London bound

London t/r og en række hudvenlige vinderprodukter

Det er ikke, fordi det har været den helt store energi og overskudsgrad, der har drevet min ni timers arbejdsdag i dag.

Ikke fordi det ikke har været en dejlig og givende dag, som det så ofte er. Men fordi jeg efter rundt regnet fem timers søvn og en masse oplevelser, indtryk og viden komprimeret på blot halvanden dag, måske bare er en smule træt i kanten.

Desuden valgte jeg i morges at hoppe i sneakers, fordi mine trætte fødder, der har vandret London rundt, bare trængte til lidt mere plads, luft og affjedring.

Kufferten blev pakket ud i morges efter trofast at have hængt på enten min ene eller anden hånd på mere eller mindre alle tidspunkter, mens jeg var i London – dog ikke, mens jeg sov i min bløde hotelseng, som var så kærkommen, da jeg først landede i den.

Men London er smuk i april, når byen er på sit frodigste og grønneste, og den spæde forårssol brænder igennem.

Mest af alt var London dog, i denne omgang, interessant, horisontudvidende og netværksskabende, fordi langt størstedelen af min tid derovre blev brugt i selskab med nogle af Europas skarpeste hoveder inden for allergi, råvarer, beauty trends, produktudvikling og nogle af de dygtigste producenter inden for hudvenlige produkter.

AllergyAward 2017 var med andre ord en fest for en videbegærligt skønhedsentusiast som mig, og jeg elskede hver en lille bid af det!

Og selvom AllergyAward i høj grad handler om vidensdeling og den sidste nye forskning inden for allergi-feltet, så blev der jo også fundet en række vindere, som nu har æren af at smykke sig med titlen som de bedste hudvenlige produkter i deres kategori.

Hvis du er nysgerrig på, hvem der vandt, så har jeg listet de heldige vindere nedenfor.

Men alle produkter, som har været nomineret til AlleryAward, har helt sikkert fortjent et ekstra kig, næste gang du står foran hylden og leder efter en creme, makeup, et husholdningsprodukt eller andet, som er hudvenligt.

// London, du er fin i april! Jeg havde ikke alle vinderprodukterne at tage foto af, og det ville være unfair at udelade et enkelt eller to, så et foto af frodige Regent’s Park i London må være vejen frem.

Vindere af AllergyAward 2017:

Bedste hudvenlige produkt til børn
Änglamarks Panthenol Balm

Bedste hudvenlige produkt til kvinder
Ecooking Multi Oil

Bedste hudvenlige produkt til mænd
O-moi Dobble Whipped Cream

Bedste hudvenlige produkt til hjemmet
Neutral Colour

Bedste hudvenlige produkt til institutioner/professionelle
Zenz Shampoo 01

Bedste hudvenlige produkt valgt af forbrugerne:
Mascha Vang Selvbruner Mousse

Læs evt. mere om AllergyAward 2017 og de nominerede her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

London bound