Den store AllergyAward dommertest

Læbestifter, der holder hele dagen

Det har længe været med et lille snert af misundelse, jeg har kigget på folk, der kan bære læbestift på den der ubekymrede og lækre facon.

Det kan jeg ikke. Jeg kommer nemt til at slikke mig for meget om munden, til at gnide for meget frem og tilbage og til at være hende, der har læbestift siddende på tænderne, på kaffekoppen og på det yderste af læberne i små ucharmerende og udefinerbare klatter.

Jeg er desuden virkeligt dårlig til at skulle friske læbestift op, hver gang jeg så meget som har kigget på et glas vand.

Derfor går jeg som udgangspunkt ikke med læbestift. Det er ganske enkelt for besværligt.

Misundelsen lever dog stadig i bedste velgående! Og jeg ville virkeligt gerne!

nilens-jord-matt-lips-makeup-urbannotes-dk

For nyligt var jeg dog til et pressemøde hos et af mine favorit makeupbrands: Nilens Jord.

Jeg kan godt lide deres funktionelle og meget sobre tilgang til det at lave makeup, og så kan jeg bare godt lide deres makeup, fordi produkterne faktisk aldrig skuffer.

Pressemødet handlede om alle de lækre nyheder, som Nilens Jord kommer til at lancere, når kalenderen lige om lidt står på forår, så der var pasteller og feel-good for alle pengene – naturligvis pakket ind i al den viden og fokus på kvalitet og gode ingredienser, som Nilens Jord efterhånden har stået for i 35 år (ja, den velkendte og ikoniske krukke blev lanceret blot cirka 3 år efter, jeg blev født!)

I deres kommende makeup-kollektion kommer Nilens Jord da heller ikke til at skuffe deres fans – tværimod!

Der var nemlig flere ting, der imponerede ved de nye produkter, og vi går en yderst fin sæson imøde.

matt-lips-nilens-jord-laebestift-der-holder-en-hel-dag-urbannotes-dk

Et bestemt produkt måtte jeg dog fluks løbe hjem for at teste, og det var den nye Matt Lips Liquid Lipstick, som Nilens Jord sender ud i handlen inden for blot få dage.

En læbestift ville normalt være det, jeg ville være mindst optaget af, når det kommer til makeup. Men lige netop denne læbestift kunne jeg ikke ikke med det samme kaste mig over.

Matt Lips Liquid Lipstick er nemlig ikke “bare” endnu en mat læbestift. Det er simpelthen en læbestift, som holder i hele 6 til 7 timer! Og det selvom man både spiser, drikker, kysser eller, hvad man nu ellers kunne finde på at bruge sådan et kyssetøj til.

Udover at læbestiften er utroligt og usandsynligt holdbar, så føles den også meget let og mærkes næsten ikke på læberne undervejs – og det altså heller ikke, selvom man slet ikke er vant til at bruge læbestift.

Nu har jeg testet Matt Lips Liquid Lipstick fra Nilens Jord i et par dage. Bl.a. her i dag, hvor jeg tog læbestiften på efter, at jeg havde spist morgenmad og børstet tænder (man skal jo ikke udfordre skæbnen, når man nu endelig har vovet sig ud i trutmund og farvede læber.)

Siden spiste jeg et par stykker frugt, drak adskillige kopper kaffe og de obligatoriske glas vand. Desuden spiste jeg en sandwich og en gulerod til frokost og skyllede ned med endnu mere vand. Jeg nåede også at kysse både min mand og mit barn (ingen afsmitning på læber eller kinder), og jeg fik talt en hel masse med både mennesker foran mig og i telefonen, fordi det er en stor del af mit job.

Undervejs måtte jeg desuden takke et par kolleger for komplimenter, fordi de mente, det var enormt lækkert, at jeg sådan skabte fredagsstemning med pæne røde læber.

nilens-jord-lipliner-urbannotes-dk

Alt i alt gik jeg en hel arbejdsdag med farve på læberne, som ikke rykkede sig så meget som en millimeter, førend jeg skulle hjem, og læbestiften til slut var slikket/skyllet af.

På en almindelig arbejdsdag har jeg altså ikke én eneste gang måttet friske læbestiften op, og farven og selve læbestiften har ikke rykket sig overhovedet på al den tid.

Det er altså imponerende og noget, som gør, at jeg bestemt føler mig opmuntret til måske at hoppe ud i det der med læbestift i ny og næ, nu hvor det er gjort så let for mig.

Sammen med Matt Lips læbestiften brugte jeg desuden en af de nye Lip Liners fra Nilens Jord, som matcher læbestifterne i farverne.

Lip lineren har en helt tynd og blød spids, som det er nemt at lægge yderst på læberne.

Med en lip liner får man skabt en god ramme og en bund for den efterfølgende læbestift, så den holder sig ekstra godt på plads på læberne.

Og bliver lineren en smule for rund på spidsen med tiden, så kan man blot spidse den med den lille spidser, der findes i bunden af lip lineren.

Hele læbeserien fra Nilens Jord kommer i foreløbigt seks nuancer – lige fra den næsten nude nuance og til den helt klassiske røde.

Min egen favorit (indtil videre, for jeg er slet ikke færdig med at lege med hverken farver eller produkter) ligger midt imellem og hedder hhv. No. 914 Spice og No. 934 Spice.

Den ligger også lidt midt imellem det afdæmpede og det vovede, hvilket nok passer meget godt til en, som trods alt ikke er helt vant til at se sig selv med læbestift.

Meeen … Jeg tror nu faktisk godt, at jeg for en gangs skyld kunne gå et forår i møde, hvor der var en smule mere knald på læberne, end der historisk set har været. Det er jo kun forår én gang om året!

Hele Nilens Jords nye makeup-kollektionen lander på Nilens Jords hjemmesiden den 1. marts – og du kan roligt begynde at glæde dig …

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den store AllergyAward dommertest