Utro med HBO

Geniale sheet masks + en vinder

Hvis der er en beautybølge, der vælter ind over os lige nu (og som kun bliver større, hvis jeg ser på, hvad der kommer af skønhedsnyheder på hylderne i starten af det nye år), så er det sheet masks.

Aner du ikke, hvad jeg taler om, når jeg siger sheet masks, så er det den slags masker, som du pakker ud af en særskilt lille emballage, og som du så lægger på dit ansigt som et … ja … lagen.

Oprindeligt kommer de populære masker fra Sydkorea, hvor de har været i vælten længe. Men nu er maskerne altså også kommet til resten af verden, og i USA boomer salget på sheet masks i øjeblikket helt vildt.

En sheet mask er grundlæggende et stykke stof (der findes flere typer materialer fx også papir eller gel), som en vædet i serum, og som differentierer sig fra en almindelig ansigtsmaske ved, at den bruges i et vist antal minutter, så tages den af, og i stedet for at vaske det overskydende serum af, så skal det blot have lov til at trænge ind i huden, inden man går videre til de øvrige trin i hudplejerutinen.

Og fordi sheet masks som regel er individuelt indpakket, så er de nemme at bruge og kan komme med i tasken til en ledig, afstressende stund, hvor ansigtet skal have et boost.

sheet mask radial starskin rituals filorga urbannotes.dk

Som med enhver anden ansigtsmaske, så kan man naturligvis sætte sig i sofaen og slappe af i de mellem 10-25 minutter, som sådan en sheet mask typisk skal have lov til at sidde på ansigtet. Men man kan heldigvis også med de fleste masker sagtens bevæge sig rundt, ordne lidt vasketøj eller sidde foran computeren og blogge.

Maskerne skal bare altid bruges på ren hud, så ikke noget med at klaske en sheet mask oven på makeuppen. Det kommer der ikke noget godt ud af. Du ville heller ikke putte en anden type serum oven din makeup, vel!

Jeg synes personligt, sheet masks er geniale lige nu, hvor min hud har brug for ekstra fugt pga kulden. Men jeg har også altid en sheet mask med i tasken, når jeg har været ude at flyve. Min hud bliver altid utroligt tør ovenpå sådan en flyvetur, men når jeg så ankommer til mit hotel, kan jeg lige fjerne makeup, lægge en sheet mask på, og så ellers give huden et gedigent fugtboost.

Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvilken sheet mask man kaster sig over. For de har forskellige egenskaber og forskellige indholdsstoffer. Typisk vil det fx være hyaluronsyre, collagen, forskellige vitaminer eller alger. Med andre ord ingredienser, som plejer huden, men som har forskellige formål fx anti-aging, detox eller bare god gammeldags fugt.

Fælles for de gode sheet masks er dog, at ingredienserne er i en særligt vandig fase, og at stoffet eller papiret forhindrer fordampning, så ingredienserne dermed kan trænge dybere ind i huden pga deres opløsning. Og derfor vil en sheet mask og indholdet af serum også ofte være mere effektiv end et almindeligt serum, som bruges under dag- og natcreme.

De fleste producenter mener naturligvis, at man bør bruge en sheet mask flere gange om ugen, og det bør man sikkert også, hvis man vil have optimal effekt. Men en sheet mask er ofte heller ikke helt billig sammenlignet med et almindeligt serum. Derfor bruger jeg også kun sheet masks lejlighedsvist, fordi de for mig er lidt en lille substitut for en (hurtigere og billigere) ansigtsbehandling.

Alligevel mærker man en effekt med det samme, og huden føles hver gang helt fugtet i bunden (hvis altså det er en fugtmaske, jeg har brugt, hvilket det ganske ofte er …)

sheet mask radial starskin rituals filorga urbannotes.dk

Men hvad koster det så, tænker du måske. Og det er altså virkeligt meget forskelligt! Der findes billige sheet masks, der fås til under 50 kr., og så findes der dem, der er flere gange dyrere. Og som med så meget andet, så hænger kvalitet og pris også ofte sammen, når det gælder sheet masks. Typisk koster en sheet mask dog omkring de 60-80 kr.

Og heldigvis findes der mange til en ok pris, som fungerer godt, og som ikke ruinerer én fuldstændigt.

Fx synes jeg Rodial Snake Oxygenating & Cleansing Bubble Mask fås til en fin pris taget i betragtning, at pakken indeholder hele otte sheet masks, og at det faktisk er en rigtigt god maske med egenskaber som, at den fjerner snavs, giftstoffer, døde hudceller og talg samtidigt med, at den opfrisker huden.

Et andet godt bud er sheet maskerne fra Starskin, som er et firma, der faktisk ikke rigtigt laver meget andet end sheet masks til ansigt, hænder og fødder – samt sågar til læberne – og som derfor er eksperter på området.

Feel-good mærket, Rituals, ligger naturligvis også inde med et par sheet masker, der bl.a. har fokus på at forynge huden og på at give fugt, og de fungerer også rigtigt udmærket.

Desuden kan jeg anbefale at kigge nærmere på Filorga Hydra-Filler Mask, som giver et gedigent boost af hyaluronsyre på blot et kvarter. Haps!

Herudover kan jeg afsløre, at det hypede ‘maske-mærke’ Skin Republic for alvor kommer til Danmark. Dem har jeg bare ikke nået at teste endnu.

Der ligger naturligvis allerede en lille stribe sheet masks med forskellige egenskaber klar herhjemme til at blive pakket i kufferten til, når vi skal flyve over Atlanten inden længe. Og der er faktisk ikke meget, der slår en følelsen af en sheet mask efter mange timers ophold i et fly og i lufthavne. Det kan virkeligt anbefales!

Og en vinder …
Nu kan jeg vist heller ikke trække den meget længere. Jeg har fundet en vinder af en valgfri style fra skønne UNAUthorized, som blev:

** Helene L **

Stort tillykke til dig! Jeg sender dig en mail.

Den tredje og næstsidste adventskonkurrence går naturligvis online i morgen. Det bliver festligt, kan jeg roligt love. Så stay tuned, eller hvad man nu siger.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

   

4 kommentarer

  • Helene L

    Åh, det er jo mig, hvor er jeg glad, det var en dejlig overraskelse!
    Her er en som bliver superglad for en ny skøn hoodie!
    Tusind tak!
    Mht til sheetmasker så er jeg også fan. Har lige købt en bubble mask fra Miqura som nok minder om den du viser, næste gang må jeg teste ‘din’!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Ja det er! Og du kom mig vist i forkøbet, men jeg har netop trykket send på en mail til dig 🙂

      Jeg har godt læst om Miqura, men jeg har aldrig prøvet nogen af deres masker. Kan de anbefales?

      Jeg er i hvert tilfælde ret vild med den lækre bobbel-sag fra Rodial, så den kan du roligt kaste dig over <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene L

      Taaak!
      Ja, jeg er glad for det jeg prøvet fra miqura, deres lilla anti-age sheet mask er virkelig lækker i et kokosfibre materiale som bliver på huden mens man bruger den og man bliver dybt fugtet. Er også glad for det jeg testet af Starskin, de er virkelig fine også.
      Du skrev et sted at din hud blev udtørret af at flyve så jeg ville også nævne denne video, som måske kan inspirere til næste flytur (den er uden sheet mask, som nok kan være lidt ‘meget’ for medpassagererne LOL)? https://youtu.be/W47G18fc0zY

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Den må jeg da lige prøve ved lejlighed!! 🙂

      Haha, hun er jo endnu vildere, end jeg er på et fly 😀 Jeg slæber virkeligt også meget fugt med!! Og sidder og sprøjter løs med eau thermale 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Utro med HBO