Iron Man plakat - vores mest eftertragtede bolig accessory

Fire gode grunde til at huske at rense makeupbørster

Nu hvor jeg talte om uren hud i går og endte med en lang smøre om bl.a. kaffe, så tænkte jeg, at jeg lige ville udnytte lejligheden til endnu engang at slå et slag for, at makeupbørster altså også kan være en kilde til urenheder, bumser og det, der er værre.

De seneste måneder er jeg faktisk begyndt at rengøre nogle af mine børster og pensler overfladisk hver dag, mens de får den helt store tur cirka en gang om ugen.

Beskidte makeupbørster er nemlig kilden til rigtig mange fæle baktusser på huden, og hvis man i forvejen har en rigtig god hudpleje med rens og masser af fugt, så er det ærgerligt at stå og smaske rundt i ansigtet med møgbeskidte pensler og børster.

Men der er faktisk også en række andre grunde til at rense børster end “bare” dem, der handler om bakterier.

rengoering-af-makeuppensler-boerster-uren-hud-urbannotes-dk

1) Det er nemmere at arbejde med makeuppen med rene børster
Der er nogle børster og pensler, som ganske enkelt bliver nemmere at arbejde med, hvis man vasker dem ofte. Jeg har bl.a. en eyelinerpensel, som nærmest kræver, at den vaskes med vand og sæbe, når den er blevet brugt. Børstehårene klumper nemlig nemt, fordi der sætter sig makeup i dem. Men det fjerner en lille vask hver morgen hurtigt og nemt.

2) Din dyrtkøbte makeup har også godt af det
Makeup er ikke billigt. Derfor bør vi også passe godt på det. Men smækker vi igen og igen en dejligt beskidt pensel ned i blushen, så bliver den stille og roligt ødelagt pga. bakterier.

3. Dyre pensler holder længere
Jeg kender mange, der køber dyre makeupbørster og -pensler, som de jævnligt smider ud, fordi de er blevet ulækre og ødelagte. Sørger man dog for at rengøre jævnligt, så behøver de ikke at blive skiftet ud i årevis.

4. Bare fordi bakterier formerer sig hurtigt
Sidst men ikke mindst, så formerer bakterier fra huden, fra makeup, fra støv og døde hudceller sig bogstavlig talt som skidt. Og det skidt sætter sig på huden, når vi bruger en beskidt makeupbørste. Så i bad med de børster og pensler.

Og nu vi er ved bakterier, der sætter sig på huden og giver urenheder, så er det også en rigtig god idé at tørre skærmen på telefonen af med jævne mellemrum, skifte hovedpudebetræk en gang om ugen og så i øvrigt lade være med at pille for meget i ansigtet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Iron Man plakat - vores mest eftertragtede bolig accessory