London t/r og en række hudvenlige vinderprodukter

Miild makeup: Nyt, dansk, multifunktionelt og certificeret

miild-makeup_allergycertified_allergivenlig-makeup

[Indlægget indeholder reklamelinks]

Har lille Danmark egentligt brug for flere makeup-mærker? Tja, det kan måske diskuteres. Har lille Danmark behov for et økologisk makeup-mærke med allergi-certificering og miljø-mærkning? Ja, det tror jeg nok!

Og i sidste uge skete det så. Miild makeup gik i luften med deres første lille, men yderst gennemtestede og gennemcertificerede, makeup-kollektion med foreløbigt i alt tre produkter.

Tre produkter, som er både certificeret af AllergyCertified, Nordisk Miljømærkning og EcoCert, hvilket må siges at være helt unikt i makeup-land, hvor nogle få mærker har enten den ene eller anden certificering, men hvor ingen andre, mig bekendt, har dem alle tre.

Men hvorfor skulle Miild så næsten rydde hylden med certificeringer, når nu det er så stor en opgave, at ikke mange andre kan være med?

miild-makeup-allergivenlig-makeup-dansk-makeup-urbannotes-dk

Bag Miild står to yderst passionerede unge damer, pæredanske Tanja og Tine, som begge kærer sig om miljøet, og som desuden begge døjer med allergi. Den ene har altid haft allergi, den anden har først fået det senere i livet.

Da de begge uddannede sig til makeupartister blev det hurtigt klart, at der var behov for produkter, som ikke blot var allergivenlige, men som også fungerede.

Den opgave tog Tanja og Tine på sig, og de har derfor de seneste par år arbejdet på deres helt egen makeuplinje, hvoraf tre af produkterne netop er blevet lanceret.

Tanken bag Miild er, at det skal være makeup, der fungerer optimalt, og som samtidigt giver tryghed hos den, der bruger det.

Men produkterne skal, qua at det er sådan, det er, når man arbejder professionelt med makeup, også være funktionelle, så man ikke nødvendigvis skal have 50 produkter ved hånden for at skabe det perfekte makeup-look, hvis det kan klares med blot en håndfuld virkeligt gode produkter.

miild-makeup_allergicertificeret-makeup

Derfor har Miild også fokus på basismakeup, som kan bruges på forskellige måder.

Fx kan den økologiske mineral blush ikke blot bruges på kinderne. Den er bl.a. også oplagt at bruge på læberne under en læbepomade, hvis man vil have lige så friske læber, som man har kinder.

De cremede concealere kan naturligvis bruges under øjnene og andre steder, hvor man har behov for at dække noget mørkt eller rødligt. Men den kan også bruges som highlighter de rette steder.

Og sidst men ikke mindst, min favoritkombi blandt de første produkter: Øjenskyggerne kan bruges på og omkring øjnene, men de er også tænkt som brynfarver, hvilket de er utroligt gode til, hvis blot man sørger for at forsegle farven med voks eller lak.

miild-makeup_mild-makeup_allergicertificeret-makeup_urbannotes-dk

I det hele taget er det helt tydeligt at mærke, at produkterne er gennemtænkte. Der er intet overladt til tilfældighederne, og der er ikke gjort nogen kompromis – heller ikke på vegne af miljøet.

Måske netop derfor har det også taget et par år at udvikle blot tre produkter, mens yderligere et par håndfulde er på trapperne, hvilket jeg allerede glæder mig afsindigt til, fordi jeg har fået et smugkig, og jeg dermed ved, at det bliver rigtigt fedt!

Desuden er de få produkter, der allerede er i handlen, faktisk usandsynligt gode og nemme at arbejde med. Concealer duo’en fra Miild er fx allerede blevet et totalt favoritprodukt, når det handler om at dække de sorte rande under de trætte mor-øjne, fordi den med kombinationen af en rødlig og en gulig undertone samt en fyldig konsistens, kan få en til at ligne et helt menneske, der har sovet lige tilpas de seneste syv år!

Men gå selv ud og pil ved de nye produkter. De er meget elskelige – hele vejen rundt.

Nysgerrig på Miild makeup, så forhandles det indtil videre på Miild makeups egen webshop samt i Matas. Men flere forhandlere er på vej.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

London t/r og en række hudvenlige vinderprodukter