Kan man tudbrøle over en bog?

Det der med at være vegetar er temmeligt nyt for mig, og jeg er kommet derhen, hvor jeg er nu, ad flere omgange.

Først lagde jeg mælken på hylden pga., at jeg fik uren hud af hormonerne i komælk. Det er derfor cirka to et halvt år siden, jeg jævnligt indtog mælk, og det har gjort en kæmpe forskel for min hud, at jeg ikke længere drikker mælk.

Siden valgte jeg for næsten to år siden at droppe at spise kød. Det kom sig først og fremmeste af, at jeg læste, at vi mennesker allerede havde brugt hele vores årlige CO2-pulje i april måned det år. Jeg spiste dog stadig i ny og næ fisk og var derfor det, man kalder pescetar.

Ved årsskiftet i år valgte jeg så også at skære fisken fra i min kost. Jeg kunne ikke længere se pointen i at spise fisk, når nu jeg havde formået at lægge stort set alt andet animalsk på hylden, og set i lyset af overfiskning i verdenshavene, så syntes jeg ikke længere, det gav mening for mig at indtage fisk og skaldyr.

Det har altså været vidt forskellige bevæggrunde, der har bragt mig dertil, hvor jeg i dag. Lidt hensyn til min hud, lidt hensyn til miljø, lidt hensyn til, hvad det er for en verden, vi giver videre til den næste generation.

Men faktisk har jeg ikke tænkt så meget over, hvad mine valg betyder for dyrene. Naturligvis har jeg haft in mente, at det er synd for dyrene, at de skal blive behandlet skidt, fordi vi mennesker synes, at vi partout skal spiser dem i de mængder, som vi gør, eller at vi tager kalven fra sin mor, for at vi skal drikke det, som er kalvens.

Men de mere filosofiske og moralske forhold i, at vi mennesker føler os overlegne ift. dyrene og bruger dyrene på den måde, som vi gør, har jeg ikke tænkt syndeligt meget over. Og det selvom vi jo forbruger dyr i stor stil til både at spise, drikke, udstille i cirkus eller zoo, til at holde os varme om vinteren via deres pels, som underholdning i forbindelse med tyrefægtning og som trofæer, når vi skyder (endda ofte truede) dyr for at tjene en ekstra skilling eller bare for underholdningens skyld.

Da vi for nyligt var i USA købte jeg dog bogen “A Plea for the Animals – The Moral, Philosophical, and Evolutionary Imperative to Treat All Beings with Compassion” med mig hjem. Jeg havde hørt en smule om bogen via anmeldelser af den danske udgave af bogen (Til forsvar for dyrene), som udkom sidste år, men havde ellers ikke sat mig så meget ind i, hvad den handlede om.

Jeg var nysgerrig på, hvilket perspektiv bogen havde, og jeg havde egentligt regnet med, at den primært ville behandle vores forhold til dyr ved at sætte fokus på, at vi spiser dyr og på den måde udnytter dyrene – og måske ud fra et lidt for vegansk, helse-pelse perspektiv, som ville være i overkanten for selv sådan en som mig.

Men jeg skal da lige love for, at bogen har sat så meget andet i perspektiv for mig også! Ja, faktisk har jeg været mere end tre måneder om at læse bogen, fordi jeg har måttet lægge den fra mig ad flere omgange pga. ubehag ved det, jeg læste.

For et par uger siden vendte jeg dog endelig sidste side i “A Plea for the Animals”, og jeg har brugt et par uger på at fordøje indholdet. For bogen og dens perspektiv og meget nøgterne måde at diskutere og perspektivere menneskets forhold til dyr på er utroligt tankevækkende.

Selvom “A Plea for the Animals” på alle måder er svær at sluge, så er det virkeligt også en utroligt veltilrettelagt, veldokumenteret og meget klog bog, som jeg vil vove at påstå, at alle (veganere som kødspisere, cirkusgængere som aktivister) burde læse. Som vi skylder, ikke mindst, dyrene at læse.

Man skal dog ikke forvente, at man bliver fordømt, eller at forfatteren Matthieu Ricard på nogen måde løfter pegefingeren ad en og skælder ud. Nej, man skal forvente at blive klogere, oplyst, få mere perspektiv og at få et mere positivt forhold til dyr uanset i hvilke afskygninger, de kommer. Man skal desuden turde at få belyst det paradoksale i vores forhold til dyr og at få indblik i mange forskellige menneskers, folkefærds og trosretningers forhold til dyr.

Tænk fx bare over, hvordan dit hund er din bedste ven, mens du slår den ene ko efter den anden ihjel for at servere den på tallerkenen efter, at den har gennemgået alverdens lidelser. Med helt nøgterne briller lyder det paradoksalt, ikk’?

Ja, “A Plea for the Animals” har fået mig til at tudbrøle mere end en gang. Men det er også en vigtig bog, som alle burde sætte sig ned og læse og tænke over. Ikke for at få dårlig samvittighed, men for at få en udvidet synsvinkel på vores forhold til dyr. Ud over tårer har den nemlig også givet mig et helt nyt perspektiv på den verden, vi mennesker tilsyneladende mener, vi enerådigt bestyrer.

Er du i øvrigt ikke til at læse bogen på engelsk, så er “A Plea for the Animals” også udgivet på dansk af Gyldendal og med titlen “Til forsvar for dyrene“, som helt sikkert er nemmere at gå til end den engelske eller for den sags skyld originalen på fransk. Den vil, uanset sprog, helt sikkert bevæge.

Bogen forhandles her, hvor du i øvrigt også kan læse mere om, hvad den handler om.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.