Sådan får du neglelak til at tørre hurtigere

Kampen mod dyreforsøg bliver international

forever-against-animal-testing-urbannotes-dk-the-body-shop-cruelty-free-international

Tilbage i 2013 blev salg og import af produkter og ingredienser til skønhedsindustrien, der er testet på dyr, forbudt i hele EU.

Det er ikke alle danskere, der ved det. Men faktisk kan og må din mascara eller bodylotion ikke være testet på dyr, når den sælges i EU, og den kan heller ikke indeholde ingredienser, som har været testet på dyr.

Dengang blev indføringen af forbuddet fulgt af intet mindre en en million underskrifter, som bl.a. The Body Shop, som havde startet kampagnen imod dyreforsøg i samarbejde med Cruelty Free International, havde indsamlet fra alle os, som udmærket godt ved, at der er så mange andre måder, hvorpå man kan teste hudpleje- og makeupprodukter, som ikke involverer en lille sagesløs kanin.

Dyreforsøg er dog stadig et problem i store dele af verden, selvom vi har et forbud i EU.

Over 80 pct. af alle verdens lande har nemlig stadig ikke nogen lovgivning mod dyreforsøg, når det handler om skønhedsprodukter. På baggrund af dette estimerer Cruelty Free International, at mere end 500.000 dyr årligt bliver brugt som “forsøgskaniner” på skønhed alene.

Sådan behøver det dog slet ikke at være.

For det første findes der rigtigt mange andre og mere effektive måder at teste et hudplejeprodukt på (bl.a. kunstig hud). Og for det andet så kan vi sammen brøle rigtigt højt, når det handler om at sige NEJ TAK til dyreforsøg – også i Kina, hvor de stadig mener, at et hudpleje- eller makeupprodukt kun kan sikkerhedsvurderes, hvis det har været testet på dyr (så lad være med at købe skønhedsprodukter i Kina, hvis du lige lander med flyet der …)

Nu hvor The Body Shop og Cruelty Free International havde held til at råbe EU op med en hel masse underskrifter, så er de endnu engang gået sammen om at starte en yderst ambitiøs kampagne og underskriftsindsamling, som skal give otte millioner underskrifter mod dyreforsøg i hele verden og dermed råbe FN op.

Tanken er, at alle underskrifterne skal føre til et internationalt forbud mod dyreforsøg, og at den halve million dyr, som lider hvert år, derfor skal få et langt og godt liv helt uden øjne, der er ødelagte af mascara, eller pels, der er skrællet af pga. kradse stoffer i hudpleje.

Jeg har netop selv skrevet under! Så nu mangler der bare 7.999.999 underskrifter for, at kampagnen (foreløbigt) er i mål 😉

Vil du også afgive din underskrift til fordel for et globalt og permanent forbud mod dyreforsøg, så er det på denne hjemmeside, det sker!

Hvis du desuden er nysgerrig på, hvad der sker på kampagnen på de sociale medier, så kan du bl.a. følge #foreveragainstanimaltesting på Instagram.

2 kommentarer

  • Karina

    TAK for et fantatastisk indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Det er et vigtigt emne, ikk’?! Og der er så frygteligt mange misforståelser omkring det.

      Men lad os håbe, det fremadrettet bliver helt slut med dyreforsøg!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan får du neglelak til at tørre hurtigere