[ Opskrift ] Vegetarlasagne

Montenegro: Hele Europas kinderæg

[ Sponsoreret indhold ]

Et par måneder er næsten gået, siden jeg skrev det seneste indlæg om vores skønne roadtrip i Kroatien og Montenegro.

Det er der dels, fordi det måske ikke var så relevant at beskrive en rejseoplevelse lige op til, at folk står klar med deres kufferter og hopper glade afsted på sommerferie. Dels, fordi vi selv havde en sommerferie. Men … Ikke mindst, fordi jeg har gemt det bedste til sidst.

Jeg ville nemlig lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har anbefalet en tur til Montenegro til alle omkring mig, som har været villige til at lytte (og for den sags skyld også dem, som ikke har …) Montenegro er nemlig intet mindre end bjergtagende, venlig, solrig, smuk og på alle måder et besøg værd.

Man bliver aldrig helt færdig med at tage fotos i Montenegro!

Man bliver aldrig helt færdig med at tage fotos i Montenegro!

Inden jeg dog kører den sædvanlige svada om, at Montenegro skal du simpelthen opleve på et tidspunkt inden, det er for sent, så lad mig starte fra en ende.

Efter vores korte visit i Dubrovnik i Kroatien sagde vi pænt farvel til Kroatien og satte os i vores lejebil.

Vi tog en lille omvej – for ikke at sige en lang omvej – men endte til slut ved grænsen til Bosnien. De venlige guider i Kroatien havde på forhånd gjort os opmærksomme på, at vi skulle sørge for at køre 100 pct. efter bogen, og at vi ikke på nogen måde skulle lægge os ud med folkene ved grænseovergangen.

Det viste sig da også, at de ikke var til at spøge med. Da Michala smilede venligt til grænsekontrollen, fik hun nemlig bare en hovedrysten retur og en sur mine. Den slags unoder lod han sig ikke påvirke af. Til gengæld havde vi noget at grine af, da vi kørte derfra 😉

Man ved, man er i Montengro, når ALT bare er smukt omkring én!

Man ved, man er i Montengro, når ALT bare er smukt omkring én!

Efter en lang bilrejse i adstadigt tempo, fordi man holder meget på sine (meget lave) fartgrænser i og omkring Montenegro, tog vi en tissepause i det fri midt i den tidlige aftensol. Og lige så snart vi var steget ud af bilen, blev vi ramt af Montenegros helt utrolige skønhed!

Montenegro er jo noget af det grønneste, mest rå og vildeste, man kan opleve i Europa!

Selv på en grå dag er Montenegro en fryd.

Selv på en grå dag er Montenegro en fryd.

Smukt er da også det første ord, jeg kommer til at tænke på, når jeg tænker på Montenegro. For der er vitterligt smukt! Helt bjergtagende og fantastisk!

Efter pausen i det fri med udsigt til en af Montenegros mange søer gik køreturen videre til Becici og Hotel Queen of Montenegro, som faktisk er mindst lige så majestætisk, som det lyder til.

I det hele taget er standarden i Montenegro overraskende høj – og det uanset, om det gælder hotel (vores var 4-stjernet, hvilket nok spiller lidt ind), mad, drikke og servicen rundt omkring.

Lokale markeder møder man her og der i Montenegro.

Lokale markeder møder man her og der i Montenegro.

Samtidig er Montenegro et utroligt venligt land, hvor folk er fulde af smil, interesse og varme. Jeg var virkeligt vild med dem!

Hvad der dog desværre ikke var så venligt på vores første dag i Montenegro, var vejret. Faktisk havde vi en temmeligt kølig dag (det øvrige vejr taget i betragtning), og det regnede mere eller mindre hele dagen.

Alligevel tog vi på tur med vores utroligt søde, rare og dygtige lokale guider, som justerede programmet, så vi fik lidt mere tid indendøre og knap så meget tid ude i regnen og kulden.

Det er ret normalt, at familier i Montenegro bor både primitivt og flere generationer sammen. Det her er nu en traditionel restaurant.

Det er ret normalt, at familier i Montenegro bor både primitivt og flere generationer sammen. Det her er nu en traditionel restaurant.

Regnen var altså lidt en streg i regningen. Men den gjorde til gengæld, at vi fik nydt nogle vilde udsigter med en endnu vildere himmel og det helt særlige skær, som man kan være så heldig at opleve, hvis man kører helt op i bjergene, hvor luften er tynd, i Montenegro på en regnvejrsdag.

Udover en tur til den gamle by Kotor, en køretur gennem den smukke nationalpark Lovcen, besøgte vi desuden en lokal restaurant i bjergene, hvor vi blev bespist til op over begge ører med alle de lokale retter og drikkevarer.

Faktisk var frokosten så vild, at vi måtte knappe den øverste knap i bukserne op på vejen derfra. Måske mest fordi vi gik lidt amok i den yderst udsøgte lokale skinke og ost, som vi troede var den egentlige frokost, men som blot viste sig at være en appetizer til et festmåltid.

Olivenolie og honningvin er nogle af de lokale specialiteter, som man bør lægge gane til.

Olivenolie og honningvin er nogle af de lokale specialiteter, som man bør lægge gane til.

Ja, man spiser godt og meget i Montenegro. Og selvom de er rigtigt glade for kød, så fik Signe, som er vegetar, vist alligevel stille alle smagsløgenes behov.

Vores regnfulde dag blev rundet af med et rigtig fint besøg på Kong Nikolas’ palads, som er det fineste lille palads med gamle dragter, uniformer, flag og en masse historie, som man som dansker absolut intet kender til.

På vejen retur til hotellet tog vi desuden en lille tiltrængt kaffepause i en hyggelig by sammen med vores guide i helt uformelle rammer.

Selvom det “blot” var en kaffepause, er den eftermiddag alligevel noget af det, der står klarest i min hukommelse omkring Montenegro. Det var nemlig her, vi meget hurtigt lærte vores guide at kende og fik hendes helt uredigerede version af, hvordan det er at være montegriner: Om krigene, om jordskælv, forholdet til familien og om det faktum, at turisme er den allerstørste indtægtskilde i et lille bitte land, hvor den gennemsnitlige borger tjener 450 euro om måneden, samt om Montenegros meget store fokus på økologi.

Det var oplysende, ærligt og helt nede på jorden på en måde, som vi, der var inviteret til Kroatien og Montenegro for kun at se solsiderne af landene og landenes historie, havde længtes efter at høre, fordi vores guide lige dér forklarede os sjælen bag Montenegro. En sjæl, som vi havde længtes efter at opleve.

landbrug-montenegro-urbannotes-dk

På den måde er Montenegro en overraskelse fra ende til anden, og jeg kan kun slutte, hvor jeg startede: Med en helt ærlig anbefaling til, at Montenegro skal opleves!

Og er du stadig i tvivl, så har jeg endnu tilgode at fortælle om solrige og smukke Budva, som var vores sidste stop på rejsen.

Hvis du i øvrigt undrer dig over overskriften på indlægget, så kig efter de tre ord med fed. Montenegro ER et kinderæg at besøge. Det er smukt, venligt og en yderst behagelig overraskelse, som stadig er meget billig at besøge, og som endnu har uberørte områder, fordi turismen ikke er så udviklet, som den er i eksempelvis Kroatien.

Jeg var inviteret på presserejse til Kroatien og Montenegro af Apollo samt turistrådene i Kroatien og Montenegro.

Becici og omegn i korte fakta:

Her boede vi:
Vi boede på The Queen of Montenegro i Becici. Hotellet er super fint, rent og nyt, og værelserne er store og pænt indrettet. Der er både morgenmads- og aftensmadsbuffet, som byder på mere eller mindre alt, som man kan ønske sig. I Montenegro spiser man meget pasta, kartofler og kød, så retterne kan være i den tungere ende. Men de er altid meget vellavede. Desuden har hotellet en spa-afdeling og en skøn pool, som er dels indendørs, dels udendørs. Eftersom det regnede på vores eneste dag i Becici, fik vi ikke udnyttet den i meget mere end ti minutter. Men den lækre spa-afdeling blev inspiceret lidt grundigere.

Om priserne i Montenegro:
Jeg troede, damen i kiosken lige ved siden af vores hotel, havde regnet helt forkert, da hun sagde prisen på de indkøb, jeg foretog, da vi lige var ankommet til Montenegro. For godt nok havde det været billigt i Kroatien, men Montenegro er endnu billigere hele vejen rundt. Til gengæld har Montenegro fået lov til at få euro, hvilket gør det ret nemt for de fleste europæere at rejse rundt i landet.

Europas bedste strande:
Nogle af Europas bedste strande ligger, ifølge Lonely Planet, i Montenegro. Nogle af europas bedste udsigter ligger, i følge mig, også i Montenegro.

Det skal du smage:
Den lokale honningvin, den tørrede skinke, som mest minder og spansk skinke, samt osten. Uhm … Osten!

Becici vs. Budva:
Becici ligger blot en ganske kort køretur fra Budva. Det er dermed oplagt at besøge begge byer, når man er afsted.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] Vegetarlasagne