Tørshampoo og seks grunde til, det er så genialt

Lykken er … (overraskende nok) at gå amok i lyseblåt

[ Sponsoreret indhold ]

Da Lillemanden var helt lille bitte, gik jeg udenom alt, hvad der var blåt. Der skulle intet lyseblåt inden for min dør, og han skulle så absolut ikke være en “lille prins” (som nogle i vores omgangskreds kaldte ham til min store frustration) klædt i lyseblå rober.

Min baby havde gråt, sort og grønt på, og det meste blå (mørkeblåt gik an) blev bandlyst fra vores hjem (sammen med iøvrigt Peter Plys!)

Jeg har aldrig været til, at Lillemanden skulle være nuttet. Og det har jeg sådan set stadig en holdning om, at han ikke skal – selvom han vist også efterhånden har passeret nuttetheds-alderen.

lyseblaat-small-rags-vest-urbannotes-dk

Siden babyalderen er jeg dog begyndt at slappe af med min modstand mod det blå. Faktum er jo, at blå klæder ham rigtig godt, qua de lyse lokker og de meget blå øjne.

Til dette forår er jeg faktisk gået decideret amok i de blå toner – og det i alle afskygninger! Blåt fra top til tå er stilen, og han er selv ret vildt med det.

Desuden er der bare utroligt mange gode børnetøjsting derude i en lækker blå farve, så Lillemanden kommer nok til at være klædt en del i blåt i den kommende sæson.

kavat-stoevler-urbannotes-dk

Og hvad er så lykken ved det hele? Jamen i morgen skriver vi faktisk allersidste dag med vinter for denne gang. Og jeg har personligt aldrig været meget lykkeligere for at se foråret i min kalender!

I den anledning hoppede Lillemanden også i nogle af de nye (blå) forårsklude til en af vores efterhånden lidt sjældne små fotooptagelser. Men når dagslyset kommer tilbage lige om lidt, skal vi nok få mere gang i kameraet igen.

I øvrigt er “lønnen” for sådan et photoshoot tilsyneladende et stykke Guldbarre og ti minutters YouTube på min telefon. Så ved man det til en anden god gang 😉

small-rags-vest-boernemode-urbannotes-dk

Listen over de lækre blå forårsfavoritter:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tørshampoo og seks grunde til, det er så genialt