Når man er blevet bidt af en gal yogi

Fine hudplejenyheder, der gør det lidt nemmere at passe på huden i sommermånederne

[ Indeholder reklame ]

Det er helt vanvittigt at tænke på, at det endnu slet ikke er sommer, når nu man føler, at man allerede har fået meget mere sommer alene i maj, end man har fået i efterhånden årevis.

Ikke desto mindre er det jo officielt først sommer, når vi skriver 1. juni, og vi ved derfor reelt ikke, hvor god eller dårlig den danske sommer anno 2018 bliver – omend man godt kan grue lidt for, at den bliver som de forgange to år, hvis altså man skal tage skeptiker-hatten på.

Alligevel er jeg allerede i sommerhumør, og det fantastiske vejr i faktisk hele maj (ikke et ord om det skybrud vi fik i forgårs, hvor jeg endte med at løbe hjem fra Kvickly i sandaler med to bæreposer – PS: Det kan man ikke) har da bestemt hjulpet godt og gevaldigt på netop det.

Jeg er klar til at skrue endnu mere op for solcremen, for de sommerlige dufte, for indtaget af smoothies og iskaffe og for de lette gevandter.

Derfor fik jeg af samme årsag trang til lige at tippe om om seks fine og spændende hudplejenyheder, som for nyligt er dumpet ind ad brevsprækken til test, og som er værd at bemærke nu her, hvor vi går ind i sommermånederne, hvor fx solfiltre, skønne dufte, kølende effekt og effektiv afrensning giver super god mening, hvis vi skal passe på vores hud – og det synes jeg, vi skal.

eos læbepomade rodial dragon's blood cleansing water mist nivea mix me urbannotes.dk

Miks din egen personlige sommerduft
Vi kender alle den klassiske duft af NIVEA. Mange af os forbinder den med barndom, og jeg kan afsløre, at duften stadig holder. I hvert tilfælde er det noget nær den bedste duft, Lillemanden kender, når jeg smører mig ind i den klassiske NIVEA efter badet.

Men nu mener selvsamme NIVEA, at vi skal lege lidt med dufte. De har derfor skabt tre nye cremer, som kan mikses på kryds og tværs, så man kan skabe sin egen personlige yndlingsduft eller måske bare lege med dufte i det uendelige.

De nye NIVEA Soft Mix Me cremer er baseret på den kendte NIVEA Soft creme men har hver deres særlige duft: I am the Berry Charming one, I am the Chilled Oasis one og I am the Happy Exotic one.

De tre nye dufte kan enten bruges for sig selv, mikses med en eller flere af de andre lidt eksotiske dufte eller bruges sammen med den klassiske NIVEA Soft. Der er med andre ord fri leg med dufte, hvilket er ret fint og yderst oplagt her i sommervarmen, hvor en frisk ny duft kan være rar.

NIVEA Soft Mix Me forhandles her.

Køl ned med en foryngende mist
Det er ikke mange dage siden, jeg sidst skrev om mist og om mit afhængighedsforhold til netop disse. Dagen efter, indlægget var udgivet, dumpede der endnu en fantastisk mist ind ad brevsprækken, som faktisk er blevet brugt stort set dagligt siden. Nej, jeg kan ikke få nok!

Den nye mist i rækken af mists, som jeg knus elsker særligt her i sommervarmen, er den nye Radial Dragon’s Blood Essence Mist, der bruges på præcis samme måde som enhver anden mist (ved at lukke øjnene og spraye direkte på ansigtet), og som fugter og køler dejligt med det samme.

Du har dog måske allerede hørt historier om den populære Dragon’s Blood serie fra Rodial og hørt den tilbedt for dens fantastiske produkter og gode egenskaber til særligt moden hud. Og derfor er fugt og afkøling naturligvis heller ikke nok for at være en del af denne fantastiske hudplejeserie.

Nej, Rodial Dragon’s Blood Essence Mist beskytter også mod forurening (og dermed aldring af huden) og nærer i dybden. Derfor er den også et oplagt valg, hvis du vil have en mist, som fremmer cellefornyelse, styrker celleforsvar og booster elasticitet i huden.

Og hvorfor har Dragon’s Blood serien fra Rodial så sådan et dramatisk navn? Jamen det er ganske enkelt, fordi alle produkter i serien indeholder beroligende harpiks fra et drageblodstræ.

Jeg behøver vel ikke at nævne, at jeg er vild med den?

Rodial Dragon’s Blood Essence Mist forhandles her.

Rens, lysn og plej huden på én gang
I samme Dragon’s Blood serie er der også netop lanceret en Dragon’s Blood Cleansing Water, som ikke bare er en almindelig makeupfjerner til de der varme dage, hvor man næsten ikke kan vente med at fjerne sin makeup fra det ansigt, som har svedt under en foundation dagen lang.

Dragon’s Blood Cleansing Water kan for det første bruges i hele ansigtet. For det andet fjerner den ikke bare snavs og makeup. Den nye cleansing water virker nemlig også anti-inflammatorisk, dulmer rødme, stimulerer cellerne, beroliger, virker lysnende på huden og forbedrer desuden hudens elasticitet. Den er dermed oplagt, hvis man ikke bare vil fjerne makeup og snavs men også vil pleje huden i samme ombæring.

Jeg er vild med, at Rodial Dragon’s Blood Cleansing Water fjerner alt makeup uden problemer (med undtagelse af visse af mine mest sejlivede mascaraer, som den har haft det lidt stramt med) og, at den har en genial dryp- og spildefri dispenser, som man blot trykker en vatrondel imod for at pumpe cleansing water op på vatrondellen for dernæst at fjerne makeuppen med få strøg.

Rodial Dragon’s Blood Cleansing Water forhandles her.

Fugt, plej, køl og beskyt (også) læberne
Du har nok forlængst fundet solcreme og kølende aloe vera frem fra gemmerne. Men hvad med læberne? Husker du også at beskytte og køle dem i forårssolen?

Der findes heldigvis et utal af læbepomader med solfaktor, og det er nu, du skal finde dem frem. Det kunne eksempelvis være den skønne Eos Active Aloe Lip Balm med SPF 3o, som ikke bare plejer læberne, men som også beskytter mod solen med intet mindre end solfaktor 30, og som desuden er beriget med bl.a. jojobaolie og sheasmør.

Og skulle du alligevel komme hjem med læberne, der føles hævede og varme efter en dag i solen, så kan du passende hive Eos Cooling Chamomile Repair Lip Balm frem. Den virker kølende på de varme sommerlæber og dufter mildt og lækkert af kamille. Den køler på nul komma fem og plejer naturligvis læberne samtidigt, så de ikke dehydrerer i varmen.

Både eos Active Protection og eos Active Repair forhandles her.

Husk desuden solcreme til resten af kroppen og godt med fugt til huden både indefra og udefra denne sommer. Så er sommeren lidt sjovere og sundere for huden.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man er blevet bidt af en gal yogi