Syv ting, du vil opleve (og smage) i Los Angeles

En cocktailklub samt et tip til en hjemmeside med lutter lækre cocktails

Det der med fællesskaber er lidt en sjov ting, når man bliver ældre. Er man ikke lige håndbold- eller håndarbejdstypen, kan det i hvert tilfælde være svært at findes noget at samles om. For hvor møder man så lige ligesindede, som man kan være sammen med uden, at man ligefrem behøver at være veninder eller kolleger?

Nogle har bogklubber, andre har strikkeklubber eller vinklubber. Jeg har en cocktailklub!

Eller det vil sige, at vi endnu ikke helt har mødtes, fordi vi blev enige om at lave en klub sidste år lige inden julefrokostsæsonen gik i gang, og eftersom en aften med cocktails og hygge giver mest mening på en fredag eller lørdag (med mindre man er typen, der kan stå meget senere op, end jeg har gjort i al den tid, hvor Lillemandne har gået i skole), blev vores første møde i cocktailklubben altså planlagt til nu her i starten af februar.

Det første møde har jeg lovet at arrangere, og jeg har derfor tænkt og tænkt på, hvilke cocktails vi dog skal smage.

Jeg har hele tiden haft en idé om, at vi skal have gang i noget Cointreau, fordi det er en så anvendt triple-sec i mange af de bedste cocktails, fordi det altid smager godt, og fordi mange cocktails med Cointreau er ret enkle at lave. Og eftersom ingen af os er bartendere, så må det gerne være nogenlunde ligetil.

cointreau fizz opskrift urbannotes.dk

Indtil videre er jeg nået frem til, at vi skal have en Cointreau Fizz (se opskrift her) samt en Cosmopolitan, fordi det bare altid har været en af mine egne favoritter, og så er jeg ellers lidt på bar bund med den sidste. Men jeg tænker, at vi skal smage tre forskellige.

Samtidigt synes jeg heller ikke, at vi skal blande for mange forskellige typer alkohol, fordi flere af os trods alt skal op og tage os af børn dagen efter …

Jeg har dog fundet denne seje side, hvor man kan indtaste sine cocktail-ingredienser, hvilke mixers man godt kan lide eller lige har på lager, og hvor mange ingredienser i alt, man tør vove sig ud i til cocktailen.

Det har foreløbigt ført mig til i alt 30 opskrifter, som jeg kan vælge imellem, og som alle indeholder Cointreau samt vodka, som også er det, der skal bruges i en Cosmopolitan.

Jeg ved endnu ikke, om jeg vil gå så vidt som at prøvesmage samtlige 30 inden det første møde i cocktailklubben. Istedet vælger jeg nok at grovsortere og så evt. købe mixers ind til et par stykker, så vi kan beslutte os på aftenen, hvad vi har lyst til.

Men nu er tippet i hvert tilfælde givet videre, hvis du skal have gæster og gerne vil afsøge de muligheder, der er i barskabet.

En anden god gang kan det i øvrigt være, at vores lille klub ender med at gå ud og få serveret cocktails på en kyndig cocktailbar. Men ofte synes jeg, det er sjovere at lave de gode cocktails selv, så længe man har de rette ingredienser. Wish us luck!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Kimmie

    Ej! Nu vil jeg også have en cocktail club! God ide!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Ha ha! Idéen er lige til at stjæle 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syv ting, du vil opleve (og smage) i Los Angeles