De gode beslutningers sommer

Det betaler sig at være standhaftig

I går sen aften ankom vi til Danmark med højt humør og godt fyldt op med solskin.

Det har vi gjort så mange gange før. Normalvis er et af de souvenirs, som jeg har med hjem, dog ikke bare et par lækre ferieindkøb. Det er også uren hud som bare pokker!

Da vi var på Bali i vinters (læs mere her), troede Lillemanden sågar, at jeg havde fået skoldkopper i løbet af rejsen, fordi jeg havde så uren hud op ad kinder og langs kæben.

Skoldkopperne (aka. den urene hud) forsvandt igen en uges tid efter, at vi kom hjem. Men det var ikke noget kønt syn, og jeg fik flashback til dengang, hvor det var min helt almindelige hudtilstand – og det til trods for, at det er en god del år siden, jeg forlod teenage-alderen.

uren hud komælk voksenakne budva montenegro urbannotes.dk

// En god stærk americano på hotellet. Jeg fandt dog senere ud af, at de havde soyamælk, så det tyede jeg til de sidste dage.

På denne ferie har jeg dog været utroligt standhaftig. Og det har faktisk gjort, at min hud (ud over at den har fået en smule kulør) slet ikke er påvirket.

Jeg har for det første holdt ansigtet, så vidt muligt, ude af solen. Parasollen har været slået op hele tiden.

Mange påstår godt nok, at solen har en god effekt på uren hud. Men det eneste, der sker, når man udsætter huden for sol er, at den bliver mørkere, og urenhederne derfor er kamufleret en smule bedre, end hvis huden er helt lys. Solen tørrer dog også huden ud, så den producerer mere talg og flere hudceller, hvilket (igen) giver flere urenheder.

Men bortset fra det, så har jeg også holdt mig HELT væk fra komælk, hvilket ellers er ret svært, når man er i udlandet, hvor plantemælk ofte er en by i Rusland.

Det var det også flere steder i Montenegro, hvor rismælk, soyamælk og havremælk ikke just var noget, supermarkederne bugnede med.

Men jeg fandt ud af, at vores hotel lavede en skøn kaffefrappe på soyamælk, og derudover sørgede jeg for at købe en lille havremælk til den klækkelige sum af 8 kr. i det lokale supermarked, som jeg kunne have med mig, hvis jeg vidste, jeg skulle ud og købe kaffe.

Desuden har jeg drukket americano i stor stil. Lidt stærkt til min smag (og også noget varmere end kaffe med et stænk mælk), men det har været et lille offer at betale, fordi det har resulteret i, at jeg (trods lidt udsættelse for sol, varme og solcreme, hvilket ikke kan undgås et sted, hvor det konstant er 30 grader varmt) ikke har en eneste lille bums med mig hjem fra ferie.

Naturligvis har jeg (som jeg altid gør) spist ost.

Det har dog ikke rigtigt indflydelse på min hud og den inflammatoriske tilstand, som ellers er den, som komælk og de hormoner, som komælk indeholder, fremprovokerer, og som ender i uren hud.

Jeg har har også læst flere undersøgelser, der tyder på, at bl.a. ost (pga. indholdet af probiotika) ofte ikke har den store indflydelse, når det handler om uren hud.

I øvrigt siges det også, at yoghurt ikke fremkalder uren hud på samme måde som mælk (igen pga. mælkesyrebakterierne), men det holder jeg mig generelt set fra, det det (for mig) ikke er evt. urenheder værd at spise syrnede mælkeprodukter.

Den eneste lille synd, jeg har begået i løbet af ferien er, at jeg har spist en enkelt kugle cheesecake-is. Og den ville til enhver tid være en bums værd, hvis det endelig skulle være 😉

Døjer du også med tendens til voksenakne og uren hud, så prøv at skære mælkeprodukterne ud af kosten for en periode. Det har virkeligt gjort underværker for mig, der ellers har døjet med rigtig meget uren hud på hagen og langs kæben.

Og hvis du skal på ferie, så sørg for at holde ansigtet så vidt muligt ude af solen. Solen har alligevel ikke noget positivt at bidrage med – med mindre du er fan af rynker, solskadet hud, bumser og det, der er værre. Og den kan ikke noget, som en god selvbruner ikke også kan …

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De gode beslutningers sommer