Når monstera stritter ...

Mon det nogensinde bliver rigtigt fedt at træne?

I morges ringede vækkeuret kl. 06.20.

Lillemanden skal ellers ikke i SFO førend senest kl. 9.30 her i skolesommerferien, så vi har lidt mere tid om morgenen pt. Men jeg havde jo meldt mig til et yoga-hold kl. 7, og hvis ikke man melder sig fra igen senest to timer før holdet, så får man en bøde. 50 kr. smæk! Det er også en sjat oven i abonnementet.

Det er ellers nemt at fortryde. For det er faktisk sådan cirka aldrig noget, jeg glæder mig til. Det er mere sur pligt og fornuft, der får mig af sted i det yoga-center gang på gang og som regel en til to gange om ugen.

Men det er altså ikke just kulørte hoppebolde, der springer rundt i maven, når man hanker op i yoga-måtten og tager af sted til træning.

Det er heller ikke en speciel nydelse, når man er i gang (faktisk er jeg typen, der kommer til at kigge uforholdsmæssigt ofte på uret på væggen for at se, om de 55 minutter snart er overstået), og det selvom det faktisk er rigtig fin træning, instruktørerne ofte er dygtige og søde, og det er et helt ok center.

traening-yoga-blog-urbannotes-dk

Der, hvor jeg har det godt, er, når yoga-timen er overstået! Når jeg går stille og roligt hjem, helt afslappet og mør i kroppen og lidt mere tilfreds med mig selv, end da jeg tog afsted, fordi jeg sgu gjorde det – igen!

Det er da også specielt i timerne bagefter, jeg kan mærke, at det faktisk er utroligt godt for mig.

Der skal mere til at stresse mig, jeg er afslappet i krop og sind (omend ofte øm i samtlige muskler), og så har jeg fokus, fordi jeg lige har brugt en time på kun at tænke på at trække vejret, holde balancen og stramme op i maven. Og altså ikke på hverdagslogistik, hvad vi skal have til aftensmad, arbejdsopgaver og deadlines. Det er ret fantastisk!

Jeg er meget i tvivl om, om det nogensinde bliver fedt at træne, når man er i det. Men alle, der er bare den mindste smule stressede eller travle eller ufokuserede burde virkeligt gøre yoga eller en anden form for fokuseret træning til en fast del af deres hverdag.

Det har været en fast del af min hverdag (igen – for jeg gik også til fast til yoga i årevis, inden jeg blev mor) i de seneste små tre måneder, og når man når dertil, er endnu en (stor) fordel, at man også begynder at kunne se resultatet af sine anstrengelser på bagdelen – og på banko-vingerne, i øvrigt.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når monstera stritter ...