En lille sjat juleopvarmning - men kun, fordi man skal være hurtig

Hudpleje med alderen

[ Indeholder reklame ]

Der var engang, hvor ord som hyaluronsyre, probiotisk hudpleje og vitamin C var ukendte for den almindelige hudplejeforbruger. Men i dag er de fleste af os ganske oplyste, når det handler om ingredienser i de produkter, vi bruger.

Jeg ved selv væsentligt mere, end jeg gjorde for fem eller ti år siden. Og selvom der løbende kommer nye trends og vidunderingredienser, så har vi vist alle alligevel nogle ingredienser, som vi er ekstra obs på, der skal være i den daglige hudpleje, som vi griber fat i på badeværelset.

Fx har jeg med alderen skruet væsentligt op for cremer med antioxidanter og vitamin C, qua at jeg, ligesom så mange andre, dyrkede både solen og solariet lidt for hyppigt dengang, hvor jeg også gik i skovmandsskjorte, Buffaloes og med choker. Kønt var det ikke – hverken Buffaloes, chokeren eller de spor af hyperpigmentering, som mangel på solcreme og til tider decideret misbrugt af sol har efterladt på min hud.

I takt med alderen har min hudpleje også naturligt ændret sig. Og det bør den også. For godt nok har alle typer hud brug for noget så enkelt som fugt. Men huden har også brug for, at vi lige sørger for et par andre ting, når vi og den bliver ældre. I hvert tilfælde hvis vi vil vores hud det bedste og vil ældes med mest mulig ynde.

Om du er i 20’erne, 30’erne, 40’erne eller 50’erne er altså ikke helt ligegyldigt, hvis du spørger din hud. Og igen … så er hud individuel.

Fx har jeg kombineret hud med tendens til fedtet T-zone, og andre har tør hud. Men nedenstående oversigt over, hvad huden har brug for, vi er obs på med alderen, giver alligevel nogle gode pejlemærker ift., hvad du evt. skal være opmærksom på, når det gælder hudens bedste med alderen.

20’erne
20’erne er ofte der, hvor vi går for meget i byen, drikker for meget, spiser for usundt og måske ikke er verdensmestre til at pleje vores hud. Men faktisk er 20-års alderen der, hvor vi skal sørge for at vedligeholde og forebygge, når det handler om vores huds bedste.

Masser af fugt (morgen og aften) samt solbeskyttelse er derfor alfa-omega for vores hud i 20’erne. Iøvrigt er det en god idé allerede at begynde at bruge hudplejeprodukter med hyaluronsyre i 20’erne. Og sørg desuden for at finde produkter, som fugter og plejer i dybden. Det vil bl.a. sige, at et serum er en rigtig god idé.

20’erne er i øvrigt også der, hvor mange begynder at opleve voksenakne, selvom de måske aldrig har døjet med uren hud før. Så hudpleje, der bekæmper urenheder og holder produktionen af sebum nede, kan også være noget, der er værd at investere i, hvis man døjer med bumser og andre urenheder.

lactoclear probiotic skincare hudpleje til alderen uren hud urbannotes.dk

// LACTOClear hudplejeserien er oplagt til hud i 20’erne, hvis den pludseligt begynder at slå ud med urenheder. Hele serien er netop blevet reformuleret, så den indeholder endnu flere plejende ingredienser. Men den aktive ingrediens Lactopad, som målrettet bekæmper de bakterier, der forårsager bumser og urenheder, er stadig den samme – og virkeligt effektiv, skulle jeg hilse at sige! LACTOClear forhandles her.

30’erne
Når vi så når til at krydse 30+-kassen af, ændrer vores hud sig rigtigt ofte. Vi skal naturligvis stadig forebygge alderstegn, men det kan også være, vi skal til at rette op på fx solskader eller andre faktorer (fx forurening), som vi har udsat vores hud for.

Der sker også ofte et skift, når vi når midten af 30’erne ift., at huden pludseligt begynder at vise alderstegn, og derfor skal vi ofte begynde at kigge efter cremer med gode antioxidanter og vitamin C samt andre ingredienser, der opstrammer, lysner og, naturligvis, beskytter huden.

40’erne
Da jeg nærmede mig de 40, så jeg igen et skift i min hud. Og nu hvor jeg har ramt de 40, kan jeg bestemt mærke, at min hud ikke har den elasticitet, den havde engang. Og det selvom jeg faktisk har fulgt alle de gode råd i en længere årrække. Så tænk engang, hvordan huden ville føles, hvis ikke jeg over de seneste små ti års tid havde været obs på, hvad der er godt for min hud. Gys!

Det er da også typisk i 40’erne, vi begynder at se de reelle tegn på ældning i huden. Huden bliver tyndere og mindre fleksibel (prøv selv at trække let i huden og give slip, så kan du mærke, at den måske bliver hængende lidt for længe i luften, inden den igen går i et med den øvrige hud.) Hudens volumen begynder nemlig at forsvinde i 40’erne, og huden producerer mindre olie samt sved, og det vil til en vis grad begynde at kunne ses.

Desuden oplever mange tørhed, mørke områder og pigmentpletter samt forstørrede porer for bare at nævne nogle af de mange glæder, der er ved at bliver ældre.

Er der styr på alle de gode antioxidanter, vitaminer og peptider, som stimulerer produktionen af kollagen, er det nu, der også bør indtænkes fx en rigtig god face wash, der holder huden ren, men som ikke virker udtørrende.

avene hudpleje med alderen a-oxitive hudpleje til moden hud urbannotes.dk

// Avène A-OXitive er en helt nye hudplejeserie til os med moden hud. Den er nemlig skræddersyet til at mindske de første alderstegn vha. bl.a. vitamin E, vitamin C og vitamin A. A-OXitive beskytter desuden mod oxidativ stress og forurening. Avène A-OXitive forhandles bl.a. her.

50’erne
Med 50-års alderen kommer også typisk det helt store hormonshow, der naturligvis ikke kan undgå at påvirke huden. Overgangsalderen vil derfor også stille krav til din hudpleje.

Den del af huden, som vi kender som epidermis, vil ganske enkelt ændre sig, og de dybere rynker vil derfor begynde at opstå.

I takt med at vi rammer overgangsalderen, skal vi altså til at tænke meget mere i fugt. Ikke kun til kinder og pande men typisk også til området omkring læberne og øjnene, som bliver tyndere og mere tørt. Står der altså endnu ikke en god creme til øjenområdet og huden omkring munden på hylden, så er det nu, der med fordel kan investeres.

I min verden behøver det ikke at være en decideret øjencreme eller creme til området omkring læberne, hvis blot det er en creme, som er rar at bruge, og som er nem at fordele på den tynde hud.

60’erne
Når vi rammer 60-års alderen, kan vi lige så godt indstille os på, at man kan se alderstegn på ikke bare ansigt men også på hals og décolléte (altså området syd for halsen). Huden er nu ganske tynd, og muskulaturen vil også være mere slap. Desuden vil man hos de fleste tydeligt kunne se, hvis solcremen aldrig nåede syd for hagen, det er nemlig ikke for sjov, man siger, at en kvindes alder altid kan ses på halsen.

Uanset alder er det altså en god idé altid at påføre solcreme i ansigt, på halsen og på décolléte.

Er retinol endnu ikke en del af den daglige hudpleje, er det desuden en god idé at spejde efter den egenskab, når der skal købes hudpleje. Retinol kan nemlig være med til at skabe fylde i huden og er faktisk en ganske effektiv rynke-bekæmper.

Et serum med alle de gode egenskaber kan desuden være værd at investere i – og det er helt okay at bruge flere i lag under den daglige ansigtspleje.

Uanset alder er det altså altid en god idé at tænke i beskyttende cremer, solfaktor om dagen og godt med fugt om natten – også syd for hagen. Desuden er der absolut ingen skam i at bruge flere forskellige typer serum og cremer og dermed køre lag på lag.

De fleste dage bruger jeg selv 2-3 forskellige typer sera med forskellige egenskaber, en god dagcreme og en god natcreme. Desuden er mild og effektiv rens et must både morgen og aften, og det er, synes jeg selv, en rigtig god vane at have.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Gitte

    Jeg har tidligere grinet lidt af anti-age produkter. Nu nærmer jeg mig de 40 og griner ikke længere men undrer mig over, hvor hurtigt alderstegn kan vise sig i ansigtet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Ja ja, man griner, indtil alderen selv rammer ens ansigt (og krop) 😉 Specielt efter, jeg er fyldt 40, er min hud altså bare begyndt at vise alderstegn. Hyyyyl!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille sjat juleopvarmning - men kun, fordi man skal være hurtig