Ti simple tips til en grønnere hverdag

Mon jeg ser 2, 5 eller 7 år yngre ud om 6 måneder?

[ Indeholder reklame ]

Når man har fedtet eller kombineret hud, er man så heldig, at alderen ofte er lidt længere om at vise sig, end hvis man har tør hud.

Selvom jeg altså godt kan være træt af den evigt fedtede T-zone og tendens til urenheder, som sådan en kombineret hud ofte kommer sammen med, så har jeg alligevel med årene lært at sætte pris på det lille plus, at jeg i det mindste har været længe om at få fine linjer.

Til sommer fylder jeg dog noget, der er langt tættere på de 40 end de 30. Og de fine linjer er begyndt at vise sig. Samtidigt er huden begyndt at være tydeligt slappere, og engang imellem bliver jeg ramt af tanken om, at jeg måske burde hoppe på den der filler, som mange af mine bekendte i samme alder dyrker – og som mange af dem har dyrket i årevis.

Men så tiltaler tanken mig alligevel ikke. Man hører meget om smertefulde ansigtsløft, fejlslagne behandlinger og andre skrækhistorier. Men det, der skræmmer mig mest ved at få den første lille sprøjte er nok, at jeg kender flere, der ikke har været i stand til at stoppe igen, og som derfor får foretaget den ene kosmetiske behandling efter den anden, fordi de hele tiden finder nye ting, der lige kan fikses med en sprøjte der og en kniv her. Den grøft har jeg hverken lyst eller råd til at falde i.

I går på min tur til kontoret gjorde jeg dog alligevel et lille foryngende stop for at få et såkaldt HIFU D.O.T Lift. Et ikke-kirurgisk ansigtsløft ved hjælp af ultralyd.

hifi dot lift beauty akademiet resultat ultralyd ansigtsløft rynkereduktion resultater urbannotes.dk

Jeg havde ikke rigtigt på forhånd nogen forventninger til behandlingen, og eftersom den foregik hos Beauty Akademiet, hvor jeg efterhånden har været i meget trygge hænder mange gange, så var det heller ikke noget, jeg havde skænket en bekymret tanke. Jeg gik ind til behandlingen, som varede en time, med helt roligt sind. Der var jo heller ikke hverken nåle eller knive involveret, så hvad kunne egentligt gå galt?

Inden behandlingen gennemgik vi nøje, hvad behandlingen indebærer: HIFU D.O.T Lift er en opstrammende laserbehandling af kinder, kæbe og hals, som virker hudforyngende, genskaber volumen i huden og reducerer både de der linjer, man med alderen får fra næse til mundvig, de tunge øjenlåg, poserne under øjnene, akne-ar og alle de fine linjer og rynker.

Personligt vågnede jeg op, da der blev talt om opstramning af hals og huden under hagen, idet jeg over årene har set min mors hals forvandle sig mere og mere til en slasket hudpose, og jeg selv kan se, at jeg med årene også selv har fået slappere hud netop der.

Men derudover så er jeg generelt heller ikke typen, der ville sige nej til en hud, der ser yngre og pænere ud – særligt, hvis det ikke involverer et indgreb, som gør, at jeg ligner en slagmark i ansigtet i uger efter indgrebet.

hifi dot lift beauty akademiet resultat ultralyd ansigtsløft rynkereduktion resultater urbannotes.dk

En slagsmark efterlader HIFU D.O.T Lift behandlingen heldigvis ikke, idet det er et ansigtsløft, som fungerer ved, at ultralyd skydes ned i huden i forskelligartede styrker, som rammer forskellige hudlag.

Behandlingen kan derfor heller ikke ses på huden, når den er overstået. At jeg så blev smurt ind i gel i hele ansigtet i et tykt lag, er en anden snak. Men det var heldigvis lige til at tørre af igen efter behandlingen, og så kunne jeg gå ud ad døren og cykle videre til arbejde.

Men fordi der blev arbejdet med ultralyd og dermed med at opstramme vævet i ansigtet og på halsen samt med et generelt boost af kollagen i huden, så kan jeg heller endnu ikke se noget resultat. Resultatet skulle nemlig komme gradvist i løbet af de næste seks måneder.

hifi dot lift beauty akademiet resultat ultralyd ansigtsløft rynkereduktion resultater urbannotes.dk

// Ja, der er tegnet små lyse streger i hele mit ansigt, så Rie fra Beauty Akadmiet ved præcist, hvor hun skal placere ultralydsapparatet.

Og netop resultatet er jeg jo meget spændt på! Vil jeg overhovedet bemærke en forskel? Får jeg pludseligt en pænere hud? Forsvinder de fine linjer fra ansigtet, som er dukket op over de seneste år? Hvor meget forskel vil behandlingen egentligt have på min hud? Og vil min begyndende kalkunhage pludseligt være forsvundet, når jeg en dag inden for de næste seks måneder står og gransker mit ansigt i spejlet?

Indtil videre mærker jeg absolut intet. Det er som om, behandlingen aldrig var sket.

Selvom der altså er blevet skudt ultralyd i min hud ad to omgange i går, så er jeg ikke på nogen måde påvirket og oplever ingen bivirkninger, hvilket både føles lidt surrealistisk og ret fedt.

Var det så smertefuldt undervejs, tænker du måske? Mjah … Det var det egentligt ikke, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det slet ikke kunne mærkes.

hifi dot lift beauty akademiet resultat ultralyd ansigtsløft rynkereduktion resultater urbannotes.dk

De fleste steder på halsen og i ansigtet, hvor laserlyset ramte, kunne jeg dog absolut intet mærke. Nogle få steder, særligt ved kæben, gav det nogle små jag, som dog var overstået på et splitsekund. Dermed ikke sagt, at HIFU D.O.T Lift er en velværebehandling, for det er det ikke. Men jeg mærkede ikke det store i løbet af den lille time, behandlingen stod på.

Resultatet af HIFU D.O.T Lift kan jeg af gode grunde intet sige om endnu, for det vil (forhåbentligt) vise sig over det kommende halve år. Men måske vil jeg allerede se yngre ud og have strammere og pænere hud inden min fødselsdag i midten af juni, og jagten på evig ungdom kan derved være indstillet for en lille stund, mens jeg indleder mit allersidste år i 30’erne.

Hvis du i mellemtiden er nysgerrig på HIFU D.O.T Lift, så kan du evt. se mere om behandlingen her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ti simple tips til en grønnere hverdag