En træt rejsetype og en lille film fra Rotorua og Wai-O-Tapu

Hverdag vs rejseliv + en rabatkode til en god app, når man rejser med børn

[ Indeholder reklame ]

Tidligere i dag sad jeg og kiggede i min kalender for at se, hvor langt vi egentligt var nået på turen.

Altså jeg ved godt, at vi er kommet til Brisbane i går formiddags, og jeg ved også nogenlunde, at vi er midt i januar. Men man mister lidt tidsfornemmelsen, når man er undervejs hjemmefra i så lang tid, og hvis du spørger mig, hvilken ugedag det er, så må jeg også som regel melde pas. Og sådan har det været lige siden midt december, hvor vi rejste hjemmefra.

Når jeg er hjemme, ved jeg altid, hvilken ugedag det er. Jeg ved også ret præcist, hvad klokken er, fordi min kalender på telefonen er min forlængede arm stort set døgnet rundt.

Da vi begyndte at planlægge rejsen for over et år siden, var det da også meningen, at vi skulle have en hverdag her i Australien. Leje en lejlighed et sted her på Australiens østkyst og så bare være i det. Handle ind, vaske tøj, lave mad, arbejde og lave skolearbejde, som vi gør derhjemme. Bare uden skole og uden kontor lige rundt om hjørnet. Men til gengæld med sommer og strand og gode vibes.

Men så udviklede rejsen sig. Vi besluttede os for at tage nogle ugers rundrejse i New Zealand, og vi fandt på, at der var en del steder i Australien, vi gerne ville se og gense. Således blev det ikke til, at vi decideret fik en hverdag herude.

social brew burleigh heads australien urbannotes.dk smoothiebowl

// Okay, indrømmet! Der er ikke meget hverdag over den her morgenmad, som vi indtog på Social Brew i Burleigh. Men når vi kan, køber vi faktisk lidt frugt, en soyamælk og brød og spiser morgenmad “hjemme” på værelset eller i lejlighed. Det er en rigtig ok rar måde at starte dagen på.

Nogle ting fra hverdagen har vi dog taget med os. Fx vasker vi tøj cirka en gang om ugen (hvilket godt nok er radikalt sjældnere end derhjemme). Vi har pakket til en uges tid fra starten, og så har vi medbragt en pose Neutral vaskekapsler.

Nogle steder er vi heldige at bo i lejlighed med vaskemaskine, andre steder må vi på møntvaskeri. Sidstnævnte er ikke en favorit, for man får altid tøjet tilbage fyldt med lyserøde nullermænd (hvor meget lyserødt tøj bliver der egentligt vasket på møntvaskeri?!) Men trods alt hellere lyserøde nullermænd end sure underbukser og stive sokker, som man siger.

Vi sørger også for at arbejde. Jeg har taget min computer med, så jeg til enhver tid kan logge på og skrive en pressemeddelelse, svare på en mail, betale en faktura eller, hvad der nu er behov for. Desuden har jeg sørget for at have et telefonabonnement, som gør det muligt at ringe, sms’e og hente mails uanset, hvor jeg befinder mig på turen, og uden at jeg behøver at bekymre mig om, at det koster 500 kr. at tage telefonen.

Det hele er naturligvis kun muligt, hvis man, som jeg, er selvstændig og selv kan bestemme over sin tid. Eller hvis man har en rigtig sød chef, der giver mulighed for at være digital nomade og klare kontortiderne fra den anden side af jorden for en stund.

Et af de spørgsmål, vi fik flest gange inden afrejse, var, hvad skolen dog havde sagt til, at vi skulle være væk i to måneder, og hvordan Lillemanden dog skulle klare sit skolearbejde, mens vi er afsted.

Heldigvis har skolen bare ønsket os en god tur, og så har vi ellers klare aftaler om, at der skal laves skolearbejde hver dag undervejs. Lillemanden skriver derfor dagbog, han laver matematik, han øver engelsk hele tiden og konstant, og så læser han en hel del bøger. Mens idrætsundervisningen foregår i poolen.

maneno app læseapp anmeldelse børnbøger app urbannotes.dk rabatkode

// Lillemanden er stadig mindst lige så begejstret for at læse børnebøger på app, som han hele tiden har været. Måske endnu mere nu, hvor han er god til at læse, og udvalget er blevet kæmpe stort (heriblandt også lydbøger til børn).

Det antal bøger, barnet normalt læser i løbet af en almindelig måned, gav mig på forhånd noget af en hovedpine, da vi skulle i gang med at pakke, fordi der er visse grænser for, hvor mange store, tykke børnebøger, man kan slæbe med sig på sådan en rejse, hvis man også vil have andet med.

Men så kom vi i tanker om læseapp’en Maneno (læs mere om vores tidligere erfaringer med Maneno her), hvor man læser bøger på iPad eller tablet, også så skyndte vi os at forny vores abonnement der.

Lillemanden har været glad for at læse bøger via app tidligere, og siden sidst er der kommet en god del nye bøger på app’en. Så han har kastet sig glubsk over at læse på iPad og får måske endda læst mere på rejsen, end han gør normalt, hvor han ofte er lidt for træt til at læse efter en lang skoledag.

Vi får altså alle tre holdt hjernen i gang, mens vi er væk og passet både arbejde og skole – selvom vi naturligvis også spiser is, går lange ture, bader i poolen og på stranden, spiser sene middage og hygger os i hinandens selskab.

I dag har vi fx startet dagen med morgenmad på kaffebar, gået en lang tur i verdens fineste botaniske have i Brisbane, spist sushidogs til frokost og tilbragt hele eftermiddagen i hotellets pool, inden vi gik ud for at spise tacos.

Men vi har også lavet lektier (heriblandt læst hele to bøger via Maneno), klaret en række arbejdsmails og … nu sørme også blogget.

** Få 40 dage på Maneno for 1 kr. **

Hvis I står og skal rejse eller blot gerne altid vil have gode læsebøger (og lydbøger til børn i øvrigt) ved hånden, så kan Maneno læseapp altså varmt anbefales. Maneno kræver blot en tablet eller iPad eller smartphone, og så kan børn (og voksne) læse børnebøger eller høre lydbøger på alle niveauer via app.

Maneno har ovenikøbet givet mig lov til at dele en rabatkode til app’en, som udløser 40 dages brug af Maneno til blot 1 kr.

Brug koden:
URBANNOTES 

Rabatkoden gælder til og med den 1. maj 2019.

Opret en bruger på Maneno, og brug koden der for 40 dages abonnement for 1 kr.

I øvrigt viste min kalendergennemgang tidligere i dag, at vi kun har cirka tre ugers rejse og et par dage igen.

Med fare for at gentage mig selv, så er tiden indtil nu fløjet, og vi har ikke kedet os et sekund. Ikke at vi keder os i hverdagen. Men der er en helt anden rytme i vores rejsende “hverdag”, som jeg er sikker på, jeg vil savne, når først vi er hjemme igen. Jeg vil dog nok ikke savne de lyserøde nullermænd fra møntvasken. Men det er måske også det eneste …

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En træt rejsetype og en lille film fra Rotorua og Wai-O-Tapu