Mortabu: Det er okay ikke at være perfekt mor

Min veninde er for nylig blevet mor. Jeg har set hende nogle gange til en hel masse snak – nybagt mor og “rutineret” mor imellem.

Og al den babysnak har fået mig til at tænke på min egen tid som nybagt mor. En tid, der ligger cirka 3 1/2 år tilbage, og som (heldigvis) ikke står helt vildt tydeligt længere.

Men i og med at min veninde står med mange af de samme issues, som jeg gjorde dengang, så har det alligevel sendt mig på “a trip down memory lane”, som ikke nødvendigvis kun indeholder gode minder men også virkeligt mange bump på vejen!

Den usikkerhed, man oplever som nybagt mor, er sikkert helt naturlig. Men det er en usikkerhed, som, jeg følte, hæmmede mig og lagde en dæmper på min glæde over at være blevet mor. Den gjorde mig vred og ked af det, og jeg følte, at jeg ikke var en god mor, fordi jeg ikke var fri i morrollen som alle andre mødre, jeg kiggede på, naturligvis var.

Det skal i øvrigt nævnes som del af historien, at Lillemanden var den type baby, der skreg mere eller mindre uafbrudt i sine første fire-fem måneder på denne jord, og at han maksimalt sov 20 minutter i træk – døgnet rundt!

Angsten for at gå uden for en dør med baby
De første uger som mor valgte jeg at tilbringe indendøre med en skrigende baby. Der var ikke mange solskinstimer i tilværelsen (jo udenfor, for han blev født midt i hedebølgen i juli), og jeg kunne slet ikke overskue at pakke baby sammen, gå ned og finde barnevognen frem og tage ham med mig.

Jeg fik simpelthen ude-fobi og burede mig inde med en skrigende lille dreng.

MEN … Det blev bedre, og jeg begyndte at slæbe Lillemanden med til events, gik i mødregruppe og så endda veninder til kaffe, hvor baby sov hele vejen igennem seansen.

Ud at handle med baby og sved på panden
Noget af det værste, jeg vidste, var, hvis jeg løb tør for smør eller mælk midt på dagen. For så skulle jeg jo ned i den lokale Rema 1000 med baby, og det kunne jeg slet ikke overskue.

For det første kunne jeg ikke rumme at blive stoppet af de andre kunder, der skulle dikke-dikke den lille cranky baby, og for det andet fik jeg sved på panden, hvis Lillemanden pludselig begynde at græde. Jeg var sikker på, at hele butikken syntes, jeg var en dårlig mor, og jeg var sikker på, at mit barn var døden nær af sult. Og tænk, hvis han rent faktisk døde af sult, inden jeg kom hjem med varer fra Rema, der lå 5 minutters gang fra vores hoveddør.

MEN … Babyer dør ikke, bare sådan, af sult! Og den eneste, der får sved på panden af, at baby skriger, er moderen. De andre i køen er flintrende ligeglade, og nu står man jo som oftest kun i en supermarkedskø i få minutter.

Amning føles ikke rigtigt, men jeg skal jo
Man får tudet ørerne fulde med, at man skal amme babyer fuldt – og gerne så længe, som man kan! Det gjorde jeg i hvert fald. Og da Lillemanden var kommet til verden, handlede det hele om, at baby skulle ammes.

Men jeg syntes ikke, det var nemt at amme, og selvom det da var hyggeligt nok, så syntes jeg alligevel ikke, at det var rigtig fedt.

Sundhedsplejersken, som var på besøg et par gange om ugen, fordi Lillemanden ikke tog på, var også meget fokuseret på amning. Men da hun kunne se, at den lille mand bare var sulten med sulten på, endte hun til sidst med at forbarme sig over den tyndslidte mor og far og rådede os til at supplere med en lille flaske. Og da det ikke hjalp, endnu en.

Jeg ammede dog stadig – selv da Lillemanden nærmest nægtede at blive ammet, og jeg måtte snyde ham til det, når han var træt. Til sidst opgav jeg, og han fik kun flaske med MME, hvilket han var vældig tilfreds med.

OG … Jeg har en både sund, rask og faktisk også ret kvik dreng! Også selvom han kun er blevet ammet i cirka 4 måneder. Så ingen panik, hvis det der amning ikke går helt efter bogen. Det gør det for nogle – og fedt for dem!

Hvad er så min pointe? Jamen jeg ved, at det har været en hjælp for min veninde at finde ud af, at hun ikke er mærkelig og en dårlig mor. Så hvis du er nybagt mor og sidder med din lille lækre marcipanbaby og ikke synes, at livet som mor er en dans på roser, jamen så skal du bare vide, at det er det ikke nødvendigvis. Men der bliver bedre. MEGET bedre!

Har du også nogle “mortabuer”, så er det helt okay at dele. For der er vist ingen mor, der er helt perfekt?! 🙂