Vores lille guide til New Zealands hyggeligste by: Wellington

Langtidseffekten af intensivt arbejde med huden

[ Indeholder reklame ]

Jeg husker tydeligt, da vi for lidt over to år siden kom hjem fra nogle ugers rejse på Bali. Mit barn spurgte, om jeg havde fået skoldkopper, fordi jeg pludseligt havde utroligt uren hud igen. Det var nogle år siden, mit ansigt havde været så præget af urenheder, og han var ikke større, end at han havde glemt, hvordan min hud også kan se ud.

Men nej, lille skat. Det var ikke skoldkopper. Det var blot mor, der var faldet i at drikke mælk nogle gange af mangel på bedre, havde sved lidt for meget, ikke havde passet sin daglige rens og havde brugt den forkerte solcreme i ansigtet.

Siden har jeg dog virkeligt holdt fast i det, som, jeg ved, er godt for min hud. Efter at have døjet med uren hud i stort set hele mit voksenliv og siden endelig at have oplevet, hvordan det kan være ikke at have uren hud, så har jeg ganske enkelt ikke lyst til at gå tilbage til at have uren hud.

For uren hud er ikke for sjov. Man føler sig faktisk usoigneret, selvom man langt fra er det. Man føler sig aldrig helt på toppen, fordi man har bumser og urenheder i det meste af ansigtet, og man synes aldrig, at makeuppen sidder helt, som den skal, fordi den har en tendens til at sidde i kager visse steder i ansigtet, fordi man har forsøgt at dække det krater, der sidder på hagen og langs kæbelinjen.

bobbi brown makeup urbannotes.dk magasin du nord phformula uren hud hudpleje hyperpigmentering

// Det er yderst sjældent, jeg tager billeder SÅ tæt på mit ansigt, som jeg gjorde en dag før jul, hvor jeg fik lagt en fantastisk makeup hos Bobbi Brown i Magasin. Men altså … Det er ikke, fordi jeg ikke er glad for min hud, for det er jeg blevet – langt om længe.

I dag ser jeg sjældent et eneste spor af en urenhed. Jeg får en sjælden gang en enlig bums og et par hudorme, og min T-zone har en tendens til at fedte til i løbet af dagen (jeg forsøger at se det som en fordel, fordi det også betyder, at jeg ikke så hurtigt får rynker som en med tør hud …) Men ellers er min hud præcis lige så fin, som det dengang var mit højeste ønske, at den skulle være.

Ligesom med så meget andet, så er det dog ikke noget, der er sket fra den ene dag til den anden. Det er heller ikke sket fra uge til uge eller for den sags skyld fra måned til måned. Det har været et langt sejt træk.

Nu hvor jeg igen skulle være bortrejst i længere tid, havde jeg dog en frygt for, at min hud ville tage det knap så pænt. Jeg havde forudset, at huden igen ville slå ud præcis, som den har gjort så mange gange før, når jeg ændrer madvaner og udsætter den for sol, solcreme og lange udtørrende flyrejser.

Men det lange seje træk, jeg har taget, har åbenbart ikke været forgæves. Min hud er nemlig (trods en hel del sol (det regnede jo ikke hele tiden …), masser af sved på panden og massive mængder solcreme) slet ikke slået ud, hverken mens eller efter, vi har rejst i to måneder.

En af de helt store ting, jeg har gjort anderledes ift. min hud det seneste års tid er, at jeg har fået jævnlige ansigtsbehandlinger.

Jeg har simpelthen gået i et forløb hos BeautyAkademiet, hvor min hud har fået den helt store tur med dybderens, syrer og plejende masker cirka en gang månedligt. Det har gjort en kæmpe forskel på min huds generelle sundhed og på, hvordan den ser ud.

Sideløbende med behandlinger har jeg fast brugt få, men virksomme, produkter fra pHformula, der holder min hud i balance mellem ansigtsbehandlingerne. Jeg har aldrig været så konsekvent med, hvilke produkter jeg har brugt på min hud i så lang tid tidligere. Men jeg har virkelig oplevet effekten af, hvad det vil sige at opleve den fulde effekt af en lille stribe virksomme produkter i en længere periode i stedet for at skifte mærke, hver gang tuben eller krukken har været tom.

Nu hvor vi har fået bugt på mine urenheder ved hjælp af de jævnlige behandlinger og har fået gjort min hud ret jævn og fin, hvis jeg da selv skal sige det, har vi desuden eksperimenteret med en behandling mod pigmentforandringer før vores rejse, da mine urenheder med alderen også er blevet krydret med hyperpigmentering visse steder i ansigtet.

Det gjorde vi med en såkaldt M.E.L.A.-behandling fra pHformula, som var noget af et chok for min hud (de der følger med på min Instagram Story husker måske, at store dele af huden skrællede af, og at alt pigmenten under huden trak o til overfladen, så jeg mest lignede en let forbrændt leopard, der var ved at skifte ham i ansigtet …)

Alligevel er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. På vores rejse gik jeg nemlig bare og ventede på, at min hyperpigmentering i panden skulle bryde ud i fuld flor pga. udsættelsen for, til tider, ret skarp sol. Det skete bare ikke – i hvert tilfælde slet ikke i det omfang, som jeg ellers har været vant til, når kalenderen enten har stået på sommer, eller jeg har opholdt mig meget i solen på en af vores rejser.

Om jeg er frisk på endnu en M.E.L.A.-behandling, går jeg dog og diskuterer lidt med mig selv 😉

Samtidigt med mine jævnlige ansigtsbehandlinger og udsættelse for diverse effektive syrer, har jeg også de seneste par år virkeligt hårdnakket holdt fast i ikke at indtage mælk og lignende mælkeprodukter. Mens jeg tidligere troede, det var en skrøne, at komælk kunne have så stor indvirken på ens hud, så har jeg virkelig på egen krop oplevet, hvor meget det betyder at holde den slags fødevarer ude af mit system. Jeg har altså ikke drukket skyggen af komælk, spist yoghurt, flødeis eller lignende i efterhånden et par år, og det har gjort en stor forskel i forhold til urenhederne.

Men jeg tidligere godt kunne sige ja tak til komælk i min kaffe, hvis der ikke var noget alternativ, så springer jeg i dag enten kaffen over eller drikker den sort, hvis der kun tilbydes komælk.

I det hele taget tænker jeg meget mere over, hvad jeg putter i munden. Det man putter ind, får man nemlig også nemt ud. Og ikke bare i den anden ende – også i huden.

Jeg forsøger også ihærdigt at styre min søde tand (det er lidt af en udfordring, når det eneste, man har lyst til efter aftensmaden er et stykke chokolade), og så spiser jeg bare sundere, end jeg nogensinde har gjort tidligere. Det kan jeg, sammen med effekten af de fantastiske behandlinger, mærke på gløden og spændstigheden i min hud.

At min hud er blevet væsentligt pænere, klarere og finere over de seneste par år, er egentligt ikke noget, jeg tænker over i det daglige. Jeg bemærker det mest, når jeg ser et gammelt foto af mig selv, hvor urenhederne på særligt kæben er tydelige. Eller når jeg møder en person, jeg ikke har set i lang tid, som kommer med en bemærkning omkring, hvad jeg dog har gjort med min hud siden sidst. Og jeg har sg* gjort mange ting. Det, jeg primært har opdaget, er dog, at der ikke findes nogen mirakelkure mod uren hud, og at det kræver et langt sejt træk. Til gengæld behøver man ikke at ligne en med skoldkopper resten af sit liv, hvis altså man holder ved.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores lille guide til New Zealands hyggeligste by: Wellington