Opskrift: Sprøde grønkålschips

Hej New Zealand – et postkort fra Auckland


I skrivende stund er jeg lige stået op i vores lille hytte i Rotorua. Klokken er kun lidt over 5 om morgenen, for jetlaggen har endnu ikke helt sluppet kroppen og uanset, hvor sent jeg går i seng i disse dage, så står jeg stadig tidligt op.

Det er dog faktisk helt okay. For når man står op før resten af verden, så har man også en lang dag i vente, mange timer at udnytte, og en hel verden for sig selv.

I går sagde vi farvel til vores første stop her i New Zealand. Vi startede nemlig vores rejse i Auckland med fire dage med storby vibes. Og lad mig begynde med at sige, at jeg sgu allerede er ret vild med New Zealand.

Det New Zealandske folk er mindst lige så lune, rare, og sjove som det australske, og så har New Zealand, i modsætning til Australien, ikke nogen farlige dyr (har jeg hørt, og jeg lever lykkeligt i troen lige nu), hvilket minimerer antallet af panikanfald, når der lander et mystisk insekt i håret på en.

Rejsen startede dog ikke så idyllisk.

Kort fortalt så var der noget med en Metro i København, som var så forsinket, at Lillemanden brød ud i tårer, fordi han ikke troede, vi ville nå vores fly. Nød-taxaen dukkede ikke op. Vi kunne ikke tjekke ind på flyrejsen. Der var verdens længste kø i security i lufthavnen, og vi endte med næsten at løbe gennem lufthavnen for at nå vores fly.

I det hele taget var der så mange ting, der gik galt allerede før, vi sad på et fly, at vi siden har tænkt, at vi har opbrugt vores portion af rejse-uheld, så vi forhåbentligt får to gnidningsfri måneders rejse gennem først New Zealand og efterfølgende Australien.

The Shaky Isles Coffee Co auckland urbannotes.dk
bird on a wire auckland urbannotes.dk

Alt er da også indtil videre gået helt efter planen. Og det er næsten ikke til at tro, at vi allerede er fem dage inde i vores rejse.

Tiden i Auckland, som er en multikulturel storby med alt, hvad den slags har at byde på af skønherligheder, fløj afsted med surfing fra kaffebar til kaffebar, parkliv, legepladser og kulturelle oplevelser.

Jeg føler allerede, jeg har taget langt flere billeder af palmer, blåt hav, smukke bygninger og, ikke mindst, Lillemanden, at jeg snart har fyldt min kamerarulle op. Det håber jeg dog ikke sker lige foreløbigt, for jeg har ikke lyst til at slette et eneste foto – også selvom der faktisk måske er lidt for mange billeder af kaffe i rullen.

auckland havnebad urbannotes.dk

Selvom rejsen til Auckland er lang, og mine fødder stadig er hævede fra at flyve på monkey class, har jeg dog allerede på fornemmelsen, at jeg vil komme tilbage en dag. Auckland var nemlig en helt perfekt skummet flat white med et ekstra skud espresso. Begge dele kan varmt anbefales, hvis man er på disse kanter.

Auckland har en stor havn med masser af liv, smukke parker, masser af restauranter (en del asiatiske), ikke en Starbucks på hvert gadehjørne, hvilket efterhånden er en sjældenhed. I stedet ligger der et væld af små hyggelige kaffebarer, hvor de lokale blander sig med turister og sidder i timevis og sutter i en cappuccino med den rette mængde kakaodrys på toppen, mens de langsomt gumler i en skive stykke 9-grain toast med smør og marmelade.

Det lokale caféliv kan fx opleves på The Shaky Isles Coffee Co., hvor kaffen er velbrygget, lemonaden er sur, og kagerne syndige. Stedet er desuden et af de steder, hvor man skal lede ihærdigt for at finde et hjørne, hvor der ikke gemmer sig et lækkert Instagram-billede.

Det kunne også være på Bird on a Wire, hvor de egentligt helst vil være kendte for at servere kyllingeburgere og alt andet med fugle, men hvor de også serverer en americano på is og de syndigste (og største!!) scones på den sydlige halvkugle.

Eller på Remedy Coffee, der er fyldt med lokale på udkig efter det næste koffein-kick, og hvor betjeningen er sløv, men kaffen og den veganske chiagrød er god.

De fleste steder betaler man i øvrigt mellem 0,50 og 0,80 dollars ekstra for et skud soyadrik i kaffen, ligesom man gør mange steder i Danmark, hvilket egentligt er paradoksalt, når en liter soyamælk i New Zealand koster det samme som en liter komælk … Men der er så meget, man ikke nødvendigvis skal forstå.

coxs bay auckland urbannotes.dk

Af andre gode tips til Auckland kan i øvrigt nævnes …

Gå en lang tur på havnen i Auckland, nyd udsigten, og tag turen helt ud på den anden side af broerne, hvor der er spækket med små vinbarer og cafèer. Her finder man også en fin legeplads, et havnebad og masser af familiehygge.

Spis en velkomponeret indisk dal på Indian Oceania, og husk i den forbindelse, at ”not spicy” betyder ”ret så tårefremkaldende” på indisk.

Tag desuden de gode gåsko på, og besøg bydelen Ponsonby. Drik kaffe på en af de mange lokale caféer, shop i de mange fine lokale butikker med alt fra friske blomster til designerkjoler, og nyd solen og udsigten samt den meget rolige og chill stemning.

Gå videre ud til hyggelige Coxs Bay, der mest af alt minder om en lille by på landet med sine store huse, der er gemt i bjergene og den store vig med små både og bådhuse langs det lave vand. Her er også en fin legeplads og en stor park, hvor man kan blive luftet.

Rundt om hjørnet herfra ligger desuden Auckland Zoo, som godt nok var delvist under ombygning, mens vi var der, men som stadig var en rigtig fin oplevelse (til trods for, at jeg har det ambivalent med indespærrede dyr …)

I Auckland Zoo har de bl.a. en kiwi, som måske vil være din eneste chance for at se en levende kiwi i New Zealand, eftersom de færreste lokale nogensinde har set deres eget nationaldyr.

Gå en tur i Myers Park,og nyd roen midt i storbyen og en tur på (endnu en) legeplads. Eller smut videre til Albert Park, som giver perfekt udsigt over Auckland CBD. Men husk de gode sko, for Auckland kan godt være ret op ad bakke undervejs på ruten.

I det hele taget er Auckland bare ret fin, grøn og har mange meget forskellige områder. Inde i indre by er byen ærlig talt en smule grim visse steder. Men når man så drejer omkring et gadehjørne eller bevæger sig til Ponsonby, er Auckland utroligt hyggelig og ligefrem pæn. Men altid ren, for skraldespande står overalt, plus at jeg fornemmer, at kiwierne har for van rent faktisk at smide deres skrald, hvor de skal, i stedet for at kyle det ved siden af.

Mange steder minder Auckland faktisk lidt om Los Angeles i både stemning og udseende, så det handler bare om at huske at kigge omkring næste gadehjørne, hvis man står ved siden af Aucklands grimmeste øjebæ af en bygning og tænker ”is this it?!”

Jeg har en lille video fra Auckland, som giver et mere levende kig på Auckland. Men her i Rotorua rationerer de deres internet (jeg har aldrig forstået små wifi-pakker på hoteller?!!), så jeg lover at lægge den op på YouTube, når vi er i nærheden af den fulde wifi-pakke.

Indtil da har jeg lavet en Instagram-profil dedikeret til vores rejse, hvis man vil følge med i billede og video der.

Vi boede i øvrigt på dette lejlighedshotel i Auckland. Det kan fint anbefales. Hotellet ligger forholdsvist centralt (i gåafstand til alt) og har vaskemaskine, hvilket er guld værd, når man sådan er på farten og gerne vil vaske sure sokker fra flyrejsen hurtigts muligt.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Sprøde grønkålschips