Ti ting, du vil være opmærksom på, når du bruger en sheet mask

Fem (realistiske) nytårsforsæt, der er lige til at stjæle

Nytårsforsæt er dem, man springer ind i det nye år med og tror fuldt og fast på, mens man står der på stolen eller i sofaen. Nogle bliver brudt igen allerede morgenen efter, når vi drikker den kop kaffe, vi ellers havde svoret at skrue ned for, tænder den cigaret, vi godt nok havde lagt på hylden ti timer tidligere, eller napper den pizza, der ikke just hjælper det vægttab på vej, som vi havde sat os for.

Nytårsforsæt er ofte urealistiske, og derfor ender vi med at bryde dem. Måske ikke allerede morgenen efter. Men så måske en uge efter eller engang i februar, når hverdag igen er hverdag.

Det er en del år siden, jeg selv gad at lave et nytårsforsæt. For helt ærligt, hvor realistisk er det, at vi smider 10 kg, hvis vi har vejet de 10 kg ekstra de seneste 10 år?

Istedet sender jeg nogle gode tanker ind i det nye år og håber på, at de følger med – og gerne samtlige 365 dage.

Hvis du dog absolut skal have et nytårsforsæt, hvad så med at holde det i det små og realistiske, så du ikke ender med dårlig samvittighed, der bare inviterer til at spise endnu flere forbudte flødeboller?

Her er fem gode bud på nytårsforsæt, som er lige til at stjæle, og som nok skal lykkedes! Jeg hepper på dig 🙂

donts nytårsforsæt realistiske forsæt urbannotes.dk

// Det her er IKKE et eksempel på de farver, der skal fylde på din tallerken i 2018 😉

1) Fyld mere farve på din tallerken
Sørg for, at der altid er minimum fem farver på din tallerken. Og her taler jeg ikke om lyst kød og mørkt kød, men om broccoli, rødbeder, tomater, rødkål og alt det andet, som er med til at holde dig sund og i godt humør. Desuden har jeg en regel om, at der altid skal være frugt og/eller grønt til alle måltider. Det er ret nemt at holde.

2) Brug tandtråd
Din tandlæge siger det sikkert hver gang, du ser ham eller hende: Husk tandtråd! Og tandlægen har jo ret. Tandtråd er vigtig for både din mundhygiejne og for din sundhed i det hele taget. Bakterier i munden siges at kunne rejse videre i kroppen, og med det in mente bliver det lidt nemmere at bruge de ekstra par minutter hver dag, ikk’?

3) Gå i seng 15 minutter tidligere
De fleste af os sover for lidt, og det går meget nemt ud over vores generelle velbefindende. Lov dig selv, at du går i seng 15 minutter tidligere hver aften, og hold det! Du vil sikkert opleve, at du vågner op i bedre humør og form. Den dag, du begynder at vågne, før vækkeuret ringer, er den dag, hvor du har fået lige præcis den mængde søvn, din krop har brug for.

4) Tyg din mad 10-30 gange
At spise langsomt og rent faktisk tygge sin mad er ikke kun det høfligste. Det er også det bedste for helbredet. Det gør, at du føler mæthed hurtigere og måske ikke spiser helt så meget, som du ellers ville have gjort. Tyg desuden blødere mad cirka 10 gange og hårdere mad 30 gange. På den måde bliver maden bedre delt til turen ned gennem systemet, og den bliver nemmere for kroppen at fordøje.

5) Kram minimum en gang om dagen
At få et kram er ikke bare hyggeligt. Det er faktisk også godt for helbredet. Mange undersøgelser viser, at folk, der husker at kramme, er gladere og mindre stressede mennesker. Andre undersøgelser viser, at kram er godt for blodtrykket, og andre igen fortæller, at kram forebygger, at vi samler den ene irriterende virus op efter den anden. Uanset om det passer eller ej, så er der vist aldrig blevet sagt noget negativt om at kramme, så kram endelig løs i hele 2018.

Vil du hellere have tips til nytårsforsæt, der holder dig smuk og skøn, så kan du også stjæle fra min liste med nytårsforsæt fra sidste år.

 

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ti ting, du vil være opmærksom på, når du bruger en sheet mask