Hverdag med snyde-feriefølelse gemt i en ny GOODIEBOX

Kaffescrub – fordi kaffe er godt til mange ting

Det har været sådan en mandag, hvor der skulle et par ekstra kopper kaffe til.

Sandheden er, at jeg intet har imod mandage. Men nogle gange får jeg ganske enkelt ikke passet mine sengetider, når det er weekend. Og det bider mig i numsen, når vi når til mandag. Derfor var jeg også lige ved at tage mig en lur, da jeg kom hjem fra arbejde. Men så fik jeg hanket op i mig selv og drak en ekstra kop kaffe, så jeg ikke laver endnu mere rod i min søvn.

Men det var den kaffe, vi kom fra. Og det er jo sådan, at kaffe gør glad helt ned i storetåen, og det redder enhver dag – også de dage, hvor man ikke engang er det mindste træt.

I det hele taget er jeg ret vild med kaffe. Og det er jo ikke kun indefra sådan en kop kaffe har gode egenskaber. Kaffe kan også gøre underværker på huden.

Jeg skal ikke kunne sige, om det er sandt, men nogen mennesker siger, at kaffe er godt for stofskiftet, og at man, hvis man bruger kaffe på huden, kan fjerne appelsinhud ret effektivt.

Personligt tror jeg ikke, at kaffe har hverken mere eller mindre effektiv effekt på huden og appelsinhud end så mange andre scrubs, som sætter gang i blodomløbet, når man fx bruger dem på lårene. Men jeg kan godt lide tanken om, at kaffegrumsen, som ellers ender på bunden af den lille grønne bio-skraldespand, kan genanvendes, og at man samtidigt kan få en scrub ud af det, som dufter af morgenstund med guld i mund.

Og det kan man altså med denne yderst nemme opskrift på kaffescrub, som dufter fantastisk, virker fantastisk som scrub, og som nok skal øge blodcirkulationen i huden og fjerne døde hudceller. Resten må være op til den ihærdige at observere. Men hvis din appelsinhud forsvinder på magisk vis, så skriv lige, for så skal opskriften smækkes på tube og ud i handlen.

kaffe scrub kaffescrub opskrift hudpleje urbannotes.dk hjemmelavet scrub

Opskrift på hjemmelavet kaffescrub

Du skal bruge:
– en lille kop kaffegrums
– to tsk brun farin
– olivenolie efter behov

Sådan gør du:
Bland kaffegrums og brun farin, og rør det sammen. Tilsæt olivenolie, så blandingen kun lige hænger løst sammen. Brug din kaffescrub på fx lår og andre steder, der har brug for lidt kærlighed, og påfør altid i cirkler og uden at trykke for meget. Vask af til sidst, og nyd duften af morgenkaffe i badet.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Tina

    Der er mange antioxidanter i kaffe.
    3 kopper dagligt kan holde kræften væk, siger de kloge.
    Tak for tips med blanding til huden:-)
    En dejlig sensommer ønskes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Også det! Men havde ikke lige hørt, at man kan drikke kræften væk med tre kopper om dagen. Og hvad så, hvis man drikker 5-6 kopper? Er det så bedre, eller har det modsatte effekt? 😉
      Også rigtig dejlig sensommer til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdag med snyde-feriefølelse gemt i en ny GOODIEBOX