Ren weekendrutine: Derfor skal du rengøre dine makeuppensler

Makarska: Kroatiens lille familieferie-perle

[ Sponsoreret indhold ]

Når nu man ankommer i Kroatien uden en eneste forventning ud over, at man vist nok kan få ret god italiensk-inspireret, så er det godt, at Kroatien kun kan overraske positivt.

Vores roadtrip gennem Kroatien og Montenegro (se køreruten her) gik videre fra Split, Krka og Trogir (mere om det her) til den smukke Makarska Riviera, som skulle være vores næste overnattende stop på den del af turen, som foregik i Kroatien.

Godmorgen Makarska!

Godmorgen Makarska!

Smukke Makarska ramte vi søndag aften, da solen var ved at gå ned. Endnu engang fornemmede vi altså, at der ventede os en storslået udsigt fra altanen, men vi kunne ikke helt lure, hvor storslået, fordi mørket var faldet på.

Samtidigt skulle vi nå at finde et sted, hvor vi kunne spise aftensmad, så vi kunne hoppe til køjs og være friske til endnu en travl dag, hvor Makarska og Makarska Riviera skulle udforskes.

Morgenkåbe og slippers. Alt er godt!

Morgenkåbe og slippers. Alt er godt!

Vi fik derfor hurtigt ordnet check-in i vores nye hjem for et par dage – City Beach Apartments lige ved stranden i Makarska. Selvom det var fristende at smække stængerne op i den store sofa i det kæmpe fælles køkken-alrum, så gik turen ned ad rivieraen på jagt efter et måltid.

Det skulle vise sig, at der var mange restautanter at vælge imellem.

Vores "lille" køkkenalrum på City Beach.

Vores “lille” køkkenalrum på City Beach.

Men vi endte ret tilfældigt på Restaurant DiVino, som viste sig at være et sublimt sted med super service og virkelig god mad for knap så mange penge. Jeg tror, vi kom af med små 800 kr. i alt for alle fire – uden at der var sparet på hverken drinks eller noget som helst andet.

Friskfanget fisk på Restaurant Divino. Betjeningen var god og maden udsøgt!

Friskfanget fisk på Restaurant DiVino. Betjeningen var god og maden udsøgt!

Godt mætte og trætte vendte vi snuden tilbage til vores kæmpe lejlighed med de gode, bløde senge. Solen og Makarska ventede os dagens derpå.

 Makarska ligger omgivet af bjerge. Det opdagede vi dog først for alvor, da vi vågnede op i vores lejlighed morgenen efter, hvor disen hang smukt i bjergene, som tårnede sig op lige foran vores altan.

Badenymfer i vandet ved Makarska.

Badenymfer i vandet ved Makarska.

Solen skulle dog nok sørge for at brænde disen af, mens vi indtog morgenmaden og blev sat i stævne af vores dygtige guide til Makarskas fortræffeligheder.

Formiddagen gik med at udforske Makarska, som viste sig at være noget større, end vi umiddelbart havde forventet.

For det første er strandpromenaden i Makarska lang, således at der er plads til alskens typer restauranter (de fleste af dem dog af ret høj standard), små kræmmerboder, mindre supermarkeder, masser af strandstole, udlejning af vandcykler, et lille badeland i vandet og meget mere.

Vandet ved stranden i Makarska er helt klart. Man kan måske lige ane vandkanten på billedet?

Vandet ved stranden i Makarska er helt klart. Man kan måske lige ane vandkanten på billedet?

For det andet går man direkte ind i selve Makarska by, når blot man følger promenaden. Her findes en smuk havn, små restauranter og caféer og nogle (tilsyneladende) ret kendte natklubber. De befinder sig dog i behørig afstand fra promenaden, så man ikke umiddelbart vil blive generet af det – heller ikke i højsæsonen.

Efter en hyggelig og fin gåtur gennem Makarska Riviera og Makarska by med vores guide, fik vi handlet ind (de har også skumbananer i Kroatien!) og efter et hurtigt stop i ferielejligheden, gik vi beslutsom mod stranden for at spise en sen frokost og for at indtage hver vores solstol.

Makarska havn.

Makarska havn.

Eftersom stranden i Makarska består af store sten, er der ikke andre muligheder end at leje en af de mange solstole på stranden. Disse koster dog blot 40 kuna (40 kr.) for en hel dag, og så ligger man helt ude ved vandet, så man bare kan stikke fødderne i, når man har trang til det.

Til gengæld er vandet så klart, at man kan se bunden flere meter ud, og stranden er uforstyrret og fin med restauranterne og caféerne lige bag en.

Efter nogle timer på stranden var det tid til at gå på jagt efter aftenen restaurant, eftersom lejlighedskomplekset ikke havde hverken pool eller restaurant.

Morgenmaden på City Beach er ikke noget, man falder i svime over. Men man bliver godt mæt for bare en flad 50'er.

Morgenmaden på City Beach er ikke noget, man falder i svime over. Men man bliver godt mæt for bare en flad 50’er.

Selvom vi ihærdigt forsøgte at finde en anden restaurant, der kunne hamle op med DiVino, så endte vi igen hos vores rare og dygtige tjener fra aftenen før, der viste os dagens fangst og endnu engang forkælede os med god service, god mad og udsøgt vin.

I øvrigt er det helt okay at stoppe op og kigge på et menukort i Kroatien. Også selvom man ender med at gå videre. De hiver ikke i en og svarer gerne og villigt på eventuelle spørgsmål. Men der er ingen sure miner eller tovtrækkeri, hvis man ender med at gå videre og ind på naborestauranten.

Oven på endnu en udsøgt middag, trillede vi hjem og var klar til at indtage næste stop på ruten: Dubrovnik og dernæst Montenegro.

Jeg var inviteret på presserejse til Kroatien og Montenegro af Apollo samt turistrådene i Kroatien og Montenegro.

hotel-city-beach-kroatien-makarska-urbannotes-dk salat-makarska-mad-kroatien-urbannotes-dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ren weekendrutine: Derfor skal du rengøre dine makeuppensler