Grødhoved #1: Et grødet ugeforsæt

Grødhoved #2: Lynhurtig uheldsmandag

Min dag startede med et par håndværkere, der kom for sent. Hvorfor gør håndværkere altid det? De skulle være her mellem kl. 8 og kl. 9 og skulle altså være færdige og ude af hytten kl. senest 9. Men de dukkede altså først op kl. 9.10, hvilket lige fik hele min morgen til at skøjte rundt og skride ud af kurs.

Er det noget særligt med håndværkere og deres indre ur? Eller har de bare mindre respekt for andre menneskers tid end gennemsnittet? Jeg ved det ikke.

Faktum er dog, at jeg endnu engang kom for sent ud ad døren pga. håndværkere, som ikke kan klokken.

Derfra er dagen fløjet afsted med en rar ansigtsbehandling hos Beauty Akademiet, en hel masse møder og så et barn, som skulle hentes i SFO, og som både havde knækket sit støtteben til cyklen OG havde ødelagt lynlåsen på sin vinterjakke … Super duper!

Og det var så den mandag!

Køleskabsgrød opskrift grød inspiration urbannotes.dk

Selvom intet ellers er gået som planlagt, så blev morgenen dog præcist, som jeg havde sat mig for. Jeg fik endnu engang startet min dag med en rar og mættende køleskabsgrød.

Så hvis du leger med på min lille grødede uge-udfordring (mere om den her), så kan du stjæle opskriften til grøden lige nedenfor.

grød køleskabsgrød inspiration urbannotes.dk

// I det mindste skinnede solen da i morges i mit køkken, og det er bestemt værd at bide mærke i på sådan en uheldsmandag.

Morgenens grød bestod af:
– Havregryn
– Chiafrø
– Kokosmel
– Havremælk
– Jordbær
– Pære
– Hakkede mandler

Bland havregryn, chiafrø og kokosmel (nogenlunde lige dele af hver afhængigt af, hvor godt du kan lide chia og/eller kokos) i en bøtte. Sæt låget på, og ryst det hele sammen. Top grødblandingen op med havremælk, så grøden er dækket, og stil hele herligheden i køleskabet natten over.

Pynt med din yndlingsfrugt på toppen af den færdige grød (pære og jordbær er et meget godt bud på topping, der passer godt til grøden), og drys desuden med dejligt knasende nødder eller kerner på toppen.

Denne grød er sødere end den, jeg delte i går. Men jeg elsker den!

Morgendagens grød er i øvrigt netop sat på køl, så den er klar til i morgen tidlig, som forhåbentligt er starten på en lidt mere heldig dag end dagen i dag.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Pia

    Hm, nu har jeg sværmet omkring det der køleskabsgrød så længe – måske jeg skulle få det prøvet? Ved bare ikke om jeg vil kunne vænne mig til kold grød… Finder jeg vel ud af, når jeg prøver – og din opskrift ser lækker ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Kold grød lyder måske heller ikke umiddelbart så indbydende. Men det er det virkeligt! Så det er bare om at springe ud i det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grødhoved #1: Et grødet ugeforsæt