Syv efterårsferie-favoritter

Er danske forældre i virkeligheden verdens bedste?

Det er nemt som forælder at slå sig selv oven i hovedet, hvis ens barn ikke altid klarer alting lige godt eller i perioder har det svært.

Da Lillemanden begyndte i skole og tydeligvis ikke trivedes med det på nogen måde, kiggede vi fx meget ind i os selv og spurgte, hvad vi mon havde gjort galt?

Havde vi været for bløde? For hårde? Havde vi ikke sat grænser nok? Ikke rustet ham godt nok til at være i de rammer, som alle de andre børn jo tydeligvis godt kunne finde ud af at være i?

Nu ved jeg, at vi har gjort det så godt, som vi kunne, og at vi har et barn, der er både glad, intelligent, empatisk og en god ven. Og meget mere kan man jo faktisk ikke ønske sig.

Egentligt har vi vel bare været forældre for ham på den måde, som de fleste andre forældre er mor og far for deres børn, og på den måde, som vi har lært at være forældre på gennem vores egen opvækst.

Lige netop forældreskab er en sjov størrelse. Og det er noget, som er utroligt forskelligt fra land til land, hvilket man ikke nødvendigvis tænker over, når man selv står i det. De fleste forældre kan jo i ny og næ høre deres egne forældre, når de taler til deres barn. Jeg har personligt selv i særligt pressede situationer virkeligt kunne høre min mor i min egen stemme, hvilket både er en smule skræmmende og ret fascinerende.

Hvis man sammenligner dansk forældreskab med fx det, man finder i Italien, vil man helt sikkert se rigtigt mange forskelle, og det samme, hvis man skuer mod USA.

the danish way of parenting urbannotes.dk anmeldelse boganmeldelse

Tidligere på året skrev lidt jeg frem og tilbage med en mor fra England på Instagram. Vi har fulgt hinanden i et par år og skriver i ny og næ lidt sammen. Vi har umiddelbart meget til fælles, da hun også er selvstændig, hun er drengemor og stadig sammen med sønnens far. Derudover er hun også meget fascineret af Danmark og har flere gange besøgt både Aarhus og København.

I vores skriverier frem og tilbage kom vi til at tale om forældreskab, og hun fortalte mig om en bog, som hun var ved at læse: The Danish Way of Parenting.

I dialogen fik vi diskuteret, om danske forældre nu også var så dygtige, som bogen havde givet hende opfattelsen af, og jeg fik bl.a. fortalt hende om alle historierne om curlingforældre, der huserer i Danmark og om, hvorfor vi danske forældre måske ikke altid er så forbilledlige, som hun måske havde opfattelsen af.

Alligevel fik hun tændt noget i mig. Jeg måtte ganske enkelt også læse ‘The Danish Way of Parenting’ og have afklaret, hvad der nu skulle være så særligt og unikt ved det at være danske forældre.

Jeg fik bogen i fødselsdagsgave og er nu endelig færdig med den. Og den er interessant. Meget interessant faktisk!

‘The Danish Way of Parenting’ er skrevet af en amerikansk kvinde, Jessica Joelle Alexander, som er gift med en dansk mand, som hun også har børn med, samt Iben Dissing Sandahl, der er coach og psykoterapeut med speciale i familier og børn.

Bogen tager afsæt i, at Danmark i årevis har fået titlen som verdens lykkeligste nation og går på opdagelse i, hvad der ligger bag al den lykke, som vi tilsyneladende går og gemmer på her i lille Danmark. Forfatterne trækker tråde ned til vores barndom og til de ting, vi lærer i barndommen som en selvfølge her i Danmark – heriblandt empati og det at italesætte tingene på en anden måde, så vi ikke ser negativt på os selv eller på livet i det hele taget.

Desuden tales der i bogen om, at vi giver plads til leg, hvilket gør os bedre i stand til at håndtere evt. problemer senere i vores liv, og at vi ikke bliver slået som børn, hvilket fx stadig er meget normalt i mange amerikanske familier. Bliver mor og far vrede, ja, så får du en flad. Bum!

‘The Danish Way of Parenting’ er delt op i en introduktion af Danmark og den danske lykke. Derudover sætter den fokus på de indbyggede måder, vi er forældre på, fordi vi lærer at være forældre over generationer. Med andre ord tager vi de metoder med os videre, som vi lærer af vores egne forældre – også selvom de metoder måske ikke er de mest optimale for hverken vores barn eller os selv.

Bogen har desuden fokus på i alt seks emner, som, ifølge forfatterne, er vejen til en bedre opvækst og et lykkeligere liv: Først og fremmest er tid til fri leg vigtig (ingen kommentar til skolereformen her …).

Derudover betyder autenticitet i forældreskabet utroligt meget. Og så skal vi som forældre lære, at vi ikke skal sætte vores børn i bås, så de kommer til at opfatte sig selv som fx generte eller ‘den pligtopfyldende elev’. Det vil nemlig give usikre børn, der vil få knubs senere i livet.

Empati er naturligvis også en vigtig faktor ift. at få gladere børn, der bliver gladere voksne. Det, vi kan i Danmark, er nemlig at tænke i fællesskaber og ikke kun i mig, mig mig, og eftersom bogen er amerikansk, så er det den kultur, dansk kultur sammenlignes med.

‘The Danish Way of Parenting’ sætter også fokus på fejlen ved gang på gang at sætte et ultimatum for børn og så, naturligvis, på dansk hygge.

Og på den måde kommer forfatterne omkring alle de ting, som, de mener, er grunden til, at vi danskere er lykkeligere børn, forældre og mennesker i det hele taget.

Naturligvis er alt ikke så sort/hvidt, som bogen forsøger at sætte det op. For der er åbenlyst også fejl ved den danske kultur, og det hele er altså ikke så rosenrødt, som de til tider får det stillet op i deres bog. På den måde er bogen en lille mø for amerikansk, og den skal (både i ind- og udland) tages med et gran salt, også selvom dens påstande er bakket op af et utal af studier fra ind- og udland.

Trods mangel på gråzoner, synes jeg dog alligevel, at bogen har fat i rigtigt mange gode pointer, som man, uanset om man kommer fra Italien, USA, England eller for den sags skyld Danmark, kan tage til sig og bruge i sit forældreskab.

For nej, jeg kan ikke sige mig fri for at have stillet mit barn et ultimatum – også mere end gang. Og nej, jeg sætter ikke altid tid af til hygge, selvom det burde være en fast del af vores (familie-)kultur. Ja, jeg er også kommet til at sætte mit barn i bås ved at italesætte en lille del af ham over for andre, mens han var i nærheden. Og ja, jeg har også talt ikke så pænt om andre i hans påhør … For bare at nævne nogle af de fejl, jeg har begået i mit forældreskab.

‘The Danish Way of Parenting’ er på den måde ikke kun interessant at læse, hvis man fx kommer fra den typiske amerikanske mig-mig-mig-kultur. Den er faktisk også interessant at kaste sig over, når man er en helt almindelig dansk forælder, der har gjort det så godt, som man kunne, men som måske godt kunne gøre det en lille smule bedre hist og pist og på den helt “rigtige” danske måde, som er måden, der gør, at vi måske ender med at være verdens lykkeligste nation i fremtiden også.

The Danish Way of Parenting forhandles lige her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syv efterårsferie-favoritter