Et af verdens helt vilde vidundere: Rotorua

En træt rejsetype og en lille film fra Rotorua og Wai-O-Tapu

Tidligt i morges vågnede Lillemanden med et stort smil. Han nappede et stykke ristet brød fra toasteren i vores lille hytte, trak i et par badebukser og spurtede over på vandlegepladsen på vores feriecenter.

Jeg fik en ekstra kop morgenkaffe, ryddede barnets mange krummer af bordet og fik så ellers pakket vores kufferter til den videre færd fra Byron Bay, hvor vi har været de seneste tre dage, til Burleigh Heads, hvor vi ankom cirka en times tid senere her til formiddag. Eller faktisk på samme tid, for vi har stillet urene en time tilbage, så vi nu er på Queensland-tid.

Inden jeg lukkede kufferterne i vores feriehytte, fik jeg lige reddet alt vores affald fra de mange ibis og kalkuner, der holdt til på vores terrasse, og så kunne jeg ellers hente en ovenud glad, efterhånden lidt solbrun og glædesramt dreng på legepladsen, hvor han endnu engang havde fået en ny ven at lege med, som råbte øv efter os, da jeg forklarede den nye ven, at vi altså skulle checke ud, så vi kunne komme videre på vores rejse.

Efter blot en times kørsel er vi så nu checket ind i en super flot, moderne og stor lejlighed med egen vaskemaskine og udsigt ud over Burleigh Beach, som skulle være en af områdets bedste.

Det diskuteres dog vist stadig blandt australiere i området. Og strand er noget af det, de fleste australiere kan diskutere i timevis på lige fod med, at vi danskere kan diskutere erstatninger for kød, der gør vegetariske og vegansk måltider nemmere at lave, eller om man forbyde, at private skal have lov til at sætte fut under nytårsfyrværkeriet i Danmark (ja, jeg har læst lidt med på Facebook de seneste uger herude fra …)

byron bay rororua urbannotes.dk waiotaou rejseblog rejse

// Det var vores tredje besøg i Byron Bay over årene, og byen er stadig vanvittigt charmerende.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi efterhånden har pakket kufferten. Men vi er vist oppe på en del gange. Og endnu engang har vi altså pakket ud fra ultra primitive omgivelser med dyreliv både udenfor hjemmets fire vægge – og indenfor – og er landet i moderne omgivelser med alle de belejlige faciliteter, som vi kender hjemmefra.

Men det er også sådan, vi har forsøgt at strikke vores rejse sammen. Lidt storby, lidt landliv. Lidt primitivt, lidt luksus. Lidt børnevenligt, lidt for de voksne. For der er da ingen tvivl om, at barnet er gladest, når der er legepladser, vandland og legekammerater lige udenfor vores terrassedør, og at vi voksne bedst kan lide at have en god kaffebar lige om hjørnet, en lækker restaurant og måske knap så mange biller i badet og eksotiske fugle, som æder af ens skraldespand lige udenfor terrassedøren …

En masse udeliv, sol på næsen, slåskampe med myrer, lange gåture i sandaler plus et lille skift i tid betyder også, at jeg er en lidt træt rejsetype lige nu, som trænger til at hoppe i min (forhåbentligt) gode kingsize seng.

Jeg ville dog lige benytte en rolig aften til at tjekke ind på bloggen, få klippet den næste lille film til YouTube samt naturligvis dele filmen her på bloggen.

Glem ikke at læse indlægget om Rotorua og Wai-O-Tapu også. Men her er de levende billeder.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et af verdens helt vilde vidundere: Rotorua