Et år, et nyt år og mine Instagram Best Nine

Goodiebox med mine personlige favoritter + en rabatkode

[ Indeholder reklame ]

I nogle måneder har jeg været så heldig at modtage Goodiebox. Det er altid sjovt at få en overraskelse, som Goodiebox jo er, ind ad døren, og det har faktisk været spændende ting, der har været i boksene hver gang.

Ja ja, der er nogle af produkterne, man ikke nødvendigvis falder på halen over, fordi man har en anden favorit i den genre, eller det ikke lige falder 100 pct. i ens smag. Men det er en super måde at få prøvet nogle andre produkter og mærker end de vanlige på, og hvis nu jeg ikke testede en helt masse beautyprodukter i det daglige allerede, så tror jeg faktisk, at Goodiebox ville være noget, jeg ville have lyst til at forkæle mig selv med en gang om måneden – bare for at prøve noget nyt og anderledes.

Det er ikke alle Goodiebox, jeg har modtaget, som jeg er endt med at fortælle så meget om. De er mere blevet nydt i stilhed med næsen, med øjnene og med huden for at prøve nogle nye og anderledes ting og mærker af.

Den nye Goodiebox, synes jeg dog, fortjener lidt larm! Den er nemlig, hvis du spørger mig, lidt af en lækkerbisken!

goodie box dancing queen urbannotes.dk

Ikke nok med, at der er hele tre full size produkter i boksen, så er der bl.a. også to af mine personlige favoritter gemt i den.

Bl.a. får modtagere af Goodiebox mulighed for at prøve den fantastiske Miracle Cleanser fra Aurelia, som er et utroligt rart engelsk beauty brand, som har taget store dele af verden med storm, og som for nyligt også kom til Danmark.

Aurelia Miracle Cleanser er, som navnet antyder, lidt af et vidunder. Det er en ganske mild ansigtsvask, som man bare smører i ansigtet på tør hud, masserer ind og så fjerner igen med den lille bløde klud, som hører med, og som samtidigt sørger for at eksfoliere huden.

Miracle Cleanser fjerner både snavs og makeup og efterlader huden helt blød og fin. Den kan virkeligt anbefales!

En anden favorit, der er at finde i denne måneds Goodiebox, er fra fantastiske (og engelske, sjovt nok) Percy & Reed, der står bag flere af mine daglige hårplejefavoritter.

Man får nemlig en lille rejseudgave af Percy & Reed Wonder Balm, der er en balm, som blot fordeles i håret efter hårvask, og som holder håret helt glansfuldt og lækkert hele dagen – og natten.

Håret bliver nemmere at style med Wonder Balm, og jeg synes faktisk også, at de øvrige stylingprodukter holder bedre, når man starter hele herligheden med Percy & Reed Wonder Balm.

Herudover dufter Percy & Reeds hårplejeprodukter alle sammen af engelsk rosenhave på den der ret lækre måde (altså ikke gammel-dame-måden!)

Udover de to fantastiske produkter i 30 ml tuber, så rummer denne måneds Dancing Queen Goodiebox også lidt makeup: En Lip Stix (altså en læbepen) fra et canadisk mærke, der hedder Laritzy, som jeg ikke kendte i forvejen, en Spectrum of Stars Eyeshadow fra et mærke, der hedder Teeez (også ukendt for mig indtil nu), samt en Fierce and Fine Graphic Liner fra et New Yorker-brand, der går under navnet Doucce. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har fået testet dem for alvor endnu. Men det virker som rigtigt fine sager, som stort set alle kan have glæde af til hverdag eller til fest.

Sidst, men ikke mindst, så indeholder boksen et Vichy produkt.

I min boks var en lækker Vichy Spa Shower Gel-Oil, som dufter super rart, og som er den type shower gel, der fugter, mens man er i bad. Der er hele 100 ml i tuben, så det er et produkt, der er super oplagt til sporttasken, rejsetasken eller bare i badet.

Alt i alt er det altså en ret lækker Goodiebox denne gang, hvilket også lige fik mig til at ville slå på tromme. Plus, at boksen indeholder en rabatkode til Stylepit på 20 pct. – en bonus, der da er værd at tage med.

Goodiebox Dancing Queen forhandles her.

 

Vil du også selv prøve Goodiebox af, så kan du bruge nedenstående rabatkode og spare 100 kr., så din Goodiebox altså kun koster sølle 69 kr. (inkl. forsendelse). Koden gælder til og med 31. januar 2018.

SPREADTHEJOY

Rabatkoden kan bruges her.

 

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et år, et nyt år og mine Instagram Best Nine