Fem tips til sommerglød

Derfor vil du forelske dig i mist denne sommer

[ Indeholder reklame ]

Jeg har sagt det før, og jeg siger det meget gerne igen: Jeg er en “mist-oholic”!

Jeg bruger mist hver evig eneste morgen året rundt, og har jeg glemt en mist i min taske, når jeg fx er ude at rejse, så er min morgen ikke helt den samme (i hvert tilfælde skal der en ekstra kop kaffe til, at jeg bliver god igen.)

Men hvorfor er mist så godt til det trætte gamle fjæs, og hvorfor er det så rart med et spray mist, når man kommer ud fra det varme bad om morgenen?

Er du endnu ikke face mist fan, så kan jeg næsten garantere, at du gerne vil være det. En face mist er nemlig fantastisk i det hele taget – og omend endnu mere nu her i de varme måneder (men også på flyrejsen, på farten, i sportstasken, i håndtasken og … og … og …)

En face mist er ikke bare en opfriskende oplevelse på et varmt ansigt, selvom det er en stor del af oplevelsen, en face mist fugter og nærer også huden samt dulmer evt. overophedet eller dehydreret hud på et splitsekund.

Desuden kan en face mist med fordel bruges som makeup primer og som det pift, der holder makeuppen på plads. Desuden får huden et mere friskt udtryk, hvis man er flittig med sin face mist.

Der er mange face mists derude, og hver enkelt har sin særlige egenskab. Men hvis du vil i gang med at “mist’e” i løbet af sommeren, så er her en lille bunke forskellige face mists, som er værd at prøve.

Jeg har selv flere face mists i brug ad gangen, fordi der bor et par stykker på badeværelset, en i håndtasken og en på skrivebordet, så hvis du spørger mig, så kan man ikke få for mange mists.

Opbevar din mist i køleskabet om sommeren, hvis oplevelsen skal være ekstra frisk!

mist ansigtsmist bioderma the body shop superga phformula elizabeth arden eau thermale avène urbannotes.dk

Avène Eau Thermale
Min mand grinede lidt ad mig, da jeg for flere år siden investerede i min første Eau Thermale. Han mente, det jo bare var vand på fancy flaske til overpris. Men han har slugt de ord mange gange, fordi han også selv er blevet fan af at hive en Eau Thermale op ad tasken på en varm dag.

Ja, Eau Thermale er “bare” vand på en sprayflaske. Og ja, sådan en flaske koster lidt mere end en Kildevæld, men oplevelsen af fint forstøvet vand på ansigtet er for det første intet mindre end fantastisk. For det andet har Eau Thermale gode egenskaber såsom, at den kan dulme eksem og atopisk hud samt sensitivitet i huden. Derudover fugter den vanvittigt godt og virker opkvikkende.

Avène Eau Thermale forhandles her.

pHformula P.O.W.E.R. essence tonic
Har du tidligere prøvet pHformulas mist tonic og tænkt: “Iiiih, den sprayer da lidt irriterende!” og på den baggrund lagt den på hylden igen, så kan jeg afsløre, at pHformula P.O.W.E.R. essence tonic har fået en ny og meget mere forstøvende spray, som gør den en hel del rarere at bruge.

P.O.W.E.R. essence tonic kan bruges til alle hudtyper og indeholder bl.a. tre forskellige typer hyaluron, som binder fugt til huden, samt syrer, som virker sammentrækkende på porerne. Desuden beskytter pHformulas fugtmist også mod forurening udefra samt frie radikaler. Den er altså meget andet og mere end blot en fugtgivende spray.

pHformula P.O.W.E.R. essence tonic forhandles på klinikker.

Elizabeth Arden Eight Hour Miracle Hydrating Mist
Er du (også) vild med Elizabeth Arden, så vil du elske Eight Hour Miracle Hydrating Mist, som er en ultra fin mist, der er oplagt at bruge til at vække sig selv og huden om morgenen, efter træning og på flyrejsen.

Selvom Elizabeth Arden har valgt at kalde den lille fine mist noget med Eight Hour, så dufter den altså ikke af den famøse creme, som man enten elsker eller hader duften af. Istedet er Eight Hour Miracle Hydrating Mist et superfruit miks med masser af antioxidanter og ekstrakter, der giver god glød, beroliger huden og giver masser af fugt.

Elizabeth Arden Eight Hour Miracle Hydrating Mist forhandles her.

The Body Shop Face Mist
Det er ikke første gang, The Body Shop har lavet en face mist, men det er første gang, de har lavet en hel serie med face mists til forskellige behov. Her finder du bl.a. en beroligende face mist (Coco Calming Face Mist), en matterende face mist (Mint Mattifying Face Mist), en face mist til mere glød og friskhed (Rose Dewy Glow Face Mist), en face mist til frisk hud (Mandarin Energising Face Mist) og en udglattende face mist (Strawberry Smoothing Face Mist).

Der er altså lidt for enhver smag, og bl.a. er jeg blevet ret glad for den nye Mint Mattufying Face Mist, der på forunderlig vis sørger for, at huden ikke skinner helt så meget, som den ellers nemt kommer til i løbet af dagen. Samtlige face mists er nyheder hos The Body Shop, og hele serien er vegansk. Desuden er de oplagte til tasken med blot 60 ml i de fineste små flasker.

The Body Shop Face Mist forhandles her.

Bioderma Hydrabio Eau de Soin
Jeg synes, Bioderma har begået lidt af en genistreg med deres “mist-møder-solcreme” Bioderma Hydrabio Eau de Soin, som ikke bare fugter og opfrisker huden som enhver anden mist. Hydrabio er nemlig også en solcreme med SPF 30, som snildt kan bruges ovenpå makeup ligesom enhver anden mist, og som sørger for at holde makeuppen på plads.

Jeg ønsker mig Hydrabio Eau de Soin på badeværelset, i håndtasken, på kontoret og en enkelt, der skal bo i cykelkurven denne sommer. Desuden vil jeg fylde kufferten til vinter, hvor jeg helt sikkert også skal have et lille lager med på vores rejse, så jeg altid har en opfriskning og solfaktor ved hånden.

Bioderma Hydrabio Eau de Soin forhandles her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Sarah

    Hej Conni.
    Jeg er også kommet i gang med mist – Elisabeth Ardens version. Da mine børn var små og havde tendenser til børneeksem, var den første mist eau thermale, og det var perfekt. Nu har jeg selv psoriasis, og en blanding af noget, der hedder Dalens Olie og så en mist ovenpå har simpelten gjort underværker 😉
    Dbh Sarah

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Hej Sarah,
      Hvor skønt! Mist er bare guds (okay beauty-industriens) gave til mennesket. Er selv helt afhængig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fem tips til sommerglød