på livet, som døjer af følgerne i al den røg. Følger, som man helt sikkert ikke kendte noget som helst til dengang i de glade og farvestrålende 80’ere, hvor hessiantapetet ikke kun var naturligt gulligt.

At være vokset op i 80’erne betyder således ikke kun, at jeg kan synge med på playlister med Wham!, og at jeg forstår sammenhængen mellem et kassettebånd og en blyant. Det betyder også, at jeg bl.a. har flere tæt på, som i større eller mindre grad døjer med KOL.

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er da også en sygdom, som rundt regnet 320.000 danskere i dag døjer med. Mange er i behandling, men det vurderes, at cirka halvdelen af dem, der har KOL, ikke er del af et behandlingstilbud – ganske enkelt, fordi de ikke er kommet afsted til lægen for at blive undersøgt, selvom det kun tager 5-10 minutter og er en ganske ukompliceret ting.

Nogen af dem, jeg kender og har ganske tæt på, kom for sent afsted til undersøgelsen, og døjer derfor i langt højere grad, end de behøver, med følgerne af deres mangeårige status som rygere. Nogle på et niveau, hvor de end ikke kan være i stue med et stearinlys eller bestige nogle få trapper uden at miste pusten totalt.

Og det er jo faktisk ret trist. Og det er trist at være vidne til. Godt nok ville de ikke kunne kureres for deres sygdom, da KOL, som navnet indikerer, er en kronisk sygdom, som man aldrig slipper af med igen. Men der er mange muligheder for at komme i behandling og dermed få mindsket symptomerne på sygdommen, inden den udvikler sig alt for meget, selvom det kun er et rygestop eller skift af arbejdsmiljø, der kan bremse den. Og faktisk hedder det sig, at jo før KOL opdages, des mere kan generne mindskes.

Selvom tunmousse og Pisang Ambon altså ofte blev skyllet ned med en hel pakke Prince Menthol dengang for 30-40 år siden, er der altså ingen grund til panik. Men hvis du kender en, som i en længere periode døjer med hoste, hvæsende vejrtrækning og forpustethed, så kan du jo evt. puffe lidt kærligt til vedkommende, så han eller hun bliver motiveret til at opsøge lægen.

Når nu det kun tager få minutter (og i øvrigt på ingen måde gør ondt), så er der ingen grund til at lade være, tænker jeg – ud over at det naturligvis kan være frygteligt skræmmende, for hvad nu hvis …

Men ingen fortjener at leve med en sygdom, som de ikke kunne have forudset, og som grundlæggende forholdsvist nemt kan mindskes, hvis blot man får sat en finger på, hvorfor man oftere er stakåndet, og man måske begynder at dyrke lidt mere motion, så man får pulsen op, og/eller bruger sine lunger til fx at synge en masse og dejligt højt – og nå ja, så også holder op med at ryge, hvis altså ikke de der Prince Menthol fra de gode ungdomsår for længst er blevet lagt på hylden.

Er du selv i tvivl om, om du kunne have KOL, eller kender du en, som viser symptomer, så kan jeg kun opfordre til at søge mere information her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.