En ti år gammel hemmelighed og en januar-kliché

[ Reklame for Nicorette – Sammen gør vi noget fantastisk ]

I alle de cirka ti år, jeg har blogget, og derfor lagt (dele af) mit liv online, er der ét emne, jeg aldrig har berørt. Et emne, som faktisk har fyldt ganske meget i mit liv – i hvert tilfælde i sådan cirka 3-5 minutter ad gangen.

I alle de cirka ti år, jeg har blogget, har jeg nemlig været ryger.

For otte uger siden besluttede jeg mig dog for at holde op med at ryge med Nicorette. De gav mig ganske enkelt en udfordring og spurgte, om ikke jeg havde lyst til i den forbindelse at fortælle min historie. Så nu får min ”hemmelige” tilværelse som mangeårig ryger altså (endelig) plads på bloggen.

For seks uger siden havde jeg i lang tid overvejet at holde op med at ryge. Men jeg havde ikke effektueret det på nogen måde. For den ene dag tager den anden, når man ryger. Og ja, det er en ulækker vane. Det er også en usund vane. Men en cigaret ad gangen, en pakke cigaretter ad gangen fortsætter man jo bare.

Rygning har nemlig, for mig, først og fremmest været en vane. En dårlig vane, bevares! Men jeg har røget sammen med dagens første kop kaffe, jeg har røget efter aftensmaden, jeg har røget ved mellemlandinger i lufthavne og ja, indsæt selv flere situationer, der bare kalder på en cigaret.

Hvis du selv er ryger, kender du helt sikkert til de der vane-smøger, som nærmest bliver en manisk ting. For sådan er det at være ryger. Og jeg har været ryger i mere end 20 år, så de der vaner har været virkeligt godt og grundigt mejslet ind i min hverdag.

Samtidigt har jeg egentligt ikke identificeret mig med at være ryger. Og det er også ofte kommet bag på folk, som ellers kender mig perifært, at jeg overhovedet har været ryger. Jeg lever jo en sund livsstil. Jeg løber flere gange om ugen, cykler i sol og regn, dyrker pilates og yoga og spiser sundt og tilmed økologisk. Jeg går også op i miljø og bæredygtighed og har mange af de ”rigtige holdninger og vaner”.

På den måde har rygning bare i virkeligt mange år slet ikke passet til min øvrige livsstil, og jeg har samtidig faktisk altid hadet alt andet end min egen røg! Fx har jeg gjort alt for at undgå at cykle eller gå bagved folk, der havde en smøg i hånden.

I takt med at flere og flere af mine veninder og øvrige omgangskreds, som startede dengang, hvor alle weekender gik med at drikke drinks og komme sig over tømmermænd, er holdt op med at ryge, har jeg også følt mig som den sidste, der dyrkede min ekstremt dårlige vane. Det var efterhånden kun mig, der smuttede ud på altanen, når vi delte en flaske vin eller drak kaffe.

Ikke mindst så har Lillemanden, der jo efterhånden ikke er så lille endda længere, skubbet på for, at hans mor skulle holde op med at ryge. Han har jo haft om rygning i skolen og er, som jeg også selv var i den alder, dedikeret anti-ryger. Jeg var endda Røgfri Årgang i folkeskolen og skrev vist nok under på, at jeg aldrig skulle begynde at ryge. Bum bum …

På mange måder kom invitationen fra Nicorette altså som sendt fra himlen! Hvis altså man lige ser bort fra, at den kom med ganske få dages varsel og i den absolut mest travle november i måske hele mit liv! Men jeg besluttede mig for bare at kaste mig ud i det. Det er jo lidt med rygestop som med så meget andet: Der er aldrig rigtig et perfekt tidspunkt!

Jeg røg altså min sidste cigaret en torsdag aften efter aftensmaden på altanen. Det var den sidste smøg i pakken, og det småregnede, så det passede mig egentligt ganske fint, at jeg ikke skulle ud på altanen igen resten af aftenen.

Den første morgen og formiddag på kontoret var dog ret hård. Det var ikke ligefrem nemt at springe de første par vane-smøger over, og op ad eftermiddagen fik jeg det da også sådan lidt detox-agtigt i kroppen med en lille hovedpine, der sneg sig op ad nakken, mens kiosken, hvor jeg har købt mange cigaretter, jo lå lige rundt om hjørnet …

Heldigvis sejrede viljestyrken, og da Lillemanden som det første om eftermiddagen spurgte til, om jeg havde holdt mig røgfri på min første hele dag, kunne jeg stolt berette, at det havde jeg. Hans respons var et lille glædes-hvin.

Den her historie er fra midten af november sidste år, hvor jeg gik i gang med mit rygestop. Nu er det januar, og det er en total kliché at begynde et rygestop i januar som nytårsforsæt. Men ikke desto mindre, så håber jeg, at du, hvis du ryger og gerne vil stoppe, måske kan lade dig inspirere til dit rygestop? Jeg vil i hvert tilfælde løbende opdatere på mit rygestop på Instagram.

Og er du selv eks-ryger, så del da også endelig din historie om dit rygestop.

Alle (selv rygere) er jo forskellige, og hvad der virker for mig, er ikke nødvendigvis det, der virker bedst for dig.

Fx endte jeg med at købe Nicorette tyggegummi, Nicorette Cooldrops og en Nicorette inhalator efter samråd med en sød apoteker, og jeg har faktisk mere eller mindre kun brugt inhalatoren, da den bare har fungeret bedst for mig. Jeg har ikke ”bare” haft brug for et lille skud nikotin i ny og næ. Jeg har også haft brug for en sutteklud i form at noget at suge i og have i hænderne. Produkterne skal naturligvis bruges hver for sig og efter, hvad der står på indlægssedlen, og ikke samtidigt, hvis nogen skulle være i tvivl.

Men hent evt. selv inspiration til rygestop og rygestop-produkter på Nicorettes hjemmeside, og husk på, at der aldrig kommer et perfekt tidspunkt for et rygestop, så man kan lige så godt bare gå i gang.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.