Lad os holde fast i den frie leg

I dag havde jeg Lillemanden med mig ned og handle. Vi havde også en stor pind med, som barnet har haft gemt på sit værelse i umindelige tider. Pinden er nemlig både en tryllestav, en fork og en hel masse andre ting. Muligvis er den noget nyt for hver gang, den bliver hentet frem fra gemmerne. Muligvis kunne moren godt snart tænke sig at få lov til at smide den store pind ud. Men det får hun ikke …

Hele vejen ned til supermarkedet blev pinden brugt til alle mulige ting. Primært i dag som tryllestav, fordi vi så en smule af “Fantastiske skabninger – og hvor de findes” i går på Netflix. Så vi var altså troldmænd, der skulle flytte os selv gennem tid og sted med vores tryllestave og med vores særlige evner.

Jeg er selv utroligt dårlig til at lege. Rolleleg falder mig utroligt svært til Lillemandens store fortrydelse. Men bygge med LEGO, det kan jeg. Og jeg kan også spille spil.

Lillemanden vil dog stadig hellere lege rollelege. Og når han leger, så går han helt ind i sin egen verden, og han kan faktisk lege i timevis uden, at han ænser meget andet. Det er ret befriende, sjovt og, ikke mindst, lærerigt at være vidne til.

Lige for tiden bliver weekenderne i stor stil brugt på leg. Både alene eller sammen med andre. For hverdagen, altså mandag til fredag, levner desværre ikke længere meget tid til den der helt frie leg.

Vi står jo op, skal afsted til skolen, inden klokken ringer første gang kl. 07.55, og så står Lillemandens dag ellers på læring frem til kl. 13.55. Det er en seks timers arbejdsdag.

Dernæst er han i SFO i et par timer, hvor han naturligvis kan lege på de forskellige værksteder, der er. Men når vi er hjemme kl. cirka 17, skal han læse i en halv time, og så skal vi ellers lave aftensmad, spise, rydde op, og så skal han i seng, så han er klar til endnu en skoledag.

Der er med andre ord ikke så frygteligt meget tid til leg i dagligdagen. Desværre! For jeg kan jo mærke på ham, at lige netop leg er noget han (heldigvis) stadig har utroligt meget behov for.

Da jeg i sin tid havde pædagogik på uni, lærte vi da også om legens vigtighed for børn udvikling. Det var før skolereformen, og før børn død og pine skulle kunne læse, skrive og tale engelsk, inden de nærmest kan cykle.

Jeg tror derfor også fuldt og fast på, at børn skal have rum til leg. Hver dag, året rundt og lige så længe, som de har behov for.

Jeg mærker lige pt, hvor iPad’en stadig fylder meget lidt i vores hverdag, at der heldigvis bliver leget lidt mere. Lige så snart skolestasken er pakket ud, kaster han sig over en leg i stedet for at sætte sig med sin iPad. Og han har brug for det. Det kan jeg se.

Derfor bliver jeg også lidt tung om hjertet, når jeg meget hurtigt derefter er nødt til at overtale ham til, at vi skal læse en halv time, fordi det er det, skolen vil have, at vi gør – året rundt. Ingen undskyldninger.

Naturligvis er det vigtigt at kunne læse. Og det kan han efterhånden også godt.

Men barndomslegen bør også prioriteres, fordi det jo netop er den, der ligger til grund for at blive et reflekteret og kreativt menneske, som kan begå sig i samfundet og i voksenlivet på arbejdsmarkedet.

Det er i den frie leg, vi lærer alle de redskaber, som vi ellers skal bruge til at begå os i verden med.

Fri leg er med andre ord det vigtigste et barn kan foretage sig, fordi legen ligger til grund for så meget – fx grænser, bearbejdning, tolerance, opfindsomhed og passion.

Desværre synes jeg ikke, legen er prioriteret længere. Mange børn går i skole i mange timer hver dag, mange har også fritidsaktiviteter og andre styrede aktiviteter flere gange om ugen. For ikke at tale om computerspil, tv og iPad, YouTube og alle de andre ting, som stjæler tid fra den frie og spontane leg.

Og faktisk har jeg flere veninder, hvis ret små børn stort slet ikke leger længere, og som, hvis de endelig er efterladt til sig selv med rum til at lege, har brug for en voksen til at sætte legen i gang og til at være en del af den.

Jeg ved godt, at skolereform og mål for uddannelse sikkert er kommet for at blive. Og hverken tv, iPads eller computerspil bliver nok heller ikke sådan lige noget, som ungerne ikke interesserer sig for (selvom den der fidget spinner da rimeligt hurtigt mistede sin fanskare).

Jeg vil dog alligevel lige slå et slag for, at vi husker at lege. At vi giver vores børn rum og plads til den frie, spontane og så vigtige leg.

Og nu vil jeg sætte mig sammen med barnet og lege med de My Little Pony, som han har linet op på spisebordet. Leg skulle nemlig også være sundt for voksne, og vi kan vist lige nå at lege lidt, inden mandagen igen banker på – og inden vi skal læse.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.