Vejen til en pæn og jævn kulør

Hvor faen er Montenegro?

Endelig! Det er snart tid til at tjekke ud og tjekke ind i lufthavnen.

Vi skal tilbringe sommerferien i Montenegro i år, så det er kun en kort flyrejse, og så står vi i Podgorica; Montenegros største by, der blot tæller lige omkring 150.000 indbyggere.

Jeg har været der tidligere, og derfor kender jeg landet en smule. Og siden jeg forlod Montenegro sidste år (jeg har bl.a. skrevet om min rejse her), har jeg drømt om at komme tilbage.

Det tog dog en smule overtalelse at få familien med på idéen. For de havde ikke noget forhold til Montenegro og havde dermed ikke noget egentligt ønske om at rejse dertil.

Men jeg har vist billeder, tegnet og fortalt og virkeligt forsøgt at sælge landet som sommerferiedestination i sådan cirka et år. Og til sidst bed de sørme på! Og lige om snart står vi derfor i 30 graders varme med fødderne i Adriaterhavet – yay!

montenegro mad rejseblog urbannotes.dk

Sommerferie og sommerdestination har været et hot emne de seneste måneder uanset, hvor man stort set er gået hen.

Og når jeg har fortalt folk, at vi skal holde sommerferie i Montenegro, har reaktionen været en mellemting mellem: “Øh nå! Hvorfor det?” og “Øhm … Hvor er det nu lige, det er henne?”

Montenegro er da nok heller ikke et land, der siger os danskere frygteligt meget. Vi ved måske nogenlunde, hvor det ligger (godt klemt ind mellem Kroatien, Bosnien, Serbien og Albanien, kan jeg afsløre), men ellers ved de fleste af os nok ikke stort mere om den sag.

Montenegro rejseblog urbannotes.dk

Mens mange af os altså kender Kroatien, som efterhånden er en ret kendt rejsedestination, så har vi komplet overset Montenegro.

Og det til trods for, at Montenegro er mindst lige så smukt et land som Kroatien, mindst lige så varm og solrig, og faktisk en del billigere end Kroatien, fordi levestandarden i Montenegro stadig ikke er særligt høj.

Man kan derfor få utroligt meget for sine penge i Montenegro – og det kombineret med dejlig mad, søde og imødekommende mennesker og helt utroligt smuk natur med frodige bjerge, klart vand og sindsyge udsigter uanset, hvor man kigger hen.

Montenegro rejse urbannotes.dk rejseblogVi har valgt at rejse med Apollo, så det er en helt klassisk charter-/badeferie, vi skal på.

Vi skal bo i byen Budva på den Budvanske Riviera. Det er en ret klassisk badeby for de egne med lækker strand (stenstrand, så vi har indkøbt revsko til turen), masser af restauranter, caféer, butikker og meget mere.

Og så har vi opgraderet lidt på hotellet, så vi forhåbentligt skal bo både godt og lækkert. I hvert tilfælde ser hotellets morgenmadsbuffet utroligt indbydende og velassorteret ud, hvilket er en af de ting, vi (ud over en god seng) sætter virkeligt stor pris på, når vi rejser ud i verden (man kan aldrig spise for mange frisklavede omeletter fra morgenstunden af, vel?!)

Nu hvor det (igen) regner i København, kan jeg næsten ikke vente med at sætte mig på et fly senere på ugen.

Jeg synes selv, lidt sol, ferie, god mad og total familieafslapning er vildt velfortjent lige nu!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vejen til en pæn og jævn kulør