To hudvenlige, som jeg ikke kendte - og som du vil kende

Når andre også begynder at se det

[ Indeholder reklame ]

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i en del år har været meget træt af min hud.

I teenageårene havde jeg en del urenheder. De forsvandt kortvarigt i en årrække, da jeg blev det, man vel ville kalde voksen, men så kom de igen og igen og igen.

Særligt på kæben har jeg altid haft en del urenheder. Men urenhederne og bumserne har stort set siddet alle steder. Mens jeg var gravid, kunne jeg fx ikke gå med en almindeligt nedringet bluse eller åben skjorte, fordi det også pludseligt piblede frem med urenheder på brystet. De forsvandt heldigvis med alle hormonerne, da sønnike endelig kom til verden.

Men urenheder og bumser har fyldt meget i ufatteligt mange år, og jeg har aldrig været glad for min hud.

Jeg har følt, at det så usoigneret ud, hvilket er noget, jeg aldrig har været – selv ikke dengang i teenage-årene, hvor looket var inspireret af grunge-bølgen, og man gjorde alt for at få det nyvaskede hår til at se fedtet ud 😉

Heldigvis hjalp det en del på bumserne, da jeg helt droppede at indtage mælkeprodukter. Efter blot få uger forsvandt de bumser, der ellers havde plaget mig i årevis. Og siden dengang har mælk været helt ude af mit liv – og det samme har bumserne faktisk.

Men min hud var stadig et kapitel for sig selv. Jeg har mere eller mindre prøvet alle typer hudpleje (hvilket jeg kunne skrive en bog om, men nu ligger der istedet en stribe fortællinger om det her på bloggen), men der er ikke mange produkter, der har hjulpet i det lange løb eller har været mirakelkure mod uren hud.

conni lagergreen schmidt urbannotes.dk sandro strik baum und pferdgarten

På det seneste er jeg dog pludseligt begyndt at få komplimenter for min hud. Det har jeg godt nok aldrig prøvet før! Jeg får kommentarer som: ‘Wow! Din hud ser frisk ud!’, ‘Sikke sund en hud, du har’ og ‘Du er så klar i kinderne!’

Hver gang det sker, bliver jeg stadig en smule perpleks og mundlam (igen noget, der sjældent sker), fordi det bestemt ikke er komplimenter, jeg er vant til.

Sagen er dog den, at jeg har taget det lange seje træk.

Jeg har gået i behandling cirka en gang om måneden i det seneste halve års tid, hvor min hud er blevet peelet, dybderenset, exfolieret, udsat for forskellige syrer og meget meget mere.

Hver gang har huden fået en ny form for behandling, som har taget udgangspunkt i, hvordan min hud har haft det fra gang til gang.

Og lige netop det, har jeg heller aldrig prøvet før, fordi jeg kun sporadisk har fået ansigtsbehandlinger, som har været ‘en af dem fra menuen’, og der faktisk sjældent er blevet stillet nogen former for kritiske spørgsmål fra behandleren ift., om det nu også var den optimale behandling for min hud, jeg havde bestilt på nettet i de sene aftentimer.

Behandlingerne har jeg fået hos Beauty Akademiet på Østerbro (ikke så langt fra søerne), hvor jeg de seneste måneder er blevet guidet utroligt kyndigt ift., hvordan min hud har haft det.

Rie, som har været min faste behandler og støtte i hele processen, har naturligvis længe kunnet se resultater, og det samme har efterfølgende jeg selv, fordi jeg har stået og kigget mig selv i spejlet hver morgen fuld af spænding.

Men når folk, man ikke ser hver dag, også pludseligt begynder at komplimentere på ens hud, så ved man, at det virkeligt batter, og det er utroligt rart endelig at være hende, der faktisk har en ret pæn hud, som er værd at lægge mærke til.

Udover behandlinger har jeg naturligvis også brugt hudplejeprodukter i det daglige, som støtter op omkring behandlingerne i de uger, der går mellem disse. Produkterne er fra pHformula, som Beauty Akademiet er eksperter i, og som er yderst aktive produkter, der gør en forskel i det daglige. De tre ‘grundprodukter’ i behandlingen skrev jeg bl.a. om her.

phformula urbannotes.dk beauty akademiet østerbro

Nu hvor der er begyndt at være nogenlunde styr på den utroligt fedtede t-zone, de sidste urenheder og den generelt ret trætte og småstressede hud, er vi i øvrigt begyndt at kigge lidt på de irriterende hyperpigmenteringer, som jeg har døjet med på huden i voksenalderen, og som altid er blevet overskygget af urenheder, der har været problembarn nummer ét.

Det betyder naturligvis flere ultra effektive syrebehandlinger på briksen samt en lille effektiv hjemmebehandling (A.C.T.I.V.E. formula), som jeg pt bruger hver aften sammen med pHformula Point Extra Firm, som er strøget direkte ind i toppen over favoritcremer til natten til et vintertræt og tørt ansigt.

Mens behandlingerne nemlig gør en hel masse for huden på en gang, så gør produkterne løbende også deres, så jeg bekæmper pt både aldring, hyperpigmentering og uren hud på en og samme gang i den daglige rutine, hvilket faktisk virkeligt kan mærkes på huden lige nu.

Det er et langt sejt træk, og der er efterhånden en lille perlerække af produkter i spil. Men hvis der er to ting, jeg bl.a. har lært i hele denne process, så er det bl.a., at: 1) Der er ingen smutveje til en pæn og sund hud og ingen vidunderkure, 2) Det kan lade sig gøre at få en pæn hud uanset udgangspunkt, så længe man er villig til at investere i det. Men når man gør det, så venter der også komplimenter og pludselig tilfredshed for enden af regnbuen!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To hudvenlige, som jeg ikke kendte - og som du vil kende