De eneste makeup-produkter, du (reelt) har brug for

Kuffertvenligt strandlegetøj, som også er et hit i poolen

[ Reklame – indeholder produkter modtaget til test + reklamelinks ]

Det er sin sag at være på familieferie. Man skal møde alles behov.

Barnet vil lege konstant og hele tiden og vil desuden gerne vartes op. Forældrene vil også gerne slappe lidt af, lægge hjernen på hylden, læse en god bog og tale sammen. Holde ferie, som man kalder det.

På sommerferien havde vi aftalt, at vi skulle lave så lidt som muligt.

Vi skulle på “badeferie”, som vi kaldte det. Og det ord bed Lillemanden meget hurtigt og meget stædigt fast i.

Han er nemlig vandhund helt ind til knoglen. Så når vi havde spist morgenmad, så futtede han op på værelset og trak i badebukserne med et smil og udbrød: “Pool eller strand?”

teleskopfiskenet urbannotes.dk

Typisk gjorde vi det sådan, at vi tog poolen den ene dag og stranden den næste. Bare for at få lidt variation i det meget dovne program.

Begge steder havde Lillemanden sin helt egen underholdning med i form af vandlegetøj, som han fluks hev op af strandtasken, og som han faktisk kunne lege med i timevis (både med og uden os).

Normalt har vi haft købt en stiv spand, som han er blevet udstyret med på den slags badeferier, og som vi så har efterladt på hotellet til et evt. andet barn, der har kunnet bruge den (hvis den da ikke er flækket på langs inden da efter en uges strabadser …)

Men denne gang havde Lillemanden strandlegetøjet med i kufferten: En foldbar spand af gummi, et par kræmmerhuse med alskens anvendelsesmuligheder, et teleskop fiskenet og et ringspil, som både kunne bruges i vandet og på stranden.

Alt sammen noget, som fyldte nul og niks i kufferten, fordi det kan gøres helt kompakt, men som gjorde så utroligt meget lykke!

quut vandlegetøj urbannotes.dk

Spanden af blød silikone, den såkaldte Scrunch-bucket, kan således rulles og foldes sammen og dermed bare lægges ned i et hvilket som helst hjørne i kufferten og det helt uden, at den flækker. Den blev bl.a. brugt til at servere lækre hav-delikatesser for forældre og andet godtfolk på stranden – uhm … Men den kunne også rumme sten, småfisk og dykkerbriller, når de skulle fragtes fra A til B.

De små kræmmerhuse, Cuppi fra Quut, med bolde og huller i enderne, som kan klikkes sammen, så de ikke fylder mere end en isvaffel i kufferten, kunne bruges til at spille bold i poolen, til at si sand, grave og til at lege haj-leg med – tilsyneladende.

Teleskop-fiskenettet blev selvsagt brugt til at fange småfisk (og lidt tang og en enkelt plastikknap) på stranden, hvilket der sagtens kunne være blevet brugt adskillige måneder på endnu …

Og ringspillet fra Quut var genial underholdning i poolen, fordi der meget hurtigt går helt vildt meget sport i at ramme sådan nogle ringe, som ligger på vandet men også hele tiden bevæger sig en lille smule.

Det bedste af det hele: Vi fik en utroligt harmonisk familieferie, fordi barnet var underholdt med en hel masse forskelligt legetøj, som vi andre også nød at være en del af at lege med. Og til sammen fyldte det hele ikke mere end et par klip-klapper i kufferten – og koster i øvrigt heller ikke mere end det.

Tippet om genialt strandlegetøj, som sørger for familiefred på ferien, er hermed givet videre 😉

Forhandlerlinks:
Foldbar spand Scrunch-bucket
Kræmmerhuse Cuppi fra Quut
Teleskopfiskenet med teleskopstang
Ringspil fra Quut

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De eneste makeup-produkter, du (reelt) har brug for