[ Opskrift ] Frittata med kartofler og grønt

Det nye sort: Koralvenlige solcremer

[ Indeholder reklame ]

Første gang jeg selv hørte om solcremers effekt på verdens koralrev var ved et pressemøde hos Avène for efterhånden et par år tilbage. Dengang havde jeg ikke skænket det en tanke, at nogle solfiltre naturligvis kan synke til bunds og ramme koralrevene, når vi plasker rundt i vandet ved fx Australien eller Hawaii.

Da vi selv for nyligt rejste rundt i Australien og snorklede ved fx Great Barrier Reef, var jeg dog meget obs på, at den eneste solcreme, vi havde påført os, inden vi hoppede i bølgen blå, var fra netop Avène, fordi jeg død og pine ikke skulle være skyld i, at koralrevene lider mere, end de gør i forvejen.

Ja ja, og så kan man diskutere, om vi ikke har gjort skade nok på verdens CO2-balance og dermed koralrevenes trivsel ved overhovedet at flyve om på den anden side af jorden for at holde ferie i to måneder. Men det er en anden snak.

En ting er dog sikkert: Koralrevvenlige solcremer, havvenlige solcremer, ocean-friendly sunscreen eller reef-safe sunscreen, der ikke indeholder solfiltre, som skader koralrevene, er det nye sort inden for solcreme-genren.

Over de senere år er forbrugerne nemlig også blevet langt mere bevidste om, at de kan vælge solcreme-produkter, der ikke skader koralrev og evt. andet dyreliv i havet.

Koralvenlig solcreme reef-safe ocean-friendly sunscreen urbannotes.dk_nivea sun soleil toujours comfort zone avene green people

Men hvordan er fænomenet opstået?

Vi ved alle sammen, at koralrevene rundt omkring i verden lider. Det gør de bl.a., fordi temperaturen i havet stiger, hvilket får koralerne til at blegne, indtil de dør. Det er, ganske kort fortalt, katastrofalt for verdenshavene og dermed for os mennesker, som er afhængige af havet. (Jeg kan kun anbefale at se dokumentaren, jeg tipper om sidst i dette indlæg, hvis du vil lære mere om koralrevene skæbne …)

Senest har man dog også opdaget, at kemiske solfiltre kan få koralerne til at blegne.

Det er særligt oxybenzone og octinoxate, som findes i mange solcremer, der produceres rundt omkring i verden, der bliver absorberet af koralerne, og som dermed får koralerne til at blive blege eller syge.

Er planen derfor en tur i havet i løbet af sommeren med samvittigheden i behold, er det altså en rigtig god idé at gå efter en solcreme, der er fri for oxybenzone og octinoxate.

Det kræver, at man læser ingredienslisten på den solcreme, man står og kigger på i supermarkedet. Det ved jeg naturligvis godt er rigtig svært for mange. For hvem kan egentligt lige huske alle de lange og snirklede navne, som kemikalier, man helst vil undgå i hudpleje, hedder, når man står der med tre trætte unger og en dryppende liter mælk i indkøbsvognen.

Heldigvis er der dog nogle mærker, der er begyndt at skilte med, at de er koralvenlige eller “non-nano” – men det er stadig meget langt fra alle, der decideret skriver på deres produkter, at de er ocean-friendly eller reef-safe.

Så fordi jeg på det seneste flere gange er blevet spurgt til tips til koralrevsvenlige solcremer, nu hvor sommerferien er lige om hjørnet, så kommer her fem reef-safe solcremer, som du kan gå efter, når du skal handle solcreme til sommeren.

Koralvenlig solcreme reef-safe ocean-friendly sunscreen urbannotes.dk_nivea sun soleil toujours comfort zone avene green people

Fem tips til koralvenlig solcreme

Avène B-Protect SPF50+
Som nævnt så har Avène længe brugt solfiltre, som er sikre for koralrevene. Med Avène B-Protect får du dog også en ansigtssolcreme, som beskytter huden mod forurening, og som giver ganske let farve til huden. Den er altså perfekt til en dag på stranden, hvor du ikke har makeup på.
Find den her.

Soleil Toujours Organic Sheer Sunscreen Mist SPF30
Er du også glad for at have en solcreme-mist med på stranden til at supplere laget af solcreme i løbet af dagen? Så kan Sheer Sunscreen Mist fra Soleil Toujours varmt anbefales. Fortvivl ej, hvis du aldrig tidligere har hørt om Soleil Toujours. Det er et nyt mærke, der lige er kommet til Danmark. Men det er ocean-friendly og drøn lækkert!
Køb den her.

Green People Edelweiss Sun Lotion SPF15
Okay, indrømmet! Man skal være ret kæk eller pænt nougatbrun for at bruge SPF15 på en solrig dag på stranden. Men det var nu engang den solcreme fra Green People, jeg havde, så den må tjene som eksempel på, at alle solcremer fra Green People er koralvenlige. Lige denne solcreme har derudover en skøn, naturlig duft og skulle, efter sigende, gøre, at huden bliver 25 pct. hurtigere brun. Så brug den, hvis du er til øko-produkter, kan tåle at bruge en SPF15 på stranden eller i haven (I can’t!!) og i øvrigt vil være god ved koralerne, når du hopper i bølgen blå.
Find den her.

Nivea Sun Kids Sensitive Protect&Play SPF50+
Nivea er, som nok en af verdens største producenter af solcreme, naturligvis røget med på reef-safe bølgen. Skal poderne altså smøres ind uden duft og med SPF50+ på stranden, så lad det være i Nivea Sun Kids Sensitive Protect&Play, som oven i købet kommer i en smart og anti-hysteri-venlig spraybeholder, der gør det nemt at spraye og smøre, så indsmøringen i solcreme foregår lidt stærkere og mere smertefri for alle parter.
Køb den her.*

Comfort Zone Water Soul Eco Sun Cream SPF30
Ikke nok med, at solcremen fra Comfort Zone er utroligt pæn at have i strandtasken og er nem at fordele, når man har sand på fingerne, så er den også spækket med antioxidanter og, naturligvis, ocean-friendly. Brug den på krop og i ansigtet på stranden og i vandet. Cremen er vandfast i op til 80 minutter, så den er oplagt til en dag på stranden. Husk blot at påføre igen, når du holder en ispause på håndklædet.
Produktet er så småt på vej i handlen.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] Frittata med kartofler og grønt