[ Opskrift ] Kage med chokoladeskildpadder

Derfor vil du beskytte din hud mod luftforurening

[ Indeholder reklame ]

Herhjemme har vi brugt det meste af sommeren på at smøre os godt og grundigt ind i solcreme.

Over årene er særligt jeg nemlig blevet mere og mere bevidst om, at solens stråler er yderst skadelige for huden, og at de skader vi fx forvolder på huden som børn, vil forfølge os senere i livet.

Jeg har også brugt en del krudt på at gjalde op om solråd og gode vaner i solen herinde. Og jeg håber, der er feset ind, så solcremen er kommet ud ad flasken og op på huden – og fortsat gør det, omend man roligt kan skrue lidt ned for faktortallet, når man sidder inde og kigger ud på regnen dag ind og dag ud.

Selvom solen dog er noget af en gedigen synder, når det gælder huden, så er der også noget andet, vi skal tale om: Nemlig forurening!

Når en bil kører ude på gaden, eller vi brænder fx olie af, så er den forurening, der kommer som følge heraf, nemlig ikke kun skadelig for miljøet. Forurening er også skadelig for din hud.

Forurenende partikler klæber sig nemlig til din hud og begynder at trænge ind i huden, hvor den forårsager udtørring af huden og inflammation.

matcha maske the body shop urbannotes.dk forurening hud

Desuden angriber forureningen kollagen, som er det stof, der holder huden smidig.

Hvis man altså ser bort fra, at solen også beskyldes for at give hudkræft, så er sol og forurening faktisk lige store syndere, når det handler om ældning af huden.

Når forurening nemlig trænger ind i huden, skabes der frie radikaler, som angriber hudens eget forsvar og beskadiger de sunde celler.

Derfor er det også, ligesom det er at bruge solcreme, vigtigt at beskytte huden mod forurening og dermed mod de frie radikaler. Men hvordan gør man så det?

Fire tips til at beskytte huden mod forurening

1) Rens
Vil du beskytte huden mod forurening og mod, at bilos og diverse andre typer forurening trænger ind i huden, så er den daglige rens altså alfa-omega.

En bonus er, at du samtidigt får makeuppen af, så du ikke smører dit sengetøj ind i snask. Ja, faktisk er der ingen ulemper ved at afrense.

2) Antioxidanter
Som jeg tidligere har skrevet om, så vil fødevarer og cremer, der er rige på antioxidanter, gøre det modsatte af, hvad de frie radikaler gør. Antioxidanter holder nemlig vores hud yngre og friskere.

Og hvis du kombinerer antioxidanter udefra med antioxidanter indefra er det endnu bedre.

3) Solcreme
What? Nu troede du lige, jeg var færdig med at bræge om solcreme?!

Men faktisk er solcreme (også) en fantastisk idé, når vi taler forurening, fordi du så i det mindste beskytter huden mod solen og dens skadelige stråler, mens du render rundt og får pigmentpletter og tør hud af alt forureningen.

Minus og minus giver nemlig ikke plus i det her tilfælde! Tværtimod!

4) Produkter mod forurening
På det seneste har en del mærker fået øje på, at der er et marked for produkter, der beskytter huden mod forurening. Der findes således både masker og cremer.

Så vil man gerne beskytte huden ekstra, kan man investere i sådan et produkt.

Hvis jeg skal nævne et produkt, som jeg synes, er super nemt og rart at bruge, så er det den helt nye matchamaske fra The Body Shop, Japanese Matcha Tea Pollution Clearing Mask, der blot skal bruges med jævne mellemrum i cirka et kvarter, og som undervejs i brugen trækker de forurenende partikler ud ad huden.

Det giver en hud, der ikke bare er fri for forurening, men som faktisk også føles pænere på overfladen, fordi huden desuden eksfolieres undervejs.

Det er naturligvis super food’en matcha, der gør det meste at tricket i det produkt. Og hvis du er matcha-fan, vil du nok elske masken endnu mere, fordi den faktisk også dufter af en kop matcha te.

Men der findes en del produkter derude, som beskytter huden mod forurening, så det er bare om at søge på produkter, med ordet “pollution” i titlen.

Og når man tænker på, at forureningen kun bliver værre dag for dag, så kan det synes en god idé at indarbejde forurenings-beskyttende hudpleje allerede i dag.

The Body Shop Japanese Matcha Tea Pollution Clearing Mask forhandles i øvrigt her, hvis du vil i gang med at af-forurene din hud med det samme.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

 matcha maske the body shop urbannotes.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] Kage med chokoladeskildpadder