Undgå vabler på fødderne i sommervarmen

En måned med bloggen – og hvad så?

Dengang man var ung og havde sine første kærester, gik man meget op i at tælle måneder og ikke så meget år.

Nu er man voksen og kan faktisk ikke huske, hvor mange år man egentligt har kendt sin mand (vi kan ikke helt blive enige herhjemme).

Men det er jo egentligt syndt, at man ikke husker at fejre de små milepæle. Og det må det da siges at være, når ens nye blog fylder en hel måned lige præcis i dag.

urbannotes.dk conni lagergreen schmidt

Det er særligt værd at være lidt stolt og glad over, når man har fået så utroligt god feedback fra alle jer faste læsere, som synes, den nye blog for det første er meget mere indbydende end den gamle. Og som også har givet den utroligt rare feedback, at både navnet og designet passer så meget bedre på det, som de forbinder med mig. Det gør mig sg* glad!

Men det at lave en helt ny blog med et helt nyt navn og udseende, har faktisk også lidt været som at skifte identitet. Men jeg har heldigvis allerede fundet mig ret godt tilrette i alt det nye. Nok fordi det bare grundlæggende meget mere er mig!

Den nye mail er (fordi kun de mest ihærdige foreløbigt har gjort sig umagen med at finde frem til den) dejligt stille, og jeg skal ikke længere sortere i et sted mellem 50-70 mails hver evig eneste dag året rundt. På den måde er det altså ikke så ringe endda at starte på en frisk.

Og naturligvis er det også primært de mest trofaste læsere, der foreløbigt er fulgt med. Men det er faktisk også helt okay. For det er jo primært dig, jeg skriver til og ikke en eller anden tilfældig person, som klikker sig ind via google for at finde en opskrift på hjemmelavede müslibarer (den er her, BTW 😉 ), og som så er videre for aldrig at kigge forbi igen.

Forleden ramte jeg i øvrigt en lille milepæl på den nye blog. Nemlig 10.000 sidevisninger, hvilket jeg fejrede med en ekstra god kop kaffe og med at kigge på, hvilke indlæg, I, der sidder i den anden ende, så bedst har kunnet lide i løbet af bloggens første reelle måned.

Og hvis du ikke lige fik læst dem, så er der links til dem nedenfor:

1) Forældre, der holder ferie uden barn
2) Sidste skoledag og et farvel til et hårdt år
3) Gló: En vegansk islænding flytter ind
4) Når monstera stritter
5) Spis dig til en sund hud

 

Så altså … Tak! Tusind tak, fordi du læser med! Det gør mig lidt ekstra glad og vildt taknemmelig nu, hvor du ikke blot er en i mængden af utroligt mange.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undgå vabler på fødderne i sommervarmen