Julens dufte

Det der med at være drengemor

I går kom jeg hjem fra Aarhus. Jeg var i den smukke kulturby pga arbejde, og fordi jeg var inviteret til at tale til en dag for PR- og kommunikationsfolk fra det jyske. Meget spændende og lærerigt – forhåbentligt for alle parter.

Selvom jeg nyder at være på farten og få noget sjælden alenetid (foran 130 mennesker, der lytter med naturligvis), hvor jeg ikke har en eneste, der hiver mig i ærmet, så savner jeg også altid gevaldigt. Der er derfor også altid stor gensynsglæde, når jeg kommer hjem – uanset om jeg har været væk fra familien i en uge eller blot et par dage.

Og hver gang, jeg kommer hjem igen, så synes jeg, at barnet er vokset! Jeg bliver lige overrasket hver gang, for jeg forlod jo min baby og kommer så hjem til en stor dreng.

Jeg er med på, at han slet ikke er i den nuttede alder længere, og det vil han nok også allerhelst være fri for at være. Men det er lidt vildt at tænke på, at han er på vej over i tween-sektionen i børnetøjsafdelingen, og at han lige om lidt måske ikke vil synes, det er det fedeste at hænge ud med sin mor længere.

Det er faktisk allerede så småt begyndt …

For nogle uger siden nægtede han fx at give mig et ‘møs’, da vi sagde farvel foran skolen. Han smilede bare og sagde: Hej hej, mor! Og så vendte han ellers rundt og styrede direkte mod indgangen til skolen.

Det samme skete forleden, hvor vi skulle sige godnat. Der måtte jeg heller ikke få ‘en møsser’. Og jeg, som ellers har været så priviligeret på den front sammenlignet med faren, som er blevet snydt for den slags i nogen tid efterhånden.

someday soon jakke small rags jeans urbannotes.dk

I dag cyklede jeg så forbi en lille flok teenagedrenge. De stod der med deres fedtede hår, urene hud og deres lidt for lange og alt for ujævne babydun på overlæben. Og det slog mig! Det er jo mit barn om nogle år!

Han kommer også til at få bumser i hele skallen (heldigvis for ham har han en mor, der ved en god del om, hvordan man bekæmper bumser, fordi hun har prøvet alt selv …), han kommer til at bruge størrelse 46 i sko, som, jeg sikkert synes, er ustyrligt grimme, og han kommer også til at have utiltalende dun på hagen og overlæben. Og det er altså svært at forholde sig til … For slet ikke at tale om seksualitet, hvilket er en tanke, jeg indtil videre helt slår ud af hovedet, når den rammer mig!

Lige nu er vi der, hvor han (tror jeg) føler, at han kan tale med mor om alt. Jeg er som regel hans ventil og den, som han læsser af på, hvis noget er hårdt, eller der er noget, han spekulerer over.

Men når jeg selv tænker tilbage på, hvor mange hemmeligheder jeg havde for min mor, da jeg var i tween- og teenageårene, så bliver det jo nok ikke ved.

Dog kender jeg heldigvis også mange mødre med teenagebørn, der stadig er fortrolige med deres unger, og som stadig får (måske ikke alt men så) meget at vide.

Og når jeg ser store drenge og unge mænd, der stadig kan sidde ved siden af deres mor på en café eller restaurant og holde om hende og være tæt med hende, så smelter jeg lidt og krydser inderligt fingre for, at det også bliver sådan det er, når han bliver større og næsten voksen.

Det er med at nyde de der barndomsår, mens man kan. Det forsøger jeg at minde mig selv om stort set hver evig eneste dag. Pludseligt er de nemlig væk, og så står man der med et teenagebarn og en ung mand i alt for dyre sneakers i størrelse 45, der drikker Mokai og har spæde dun på overlæben. Og det er altså lige noget, man skal bruge nogle årtier på at forberede sig på, kan jeg mærke.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

   

6 kommentarer

  • Marlene Høj

    Åh ja, de kære børn… Min ældste er 16 år og går det i gennem nu. Han har bare ikke samme behov som mig, hvad angår fx at snakke sammen. Han flyttede på et bosted for unge med aspergers syndrom og han er vokset gevaldigt og er blevet mere selvstændig.
    Og om nogle år skal vi igennem teenårene igen med de to yngste på 6 og 7 år… Jeg frygter allerede for min datter, der mener at hun ikke har noget tøj og dét, hun har, er grimt 😂 Bør jeg allerede nu, melde mig ind i et vikarbureau for at tjene ekstra penge til tøjbudgettet? Jeg nyder nok mine 28 timer for meget endnu til at gøre det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Ja, så har du allerede været det, jeg tænker på, igennem en gang. Og man kan jo heller ikke tvinge sine børn til at tale om, hvad der rør sig i deres liv. Men man kan da håbe på, at de bliver ved med at bruge en som stødpude, hvis de har behov for det. Det krydser jeg i hvert tilfælde fingre for 🙂
      Ha ha, jeg havde da heller ikke noget tøj, da jeg var teenager. Men dengang var mulighederne bare ikke så mange, og jeg ønskede mig kun brændende en BALL bluse, og så var mit liv fuldendt.
      Jeg håber ikke, du er nødt til at tage ekstra job for at finansiere diverse webshop-køb 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malina

    Hold nu op hvor jeg kan relatere til det du skriver! Jeg er selv mor til en dreng og en pige og en dreng er nok bare lidt sværere at forudse end en pige – umiddelbart. Men jeg er glad for at jeg kommer til at opleve begge dele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Jeg kan levende forestille mig, at følelserne og tankerne er helt forskellige ift., hvilket køn børnene har. Det er nok nemmere at ‘forudse’, hvordan det bliver med en af eget køn 😀 Dog mindes jeg, at jeg også selv havde utroligt grimt og fedtet hår, da jeg var teenager 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan nok genkendende til nærmest alt du siger, især det med at forestille sig ens drenge som teenager. Jeg har jo så tre jeg skal igennem med store sandsynlighed for fedtet hår, store fødder, dårlig hygiejne mm. Jeg bliver helt overvældet bare ved tanken! Men forhåbentlig bliver de nogle gode drenge 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Ja, det er en helt uvirkelig tanke, at de engang bliver så store.

      Men ja, man kan kun krydse fingre for, at hygiejnen er det eneste, der måske kommer til at halte lidt, og at de trods alt vokser op fra at være gode små drenge til at være gode store drenge og unge mænd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julens dufte