Virtuel MUS-samtale, et tak og de mest læste i 2017

Januar-nyheder, du skal glæde dig til

[ Indeholder reklame ]

Allerede i de sidste måneder af 2017 fik jeg fingrene i nogle af de beauty-nyheder, der bliver drysset ud over de kommende seks måneder. Der er rigtig meget godt at vente, kan jeg vist, uden at love for meget, afsløre.

Nogle er vi sågar så heldige, at vi allerede kan få fingrene i nu her i januar.

Skal du altså på jagt efter nogle skønne nyheder til krop, hår og/eller negle, så har jeg tilladt mig at tage et (kortsigtet) kig i krystalkuglen på nogle af de nyheder, jeg synes, er allerbedst og mest værd at glæde sig til.

januar beauty sashajuan par lee stafford mádara depend neglelak urbannotes.dk

Depend Cosmetic Studio 54 
Depend er taget en tur på godt gammeldags diskotek i deres tidlige forårskollektion til neglene: Studio 54.

Den nye minilak-kollektion rummer i alt 12 fine farver, der tager forskud på foråret med masser af glimmer, metallic, pasteller, perlemor og klare farver.

Det er en virkeligt pæn neglelak-kollektion i det hele taget. Men hvis jeg skal pege på to favoritter, så må det blive den friske rødlige no. 543 og den super glimtende no. 550, som også er oplagt, hvis du er fan af fin nailart med glimmer, der gør januar en tand mere festlig.

Depend Cosmetic Studio 54 minilak-kollektion er i handlen i uge 4.

Lee Stafford CoCo LoCo Hair Oil + BiGGer FATTer Fuller Plumbing Cream
Særlig to af de nyheder, som Lee Stafford kommer i handlen med her i januar, er værd at kaste et ekstra blik på. Bl.a. den utroligt skønne CoCo LoCo Hair Oil, som alene pga dens duft er et særligt rart bekendtskab. Er du altså, som jeg, bidt af en gal kokosnød, så vil du elske CoCo LoCo, som dufter mildt af kokos.

Som bonus sørger CoCo LoCo Hair Oil for, at tørre spidser og uregerligt hår er fortid med blot få dråber af den lette hårolie. Den fedter ikke, men giver lækre glansfulde lokker. Olien er desuden oplagt at bruge om natten som behandling. Og fik jeg nævnt, at den dufter skønt af kokos?

Lee Stafford er også ophavsmanden bag den skønne BiGGer FATTer Fuller  Plumbing Cream (hvad tanken bag de mange blandede store og små bogstaver er, aner jeg ikke …?), som er endnu en rar januarnyhed til garnet.

Den lækre lille sag giver volumen til selv det mest slatne hår. Brug den bare i håndklædetørt hår, og håret føles tykkere, fyldigere og stærkere, når det tørres. Perfekt til skandinavisk hår, der har tendens til at klaske efter blot fem minutter.

Både Lee Stafford CoCo LoCo Hair Oil og BiGGer FATTer Fuller Plumbing Cream kommer i handlen i uge 3.

Pai Pomegranate & Pumpkin Seed Stretch Mark System
Er du gravid, eller er du bare typen, der gerne vil undgå strækmærker, så skal du holde særligt øje med engelske Pai de kommende uger. Her sender Pai nemlig et lille powersæt mod strækmærker i handlen.

Pai Pomegranate & Pumpkin Seed Stretch Mark System består af den lækre Pomegranate & Pumpkin Seed Cream, som man bruger hver morgen på ren hud. Om aftenen griber man så sin Pomegranate & Pumpkin Seed Oil og masserer på strækmærkerne på hofter, mave, lår, bryst, eller hvor man nu ellers kunne tænkes at have strækmærker eller være bange for at få dem.

Til sammen skulle de to produkter maksimere huden evne til at strække sig, hvilket gør produkterne særligt oplagte til gravide men også alle os, som døjer med strækmærker fra tidligere.

Indtil videre har jeg ikke haft fingrene i produkterne længe nok til at vurdere, om de rent faktisk har en effekt på gamle strækmærker. Men jeg kan afsløre så meget som, at det er virkeligt lækre, økologiske produkter, der giver masser af feel-good på badeværelset både morgen og aften.

Sættet er i øvrigt mit første møde med Pai, og jeg er positivt overrasket over både konsistens, emballager og følelsen af produkterne i det hele taget. Haps!

Pai Pomegranate & Pumpkin Seed Stretch Mark System lander i handlen i uge 4.

Mádara Anti-Pollution Charcoal & Mud Repair Mask
Et mærke, jeg dog kender særdeles godt og særligt beundrer ansigtsmaskerne fra, er Mádara. Og heldigvis har Mádara nu en ny og ganske fantastisk ansigtsmaske på tapetet.

Mádara er nemlig røget med på anti-polution bølgen og kommer med en Anti-Pollution Charcoal & Mud Repair Mask til dig, der gerne vil forebygge forureningens spor på huden.

Ved første øjekast minder ansigtsmasken om en af de gode gamle black mask, som vi alle hev hjem på nettet for nogle år tilbage. Anti-Pollution Charcoal & Mud Repair Mask er nemlig også helt sort.

Den skal dog ikke forveksles med en simpel hudorme-maske med større eller mindre effekt. Istedet er masken fra Mádara en vaskeægte afgiftningsmaske, der behandler huden og fremmer hudcellefornyelse – og derudover fjerner urenheder og ophobninger af forurening.

Og ligesom alle de øvrige ansigtsmasker fra Mádara, så er den skøn at bruge, ganske mild og ganske effektiv. Huden føles helt baby-lækker efter 5-10 minutter med den sorte maske.

Mádara Anti-Pollution Charcoal & Mud Repair Mask lander på hylderne i uge 4.

SASHAJUAN Shiny Citrus
Naturligvis kommer SASHAJUAN med de smukke apotekerlækre emballager også med en række meget fine og lækre nyheder her til det spæde forår. Heriblandt den lækreste og friskeste kropsplejeserie med Shiny Citrus-duft, der dufter af sommer, sol og frisklavet limonade.

I serien findes en Body Wash, Body Lotion og en utroligt skøn Hand Wash, som nok skal få gæsterne til at komme ud fra badeværelset med et stort saligt smil på læberne.

Jeg får endnu mere trang til sommer, når jeg dufter den nye kropsplejeserie, hvilket naturligvis er lidt problematisk. Men duften er alligevel virkeligt skøn – og det samme er produkter (og udseendet!)

SASHAJUAN Shiny Citrus Hand Wash, Body Wash og Body Lotion skulle være kommet i handlen her i uge 4, MEN serien er desværre blevet forsinket på det danske marked, hvilket jeg først fik nys om, da dette indlagt var skrevet. Men serien kommer altså – blot med et par måneders forsinkelse.

 

 

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Virtuel MUS-samtale, et tak og de mest læste i 2017