DIY squishies: Perfekt hygge-idé til påskeferien

Makeupfri træning – derfor!

[ Indeholder reklame ]

Forfængelighed og træning hænger ikke nødvendigvis super godt sammen! Jeg bilder mig i hvert tilfælde ikke ind, at jeg ser super godt ud, når jeg står der på stepmaskinen og er højrød i ansigtet, mens sveden springer frem på panden og, ikke mindst, i sports-BH’en.

Til gengæld har jeg efterhånden fået en ret god træningsrutine, og efter jeg har meldt mig ind i Fitness World, kommer jeg også afsted et par gange om ugen og kombinerer holdtræning med konditionstræning på maskinerne.

Ja ja, jeg kunne sikkert også godt trænge til at løfte nogle vægte. Men det er ærlig talt en anelse angstprovokerende, når der står det ene mandfolk, der måler tre meter over skuldrene, efter det andet, og de hver især brøler løs, når de løfter tre gange deres egen kropsvægt … Det føles ikke som noget for mig.

Så jeg nøjes med lidt motionstræning og den slags løjer, når jeg er afsted. Det giver super god energi, som gør min hverdag meget rarere, hvilket bekræfter mig i, at jeg er kommet ind i en ret god rutine med det der træning.

En anden god rutine er, at jeg altid har været god til at rense mit ansigt. Ligegyldigt om jeg har drukket otte flasker vin på en ret så sjov aften med rare damer, så renser jeg altid mit ansigt for makeup og snavs, inden jeg lader hovedet falde tungt på puden.

Det samme gør jeg faktisk også før og efter træning.

ansigtsrens lactoclear verso træning urbannotes.dks5 skincare rodiall

Jeg renser makeup af, før jeg tager afsted i centret, og jeg renser ansigtet igen, når jeg kommer hjem.

Mens jeg selv står og sveder med mit alt for nøgne ansigt, ser jeg dog rigtig mange kvinder, der træner med fuld krigsmaling. Sidst jeg var til træning og endnu engang undrede mig over mængden af makeup, kom jeg altså på idéen, at det måske ville være på sin plads med et indlæg om netop dette og om, hvorfor det faktisk er en virkelig utroligt god idé at rense sin makeup af, inden man træner.

For når nu man er så god til at tage sig af kroppen, så må man ikke glemme også at tage sig af huden.

Først skal det siges, at jeg så udmærket godt forstår, hvorfor det føles lidt sårbart at træne uden makeup. Man ved jo aldrig, hvem man evt. render ind i, mens man står der med sit blege fjæs og indsunkne øjne helt uden mascara. Jeg er ikke selv fan. Det indrømmer jeg blankt. Men jeg sætter alligevel min huds velbefindende højere end min forfængelighed i det her tilfælde.

Nu nævner jeg mascara ovenfor, og det er sådan set ikke så slemt. Selvom man risikerer, at den hænger nede om knæene efter en hård omgang træning.

Noget helt andet er dog pudder og foundation eller fx blush på kinderne, når man får det varmt og begynder at svede. Porerne vil nemlig åbne sig, når huden bliver varmet op. Det betyder, at man risikerer, at makeuppen kommer ned i porerne, hvilket kan resultere i urenheder som bumser og hudorme samt andre ujævnheder i huden. Altså alt det, som vi helst ikke vil have ud af træning!

Adopter altså endelig endnu en god rutine, og husk at afrense makeup inden træning.

Jeg bruger desuden også altid en god creme inden træning, så huden er godt fugtet, inden jeg kaster mig over dagens kropslige udfordringer. Og når træningen er overstået, renser jeg desuden mit ansigt endnu engang, fordi der samler sig alskens skidt og snavs på huden i forbindelse med, at man sveder.

Herudover er huden ofte lettere dehydreret efter træning, og porerne åbne, så ansigtsrens og dagcreme (eller natcreme, hvis du, som jeg, udnytter aftentimerne til at træne) er altså en rigtig god idé!

Mangler du et tip til en god og nem afrensning før og efter træning, så har jeg samlet fire af mine egne favoritter frem nedenfor:

Fire gode til afrensning før og efter træning
Det nemmeste før træning er helt klart at finde en micellar water og en vatrondel frem. En god micellar afrenser nemlig både makeup og snavs meget nemt og helt uden vand. I badet kan man så gribe en decideret ansigtsvask. Der er mange gode. Men her er fire, som jeg bl.a. kan anbefale.

Rodial Dragon’s Blood Cleansing Water
Rodials Dragon’s Blood er en af de bedste Micellar Water, jeg endnu er stødt på. Bare tryk på toppen med en vatrondel, og fjern både makeup og snavs med et snuptag. Rodials Dragon’s Blood Cleansing Water er beriget med hyaluronsyre, som samtidigt giver og bevarer fugt. Brug den for verdens nemmeste afrensning af huden før træning!

Rodials Dragon’s Blood Cleansing Water kan købes her.

Verso Micellar Water
Verso Micellar Water er ikke bare (måske) verdens pæneste afrensningsprodukt. Det er også yderst effektivt og virker samtidigt beroliggende på huden. Verso micellar er beriget med niacinamid og gurkemeje og virker opstrammende, fugtende og beroligende på huden. Altså perfekt til før træning!

Verso Micellar Water fås her.

LACTOClear Face Wash
LACTOClear Face Wash er godt nok oprindeligt designet til at bekæmpe uren hud. Men det er samtidigt en af de mildeste og rarest ansigtsvaske, jeg kender. Intet strammer, når man har brugt den skummende vask, og huden efterlades dejligt fugtet og helt ren. Perfekt til badet efter træning.

LACTOClear Face Wash forhandles her.

S5 Neutralise Cleanser
Det er ikke en renseolie, ikke en rensemælk, og den skummer ikke. S5 Neutralise Cleanser er et lidt  specielt renseprodukt. Men det er også et godt og, først og fremmest, meget mildt renseprodukt. Huden bliver ikke irriteret, og det er derfor et oplagt produkt at bruge på tør hud før badet i træningscentret. En bonus er, at produktet fjerner mikropartikler fra fx forurening.

Find S5 Neutralise Cleanser her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY squishies: Perfekt hygge-idé til påskeferien