Farvel iPad og et gladere barn

I fredags fik vi (endelig) en mail fra skolen om, at det havde været en perfekt uge. Halleluja!

Der var blevet delt high fives ud i stor stil, alle opgaver var blevet lavet uden brok, og der havde ikke været noget konflikter, som var eskaleret til noget, som ingen har lyst til at være del af.

Herhjemme var det også en skøn uge, hvor bordet blev dækket med et smil (det kan normalvis godt medføre en del brok at skulle hjælpe til med den slags midt i ulvetimen), og hvor konflikterne i det hele taget var på det absolut minimale.

Så også herhjemme har det ikke skortet på roser. For helt ærligt, det negative har bare fyldt for meget i perioder, så det føles absolut befriende at rose amok, og det udnytter jeg på det groveste!

Naturligvis kan der være mange ting, som har spillet ind i hele det regnestykke, og forhåbentligt er vi stille og roligt på vej ud af den negative spiral, som skolelivet indtil videre har været.

Men samtidigt er der en (stor) ting, som har været anderledes i sidste uge sammenlignet med mange af de øvrige uger. Barnet har ikke haft adgang til iPad.

Vi valgte simpelthen at inddrage den for lidt over en uge siden, fordi der konstant var diskussioner om, hvornår den skulle lægges væk. Så blev den lagt væk på ubestemt tid, som den faktisk er blevet nogle gange tidligere, fordi den lille s*tan (altså iPad’en – ikke barnet 😉 ) til tider virkeligt stjæler opmærksomheden fra det vigtige og fra familielivet.

Indrømmet … iPad’en har været en sutteklud i travle perioder, hvor det lige har været belejligt, at barnet var pacificeret med en film eller et spil i en halv time, hvor der var praktiske ting, man skulle ordne.

Men siden er der jo sket så meget, og han er blevet større og kan underholde sig selv med så mange andre ting, såsom at tegne, læse eller bygge med LEGO, end lige at sidde og spille et eller andet ligegyldigt spil på den forbistrede tablet.

De seneste par år har jeg stort set ikke forbundet iPad’en med andet end konflikter, og den lille maskine skal jo nærmest vristes ud af hænderne på ham, når vi fx skal spise eller ud ad døren.

Nu har han været iPad’en foruden i lidt over en uge, og han er altså et gladere barn, og vi er nogle gladere forældre.

Han har naturligvis fået lov til at se lidt tegnefilm på Netflix på vores TV, men ellers har han leget meget mere, siddet ved skrivebordet og tegnet, hjulpet med at vaske op og lave mad, og han har bare taget meget mere del i familielivet og fordybet sig i leg, end han længe har gjort.

Og så er han betydeligt gladere. Og det er vi også. Konflikter har der været 90 pct. færre af, og det har faktisk hele vejen rundt været en god uge.

Godt nok spørger han ofte, om han snart kan få sin iPad tilbage igen, men jeg er faktisk i tvivl. Jeg synes, livet uden iPad er utroligt befriende.

Jeg ved naturligvis godt, at iPad’en på ingen måde skal have skylden for alt. Men det er virkelig et meget gladere barn, vi er vidne til, når den ikke ligger der og frister ham.

Mine overvejelser går lige nu på, om vi skal opsætte regler for brugen af iPad. Måske 20 minutter hver dag efter, vi har læst, eller måske kun i weekenderne?

Hvad gør I hjemme hos jer med den lille djævlemaskine og tidsrøver? Jeg er nysgerrig.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.